Når man anmelder en bog som denne udgivelse af Morten Albæk, bevæger man sig som anmelder ud i et muligt hajfyldt farvand. Udgangspunktet for bogen er refleksionen i forlængelse af forfatterens fars dødsfald og begravelse. Man begraver ét menneske, ikke et menneske, der er delt i ‘arbejdsmennesket’, ‘fritidsmennesket’ og ‘familiemennesket’. Derfor må vi også leve...