Finansloven får stor opmærksomhed – men har lille betydning for vælgerne

Folketingsvalget er lige om hjørnet. Det kan faktisk være meget beroligende at tænke på, hvis man følger dansk politik. Indtil Løkke sætter alt på et bræt og udskriver valget, skal tiden gå med noget. Så er det godt, at vi har Alternativet, hvis selvgodhed tilsyneladende kun overgås af partiets selvmordstrang.

Men når vi er igennem alle Elbæks flyveture til løjerlige destinationer, kommer vi til det, der betyder noget: forhandlingerne om næste års finanslov. Finansministeriet har – heldigvis – en finger med i spillet i alt, hvad der foregår i en regering. Til gengæld har de kun én lov, de skal have gennem Folketinget hvert år. Det er til gengæld også den vigtigste for en regering. Uden en finanslov, ingen regering.

Af en eller anden grund er der på Christiansborg konsensus om, at alle parter gør sig selv lidt dummere, når en finanslov skal forhandles. Journalisterne dækker troligt aftaler i finansloven, selv om de er indgået tidligere på året og bare genlanceres for at give finansloven lidt ekstra krudt. Kommentatorerne bider hovedet af al skam og fremkommer på et tidspunkt i forhandlingerne med analysen, ”at det ser svært ud for regeringen, og et valg rykker tættere på.”

Det parlamentariske grundlag, som skal lægge stemmer til en finanslov, beruses undervejs af al medieopmærksomheden og får på et tidspunkt ventileret forhandlingskravene lidt for bastant. Så skal tandpastaen tilbage i tuben.

Og hos en regering er det hele lidt af en emotionel rutsjebanetur, hvor forhandlinger kører på livet løs på alle tider af døgnet, men mest er tilrettelagt efter, at det parlamentariske grundlag kan finde en flok journalister at aflyse forhandlingerne hos, så vi har et ’forhandlingssammenbrud’, hvorefter møderne fortsætter på bedste vis uden kamera.

Og alle på Christiansborg ved, at det er sådan, det er.

Så vær helt tryg: Kongeriget får et budget – også til næste år. Også selv om finanslovsforhandlingerne kommer lige op til det kommende valg.

Egentlig skulle man så tro, at det blev sværere end normalt for de hårdtprøvede bureaukrater i den røde murstensbygning lige klos op ad Christiansborg? Tværtimod. Denne gang bliver den nemmeste af de fire finanslove, Løkke i denne regeringsperiode kommer til at stå i spidsen for.

Det er der flere grunde til. For det første kan hverken en regering eller dens parlamentariske grundlag holde til, at de to parter ikke indgår finanslovsaftale sidste gang, før man møder vælgerne. Til syvende og sidst ligger troværdigheden i en koalition netop i, om der kan leveres, når der skal. Og det skal der ved en finanslov.

For det andet er de fleste partier godt klar over, at vælgerne nu begynder at stemple ind i dansk politik og interessere sig for både form og indhold. Og vælgerne gider ikke bøvl, ballade og politikere, der skændes. Så et kontrolleret forløb er i alles interesse.

Og endelig er regeringen optaget af landets ve og vel. Men mest af at blive genvalgt. Så den sidste finanslov skal tilfredsstille både vælgere og det parlamentariske grundlag. Ubehagelighederne må vente, og derfor bliver der ikke meget at slås om, når først partierne sidder omkring forhandlingsbordet.

Og hvad betyder en finanslov så for vælgerne? Erfaringsmæssigt meget lidt. Der ses sjældent de store forskydninger i meningsmålingerne, fordi der er indgået aftale om næste års finanslov.

Til gengæld er opmærksomheden på Christiansborg kæmpestor.

Kommentér dette blogindlæg herunder