;
steen michael

Inside story

Voldsomt opgør har sat pensionsbranchen i højeste alarmberedskab

Et opgør om milliardudgifter til udskældt forsikringsordning har sat pensionsbranchen på den anden ende. Vellivs forretningsmodel er i skudlinjen, og toneangivende aktører advarer om risiko for ulovlig omfordeling. Der stilles spørgsmål ved Vellivs hensættelser og det skubber til spekulationer om svagt kapitalgrundlag i det hurtigvoksende selskab.

Forretningsmodellen i det hurtigvoksende pensionsselskab Velliv er endt midt i orkanens øje. Konflikten går på, om selskabet benytter sig af en anden forretningsmodel, der gør det muligt at sælge tab af erhvervsevne-forsikringer billigere end konkurrenterne – men uden de store milliardhensættelser, som har præget regnskaberne i de største selskaber de seneste år. Kritikere sætter desuden spørgsmålstegn ved, hvor Vellivs konkurrencekraft kommer fra, og om selskabet er tilstrækkelig kapitaliseret.

Konfliktniveauet er taget til hen over årsskiftet, efter at man i brancheorganisationen Forsikring & Pension i september sendte et høringssvar til Finanstilsynet, som udstiller, at de kommercielle selskaber ikke mener, at der er lige konkurrencevilkår mellem selskaberne. Problemet er, at PFA, AP Pension og Danica over en femårig periode har tabt 12 milliarder kroner på tab af erhvervsevne-forsikringer som tidligere opgjort i InsideBusiness.

Pensionsbranchen i hårdt opgør

De udskældte tab af erhvervsevne-forsikringer i pensionsbranchen danner rammen om et heftigt opgør, idet pensionsbranchen undrer sig over, om Velliv snyder på vægten og gemmer store tab og hensættelserne på forsikringsordningen væk og muligvis henter dem fra andre kundegrupper.

I forvejen er der blevet sat spørgsmålstegn ved Vellivs kapitalstyrke.

P.t. er stemningen særlig ophedet på grund af en række aktuelle udbudsrunder, som gør ondt, hvis selskaberne taber dem.

Alle venter på en udmelding fra Finanstilsynet som svar på et præhøringssvar fra Forsikring & Pension, der advarer om konkurrenceforvridning.

Debatten internt i F&P’s bestyrelse har næppe været hyggelig, for høringssvaret, som Finanstilsynet ventes at svare på forsinket i februar, udstiller Vellivs forretningsmodel, da man opgør tab af erhvervsevne-forsikringer(TAE) som livsforsikring og ikke sygeulykkesforsikringer (SUL), som AP Pension, PFA, Danica og Topdanmark Liv gør. Der er altså sået tvivl om, hvordan Velliv finansierer underskuddene på SUL, herunder om der sker en ulovlig omfordeling af kundernes penge.

Udviklingen falder sammen med, at der ifølge InsideBusiness’ oplysninger i disse dage kører nogle ekstremt store udbudsrunder, som branchen frygter, at Velliv vinder på et forkert grundlag. Danicas CCO, Søren Lockwood, udlægger situationen på følgende måde.

”Vi ønsker ikke at udtale os om konkrete udbudsrunder, men kan generelt sige, at der er stor konkurrence på firmamarkedet. Vi kan dog konstatere, at der anvendes forskellige modeller til at håndtere de SUL-underskud, som alle selskaber oplever som følge af konkurrencen. Det kan give ulige konkurrencevilkår, og derfor er det også vigtigt, at der kommer en afklaring fra Finanstilsynet på den dialog, der er gennem Forsikring & Pension, om hvilke modeller selskaberne kan anvende, og hvordan det sikres, at andre kunder ikke belastes af disse SUL-underskud, hvis ikke de dækkes af selskabernes egenkapital,” siger Søren Lockwood.

Hvor er underskuddet blevet af i Velliv?

Det store spørgsmål er, hvor meget Velliv har tabt på tab af erhvervsevne-forsikringer, som er branchens hovedpine. En af landets førende pensionseksperter, aktuar Søren Andersen fra FPension, er enig i, at det udefra set er svært at gennemskue, hvordan Velliv har finansieret det underskud, der opstår, når udbudsrunderne vindes med eksempelvis store rabatter på forsikringsordningerne.

”Det er en god antagelse, at Vellivs kundeportefølje ​og forsikringspriser minder om Danicas. Så ​man må formode, at deres underskud ligger på samme forholdsmæssige niveau. Mit bud er, at det svarer til mindst 1 milliard kroner i Velliv. Det er dog meget svært at gennemskue, hvor pengene hentes, for ​i Velliv tegnes forsikringerne som en integreret del af pensionsforretningen.”

En spekulation i branchen går på, at pengene måske er fundet hos andre kunder. Det kunne eksempelvis være i det kollektive bonuspotentiale i rentegruppe 1, som i Vellivs regnskab er faldet fra 4,3 milliarder kroner primo 2018 til 2,6 milliarder kroner i slutningen af 2019.

”Altså, det er en naturlig overvejelse at spekulere i, at pengene kommer derfra. Men omvendt vil Velliv så svare, at de skal overholde kontributionsprincippet, ​og at rabatter skal hentes i egenkapitalen. En række andre selskaber kører SUL separat, og så er det lidt lettere at gennemskue, hvordan underskuddene dækkes. Kører du det ikke som SUL, skal du især være forsigtig med ikke at få dækket rabatterne med andre kunders opsparede bonuspotentialer. ​Hvordan rabatterne dækkes, er et af de allerstørste spørgsmål for hele branchen lige nu.”

Kapitalproblemer kan blive en del af problemstillingen

Ifølge Søren Andersen ​har en række af de danske pensionsselskaber en relativt beskeden egenkapital, og det er bestemt ikke sjovt for disse selskaber, hvis de store SUL-underskud fremover skal dækkes direkte af egenkapitalen.

”Det er vigtigt, at Finanstilsynet får taget hånd om problemstillingen om tab af erhvervsevne og får set på sagerne nu.,” siger Søren Andersen.

Også aktuar Jørgen Svendsen fra AFPR er kritisk over for Vellivs forretningsmodel. Herunder også om der er hensat tilstrækkeligt til at dække af for de tab af erhvervsevne-forsikringsordninger, som har vist sig at være et dyrt eventyr for branchen. I forvejen har Jyllands-Posten skrevet en række artikler, der sætter spørgsmålstegn ved Vellivs kapitalstyrke, herunder har afdækket, at Vellivs bestyrelse har diskuteret mulighederne for en kapitaludvidelse.

”Det kan se ud til, at Velliv står over for kommende kapitalproblemer, og det bider hos dem flere steder nu. Ser man på hensættelser på tab af erhvervsevne, så skal de som minimum afsætte det samme som konkurrenterne. Sandsynligvis skal de endda afsætte mere, fordi de kører med markedets laveste priser, men risikoen for skadesudgifter på invalideforsikringerne er jo den samme som hos konkurrenterne. For de har givet særlig attraktive priser til de kunder, de har vundet. Det har ikke været muligt at finde de ekstra hensættelser i Vellivs regnskab.”

Jørgen Svendsen henviser til, at Vellivs succes på markedet i disse dage er kolossal. Som tidligere beskrevet i InsideBusiness bider Velliv ærkerivalen Danica i haserne og kan meget vel overhale den Danske Bank-ejede pensionskoncern målt på præmieindbetalinger, når 2020 regnskabet kommer.

”Man må sige, at de har konkurreret en vis legemsdel ud af bukserne på konkurrenterne. Og de har vundet konkurrencen på lave forsikringspriser, som de andre er tvunget til at finansiere fra egenkapitalen. Omvendt har Velliv også udvist forretningsmæssig snilde, de har leveret gode afkast, og mæglerne har været interesserede i at flytte virksomhederne til Velliv dels på grund af de lavere forsikringspriser, og ikke mindst fordi mæglerne hos Velliv i modsætning til hos PFA og Danica – også kan tjene meget ekstra til sig selv på firmakundernes pensionsformuer.”

AP Pension er også kritiske

Også i AP Pension er matematisk direktør Thomas Møller kritisk over for konkurrencesituationen selskaberne imellem. Han mener ligeledes, at Finanstilsynet bør rette sit fokus mod forretningsmodellen, hvor man finansierer store underskud fra tab af erhvervsevne tegnet som livsforsikringsprodukter, ellers går det ud over konkurrencen:

”Finanstilsynet er på vej med nye tiltag, som skal adressere situationen på det kommercielle pensionsmarked med store SUL-underskud vedrørende tab af erhvervsevne-dækninger. Tiltagene skal sikre holdbare forretningsmodeller, og vi har i den forbindelse understreget over for Finanstilsynet, at det netop er vigtigt at sikre en såkaldt level playing field for alle selskaber, uanset om de tegner tab af erhvervsevne-dækninger som livsforsikringsprodukter eller som syge- og ulykkesforsikring (SUL). Hvis det er uholdbart med systematiske tab for TAE-dækninger tegnet som SUL, så må det også være uholdbart med systematiske tab for TAE-dækninger tegnet som livsforsikringsprodukter.”

Hos Velliv har man endnu ikke offentliggjort årsregnskabet for 2020, og derfor har man ikke mulighed for at oplyse dugfriske tal for det, man taber på underskudsgivende tab af erhvervsevne-forsikringer.

Men hvis man ser på Vellivs regnskab for 2019, fremgår det, at selskabet i 2019 tabte 557 millioner kroner på risikogrupperne. Og dette tal giver et billede af det, som de forskellige aktører efterspørger.

Velliv: Vi gør ikke noget forkert

”Velliv offentliggør hovedtal for 2020 den 11. februar, og vi er derfor underlagt silenceperiode som følge af, at vi har en obligation noteret på børsen. Vi har derfor ikke mulighed for at kommentere på de forelagte tal. Vi er ydmyge over, at så mange nye kunder vælger at blive en del af Vellivs kundeejerskab og værditilbud, herunder tre kilder til afkast. Vi kan helt og aldeles afvise, at vi har medvirket til omfordeling eller anden forkert adfærd. I alle henseender opgør og beregner vi vores tal efter gældende lovgivning og regler. Dette gælder naturligvis også på dette område. Vi har ikke yderligere kommentarer,” lyder det i et skriftligt citat fra Velliv.

Også i PFA bekræfter man, at et level playing field er en central del af drøftelserne i forsikringsbranchen og tilsynet. Og selv om Velliv afviser, at man har medvirket til omfordeling af kundemidler ved at hente underskuddet på kunderne fra diverse rentegrupper, så understreges det fra pensionsgiganten PFA, at en sådan praksis ville være ulovlig.

Forsikring & Pension om behov for lige konkurrence

Finanstilsynets udspil vedrører alene tab af erhvervsevne-forsikring (TAE) organiseret som SUL. Udspillet omfatter ikke TAE organiseret som livsforsikring. Det er vigtigt at sikre, at der er level playing field mellem de to forskellige måder at organisere den grundlæggende samme dækning på.

Forsikring & Pension foreslår derfor, at Finanstilsynet benytter sin hjemmel i FIL §347 til – på passende vis – at få indsigt i samlede lønsomhedsberegninger på de virksomhedsordninger (o.l.), hvor der gives rabatter, og tilhørende redegørelser for finansiering af rabatter (rimelighed) og underskud på tabsgivende elementer.

Vi foreslår, at tilsynet sikrer sig denne indsigt til at vurdere forretningsområdernes holdbarhed for både ordninger, hvor TAE er organiseret som SUL, og ordninger, hvor TAE er organiseret som livsforsikring. Om det skal være samlet for alle omfattede ordninger eller på ordningsniveau, og hvordan det præcis skal foregå i praksis, må fastlægges ved efterfølgende drøftelser mellem branchen og Finanstilsynet.

Kilde: Forsikring & Pensions præhøringssvar til Finanstilsynet. Svar på dette ventes i februar

”Det lyder ikke som en praksis, der er i overensstemmelse med kontributionsprincippet – kollektive reserver i en gruppe må ifølge bekendtgørelsen ikke udloddes til andre grupper.”

Det er også som udgangspunkt opfattelsen hos Topdanmark Liv, om end man ser lidt mere nuanceret på problemstillingen

”Det korte svar er nej – kunder i en rentegruppe kan ikke finansiere systematiske TAE-underskud. Det fuldstændige svar er mere kompliceret, idet der kan være situationer, hvor en revurdering af hensættelserne til risiko kan ramme en tilhørende rentegruppe,” lyder det fra ansvarshavende aktuar og tekniske direktør Per Myglegård.

Finanstilsynet: Robuste og ordentlige forretningsmodeller

I Finanstilsynet bekræfter vicedirektør Carsten Brogaard, at man er i fuld gang med at se på konkurrencesituationen i pensionssektoren, herunder om selskaberne opfører sig ordentligt og sikrer, at kundernes penge ikke ender det forkerte sted:

”Finanstilsynet arbejder som bekendt med en justering af den gældende bekendtgørelse om syge- og ulykkesforsikring i livsforsikringsselskaber med henblik på at understøtte holdbare forretningsmodeller på dette område. Finanstilsynet har i denne forbindelse også fokus på, at selskaber, hvor dækningerne udbydes som komplementære forsikringer til livsforsikring, skal leve op til kravene om betryggende grundlag og rimelig behandling af kunderne. Finanstilsynet forventer generelt, at selskaberne har fokus på at have robuste og ordentlige forretningsmodeller på disse områder.”

 

LÆS OGSÅ

Pensionskasse vil være landets billigste. Dropper dyre kapitalfondsinvesteringer

Her er de bedste og dårligste afkast i pensionsbranchen i 2020

Lukket møde i F&P sætter retning for pensionsbranchens problematiske værdiansættelser

Se pensionsselskabernes vækst. Velliv i offensiven med aggressiv strategi

Saxo Bank er klar til indtog på pensionsmarkedet

Nordea barsler med nyt pensionsselskab i Danmark

Leverandører vil udradere pensionsbranchens it-monstre

Her er de bedst og dårligst drevne pensionsselskaber

Pensionsselskab i knibe. Leverandører vil udradere pensionsbranchens it-monstre. Frasalg eller massive investeringer?