Robotter er blevet et buzzword i finanssektoren. Med god ret: Finansielle virksomheder har mange manuelle logiske arbejdsgange, som ikke kræver menneskelige vurderinger eller relationer, og som derfor er oplagte at automatisere.
Samtidig boomer forskningen i kunstig intelligens: Snart vil vi se teknologi og robotter, som i højere og højere grad selv kan tilpasse sig situationen, selv kan finde svar på nye spørgsmål og selv kan løse nye opgaver, som de aldrig før har set.
Men robotter er ikke bare robotter. Faktisk bruges begrebet om en række meget forskellige teknologier, hvoraf nogle allerede er i drift i danske pengeinstitutter, mens andre er på vej.
Oprindelig var ’robotter’ fysiske maskiner, som lignede mennesker. Tænk på den evigt høflige, guldfarvede C-3PO i Star Wars.
Men i mange år har man også brugt ordet om mange andre fysiske maskiner, såsom robotstøvsugerne derhjemme eller – uden fornærmende sammenligning i øvrigt – den trillende, blippende R2-D2 fra Star Wars: Typisk maskiner, som kan programmeres, har en vis grad af autonomi og kan efterligne menneskeligt arbejde, uden at de nødvendigvis ser ud som mennesker.
Og så er der i øvrigt en tendens til, at vi holder op med at tænke på teknologien som ’robotter’, efterhånden som den vinder indpas i vores hverdag. Metroen i København og selvkørende biler er vel klart robotter, når man tænker over det. Måske også pengeautomater og mønttællere?
Virtuelle agenter eller ’bots’
Med digitaliseringen har begrebet ’robotter’ også bredt sig til software: Altså virtuelle agenter eller bare ’bots’, der agerer som brugere af anden software, næsten som var de menneskelige brugere, og som efterligner, hvordan mennesker ville løse repetitive opgaver i denne software.
Netop i disse år er, hvad man kunne kalde anden generation af virtuelle robotter, blevet modne til bred anvendelse og skyller ind over finanssektoren. Erfaringerne er særdeles gode i mange pengeinstitutter, og derfor kan det være nyttigt at kende lidt til teknologien, og hvor den er i sin udvikling:
Første generation: Desktop-makroer udrydder rutineopgaver
Den første generation af virtuelle agenter var makroer, som mange vil kende fra eksempelvis Excel. Altså et lille program, som via et andet programs almindelige desktop-brugerflade automatisk afvikler en fast sekvens af handlinger – klik med musen og tryk på tastaturet.
Makroer udrydder uønskede rutineopgaver, som ikke kræver nogen vurderinger. Makroer løser også rutineopgaverne hurtigere og fejlfrit – men kun så længe opgaverne og brugerfladen er fuldstændig ensartede. Ved selv de mindste ændringer i opgaven eller brugerfladen, snubler makroerne og skal omprogrammeres.
Makroer er velkendte i mange pengeinstitutter den dag i dag, hvor de sparer oceaner af tid ved at automatisere helt ensartede regelbundne processer.
Anden generation: RPA gør makroerne klogere
Den anden generation af virtuelle agenter vinder stor udbredelse netop nu – eksempelvis bruger Spar Nord robotter til at udarbejde lånedokumenter meget hurtigere end før, og PensionDanmark bruger robotter til at kvalitetssikre og automatisere sagsbehandlingen ved forsikringshændelser.
Makroer er meget låste til faste sekvenser af handlinger, men anden generation, ’Robotic process automation’ (RPA), er nu også en moden teknologi, som er klar til at give store gevinster i danske pengeinstitutter. Det er bare med at komme i gang, hvis man ikke allerede er det.
RPA adskiller sig fra makroer og er kendetegnet ved, at RPA:
- har et relativt visuelt og intuitivt brugerinterface, som er bygget til, at man kan oplære robotterne hurtigt og uden at kunne programmere,
- kan håndtere meget længere processer,
- kan akkumulere data om processerne,
- kan agere på tværs af forskellige systemer – også eksterne,
- kan give større sikkerhed og driftsstabilitet.
RPA er stærk til opgaver, hvor der ikke er tid eller økonomi til at bygge et fuldstændigt system. Det kan være engangsopgaver som at klippe-klistre en masse data fra et gammelt system til et nyt. Det kan være quick’n’dirty-løsninger på opgaver, der ikke kan vente på et større it-projekt. Eller det kan være at holde liv i gamle ’legacy’-systemer med begrænset levetid foran sig.
Robotter kan være et billigt quick fix på at automatisere regelbundne opgaver. Derfor oplever pengeinstitutter ofte, at RPA-projekter giver markante besparelser og er tjent hjem på få måneder.
Tredje generation: Med IA tænker robotterne selv
Tredje generation af virtuelle agenter kan man kalde ’intelligent automation’ (IA). Det er robotter, som bygger på kunstig intelligens, der blandt andet selv kan lære af sine erfaringer (’machine learning’).
Hvor RPA-robotter egner sig til at følge instruktioner inden for en bestemt metode, så vil IA-robotter egne sig til at analysere og vurdere store datamængder og anbefale konklusioner mere eller mindre selvstændigt.
’Robotic process automation’ er en relativt billig teknologi – det er ’intelligent automation’ ikke endnu. Men kunstig intelligens spirer allerede både i store, teknologisk tunge organisationer og i små fintechs. Så der er ingen tvivl om, at teknologien også snart vil blive moden til det bredere erhvervsliv.
IBM’s Watson er nok den mest hypede kunstige intelligens i disse år. Allerede i 2011 slog Watson to tidligere Jeopardy-mestre i et stærkt underholdende tv-show og demonstrerede styrken i den kognitive sprog- og analyseteknologi, som Watson bruger til at gennemtygge og forstå enorme mængder af ustrukturerede informationer – og ikke mindst autonomt at lære og blive stadig klogere undervejs.
Som FinansWatch skrev forleden, arbejder IBM nu på at kunne bruge sin kunstige intelligens – kaldet Watson – til compliance og hvidvaskovervågning. Eksempelvis ved at screene store mængder transaktionsdata og ud fra machine learning identificere mistænkelige transaktioner.
Et andet eksempel fra denne udmærkede Deloitte-guide er kapitalforvaltere, der bruger IA til at analysere porteføljer og generere performancerapporter til kunderne på naturligt engelsk.
Robo-trading – robotterne er gået på børsen
’Robot’-lignende begreber bruges imidlertid også om flere andre teknologier end virtuelle agenter:
’Robo-trading’ er, når autonome computere handler værdipapirer og andre aktiver efter bestemte regler (algoritmer). Som regel i form af high frequency trading, hvor robotterne alene på deres reaktionstider slår menneskelige investorer.
Også robo-trading er en moden teknologi, som er i rivende udvikling og står for en stor del af omsætningen på verdens børser allerede i dag.
Robo-trading benytter tiltagende mere avancerede algoritmer gående mod kunstig intelligens. Fordelene ved at have den dygtigste trading-robot kan være enorme, så de allernyeste teknologier ligger antageligvis bag hermetisk lukkede døre i de store finanshuse.
Virtuelle assistenter – har du talt med en computer i dag?
Virtuelle assistenter (i modsætning til førnævnte virtuelle agenter) kender vi allerede i relativt simple versioner. Virtuelle assistenter kan indgå i samtaler og svare på spørgsmål i telefonen, på chat eller på mail kan få svar på spørgsmål.
Nogle kendte eksempler er Apples Siri, SEB’s chatbot Amelia fra IPsoft eller Ikeas spørgsmål-svar-chatbot Anna, som faktisk gik på pension sidste år efter hele 10 år på jobbet. Ifølge BBC havde Ikea måske givet Anna et lidt for menneskeligt udtryk, idet cirka halvdelen af spørgsmålene til hende var mere relaterede til sex end til møbler (uden at de to ting nødvendigvis behøver at udelukke hinanden).
Chatbots og andre virtuelle assistenter skal ikke have løn, de lader ikke kunderne hænge i en telefonkø, og de er tilgængelige 24/7/365. Derudover er målet i første omgang, at virtuelle assistenter hurtigere end mennesker vil kunne forstå og finde frem til faktuelle informationer.
Indtil videre ser vi derfor primært virtuelle assistenter inden for telefonsluser, kundeservice og lignende, relativt simple opgaver, som at stille om til en medarbejder, oplyse en saldo eller spærre et kreditkort. Men med kunstig intelligens vil virtuelle assistenter også snart kunne give egentlig rådgivning.
Robo-advisors – rådgivning fra robotter
’Robo-advisors’ er under fremmarch i USA og til dels også Europa. Robo-advisors giver automatisk digital rådgivning om investering (eller anden økonomisk rådgivning) og investerer eventuelt også automatisk.
Man kan diskutere, hvor meget automatik der skal til for at bruge begrebet ’robo-advisor’. Men også i Danmark er vi begyndt at se løsninger, hvor man kan få digital assistance til at sammensætte den rette portefølje, til automatisk at investere regelmæssige indbetalinger på depotet og til automatisk rebalancering af papirerne.
Indtil videre er robo-advisors begrænset til rådgivningssituationer inden for faste og gennemtestede modeller. Men der vil ikke gå længe, før vi også skal forholde os til, hvordan man som finansiel virksomhed sikrer, at man overholder sit rådgiveransvar, når rådgivningen varetages af robotter baseret på selvlærende kunstig intelligens.
Ugennemtænkt machine learning kan nemlig også hurtigt køre skævt. Det demonstrerede Microsoft ufrivilligt, da chatbotten Tay i foråret skulle lære sig selv at kommunikere med teenage-piger på Twitter: I løbet af 24 timer havde robotten i saftige vendinger blandt andet lært at elske Hitler, promovere incest og hade feminister.
Måske er udfordringen med robotter, at vi i virkeligheden vil have, at de skal være bedre end mennesker. Men hvem skal lære dem det?
Sådan hitter du rede på hypen
Ingen tvivl om, at robotterne kommer væltende. Nu og i de kommende år.
Men ro på: Mennesker har altid taget imod ny teknologi med sund skepsis. Lige indtil teknologien er blevet hverdag – for så går der meget kort tid, før vi slet ikke kan forestille os at leve uden. Tænk på smartphones, tænk på internettet eller tænk på computeren. Hvordan klarede vi os egentlig uden?
Eller omvendt: Kan det virkelig passe, at vi engang havde mennesker ansat til at stemple checkhæfter, tælle mønter og slikke frimærker?
Sådan er det også altid gået med robotter: Når først robotterne er blevet hverdag, vil vi have svært ved at forstå, hvordan vi nogensinde kunne leve uden.
Med mindre vi sætter teenagere til at oplære dem.
Kommentér dette blogindlæg herunder