;

Forbered din virksomhed på omfattende økonomiske skader

Bain evaluerer covid-19-udbruddets effekt på den globale handel i denne situationsrapport og hæver nu trusselsniveauet. Forbered din virksomhed på to til tre kvartaler med recession. Trækker det i langdrag, kan USA miste en fjerdedel af alle sine virksomheder, svarende til 10 procent af bnp.

Den 13. april 2020 var der mere end 1,9 millioner bekræftede covid-19-tilfælde over hele verden og mere end 118.000 dødsfald relateret til covid-19.

Sagen kort

Bain Macro Trends Groups analyse af det globale covid-19-udbrud opfordrer virksomhederne til at aktivere beredskabsprocedurer på niveau 2, der inkluderer adskillelse af væsentlige operationer og tjenester med fokus på kunder og klienter med høj prioritet, samt implementering af operationelle og økonomiske forberedelser i overensstemmelse med en recession i op til tre kvartaler.

SITREP-indekset (Situational Threat Report) er en vurdering baseret på al tilgængelig information om epidemiologiske, økonomiske og sociale forhold, der er knyttet til udbruddet.

Den 13. marts hævede Bain SITREP-indekset til niveau 7.

Selv om visse folkesundhedsfaktorer stadig er de vigtigste faktorer for de enorme globale ændringer, er mange af de ukendte aspekter ved covid-19-pandemien langt mere belyst i dag, end de var for en måned siden. Vi hæver nu SITREP-indekset (Coronavirus Situation Threat Report) til niveau 7 fra niveau 6.

Det mest uafklarede aspekt er, hvordan regeringer vil reagere på den makroøkonomiske skade, der er resultatet af pandemien.

Et centralt politisk spørgsmål er nu afklaret. Før var det uklart, om centralbankerne ville bevæge sig hurtigt og langt nok til at komme foran de ændringer, der rullede gennem det globale finansielle system. I 2008 gjorde de det ikke, og skaden blev dyb og langvarig.

Denne gang implementerede verdens centralbanker, inklusive Federal Reserve i USA, næsten øjeblikkeligt en alt-hvad-der-skal-til-strategy (quantitative everything unlimited – QEU). Og det virkede.

Hvor store bliver de statslige hjælpepakker?

Det andet centrale politiske spørgsmål udvikler sig mindre gunstigt for makroøkonomien. Generelt synes finanspolitiske beslutningstagere ikke at være forberedt på at styre omfanget af den strukturelle makroøkonomiske skade, der er sket i de fleste nationer rundt om i verden.

 

Strenge politikker til at bekæmpe sygdommen har resulteret i et fald på 40 til 50 procent i den økonomiske aktivitet. Mindre strenge politikker ser ud til at betyde et fald på 5 procent i den økonomiske aktivitet.

Det er uhensigtsmæssigt at referere til disse procenter som fald i økonomien i ordets almindelige forstand. Effekterne af denne pandemi minder mere om en strømafbrydelse. At tænde for strømmen igen efter cirka to ugers driftsstop vil sandsynligvis kun resultere i mindre skade.

Bortset fra nogle få specifikke sektorer (eksempelvis rejser og fritid) kan pandemiens økonomiske skade sandsynligvis blive afgrænset og imødegået med skattepolitiske stimulanser.

Men to måneders kraftig opbremsning af samfundet kan resultere i et permanent tab af en fjerdedel af alle amerikanske forretninger og 4 billioner dollar i omsætning. Det vil blive ekstremt udfordrende at udforme traditionelle finanspolitikker der kan genstarte økonomien og dulme konsekvenserne efterfølgende, når landets økonomiske struktur har været udsat for et chok af et sådant omfang.

De fleste industrialiserede lande har vedtaget nødforanstaltninger i form af kontante betalinger eller ændrede arbejdsløshedsforsikringer, der p.t. i vid udstrækning fungerer som en slags købmandsrabatkuponer, da de færreste kan bruge penge på andet end personlige fornødenheder, mens samfundet er lukket ned.

Derudover benytter beslutningstagerne sig af modificerede værktøjer fra bekæmpelsen af cykliske økonomiske depressioner. Primært har de tilpasset disse værktøjer til at fokusere på at bevare arbejdstagernes tilknytning til deres job.

Selv om disse politikker måske har været et passende svar på en tougers midlertidig nedlukning, svarende til en kort strømafbrydelse, er de utilstrækkelige til at tackle den strukturelle skade, der vil opstå, når en tougers nedlukning omdannes til noget meget længere. På grund af denne situation står virksomheder, der oprindelig stod over for en likviditetskrise (de havde behov for kontanter), nu over for en solvenskrise.

Den sidste store solvenskrise i denne skala var den europæiske statsgældskrise i 2012.

Da Den Europæiske Centralbanks (ECB) præsident, Mario Draghi, udtalte, at banken ville gøre “hvad der måtte kræves”, løste krisen sig hurtigt. ECB tog dermed i realiteten muligheden for insolvens af bordet, så forretningsplaner og projekter kunne gå fortsætte.

For at kunne se bedre økonomiske udsigter (og i forlængelse heraf sænke SITREP-indekset fra niveau 7) er vi nødt til at se finanspolitiske handlinger, der afspejler en bedre forståelse af den nuværende likviditets udfordring holdt op imod en solvenskrise.

Politikere bliver nødt til at tage muligheden for en solvenskrise af bordet. Sker dette ikke, er best case-scenario for de fleste industrialiserede lande et, der ligner den globale finanskrise i 2009.

Vi advarer her om, at vores makroøkonomiske opfattelse af økonomierne i udviklingslandene stadig er meget mere uklare end for de industrialiserede økonomier, da den epidemiologiske virkning af coronavirus i udviklingslandene stadig er et åbent spørgsmål. Som et resultat af denne uklarhed kan coronaviruspandemiens indvirkning på det afvejede globale gennemsnitlige bruttonationalprodukt (bnp) afvige fra finanskrisen i 2009.

Om SITREP-indekset

Coronavirus SITREP-indekset er ikke beregnet til at erstatte eller modificere nogen officiel regeringsvejledning eller direktiver vedrørende coronavirus.

Indekset er beregnet til at hjælpe erhvervsledere med at planlægge og koordinere en række erhvervsmæssige beredskabspolitikker som reaktion på den hurtige udvikling, vi ser lige nu.

Vores SITREP-indeks, der spænder fra 0 til 10, er en sammensat vurdering baseret på kvantitativ og kvalitativ information på tværs af tre dataklasser.

Følg indekset her

Den nærmeste fremtid

Vi hæver muligvis SITREP-indekset yderligere, selv om balancen mellem positive og negative udviklinger er mere afbalanceret end tidligere.

Virksomheder skal nu begynde at indarbejde beredskabsprocedurer på niveau 2 (i en tredelt model). Dette er procedurer og planer, der er i overensstemmelse med en økonomisk depression, der svarer til den globale finansielle krise i 2009, men ikke nødvendigvis af samme varighed. Rejser over landegrænser vil sandsynligvis blive vanskeliggjort i en længere periode.

Begrundelse for at hæve indekset til niveau 7

Vi hævede coronavirus SITREP-indekset fra niveau 6 til 7 den 13. april 2020.

To faktorer førte til, at vi hævede indekset. I modsætning til tidligere tilpasninger var det denne gang overordnede overvejelser om økonomiske og politiske forhold i modsætning til epidemiologiske eller sociale.

Siden vores sidste tilpasning af indekset er udvidede politikker for nedlukning og bliv hjemme-politikker blevet rullet ud i de fleste lande i Vesteuropa, Nordamerika og de store nye økonomier, herunder Indien.

Ifølge vores analyse startede disse politikker et tikkende ur ladet med strukturel økonomisk skade.

En periode på to til tre uger med robuste sygdomsbekæmpende politikker vil sandsynligvis resultere i mindre permanent økonomisk skade sammenligneligt med en kort strømafbrydelse.

Men hvis disse politikker indføres i mere end en måned, vil spredningen af ​​strukturelle skader, herunder betalingsstandsninger og konkurser, sandsynligvis, øges kraftigt. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at de fleste økonomier vil blive udsat i mindst en måned med robuste politikker for sygdomsbekæmpelse. Som et resultat forventer vi, at vi vil se alvorlige makroøkonomiske skader.

Den anden overvejelse i vores beslutning var udformningen af regeringernes finanspolitiske tiltag.

Som vi diskuterede tidligere i denne opdatering, har den finanspolitiske reaktion til dato primært bestået af en form for nødhjælp – for at sikre, at borgerne har kontanter til at købe dagligvarer – eller finanspolitiske stimulanspakker, der kendes fra bekæmpelse af en typisk konjunkturcyklusdepression i økonomien, om end nu i en hidtil uset skala.

Hvert land har en lidt forskellig tilgang, men vi har ikke set nogen nation implementere en omfattende strategi for at sikre solvens, såsom en slags modificeret forsikringsmodel mod katastrofer. Efter vores mening er de nuværende politikker uanset omfang ikke godt nok kalibreret til omfanget af de forstyrrelser, forretningsverdenen oplever som følge af pandemien.

Baseret på vores analyse kan to måneder med robuste sygdomsbekæmpende politikker resultere i, at USA permanent mister op til en fjerdedel af alle virksomheder, hvilket udgør 4 billioner dollars eller ca. 10 procent af bnp.

Vi forventer også, at andre industrialiserede lande vil møde konsekvenser i samme skala. Traditionelle finanspolitikker, der skal stimulere økonomien, indføres normalt, efter at krisen er en fuld realitet, men det kan vise sig ikke at være tidsnok, når den økonomiske struktur får et chok af disse dimensioner.

Medmindre regeringer og beslutningstagere ændrer deres tilgang til at understøtte deres økonomier, kigger vi på mulige scenarier, hvor en udvikling som den under den store depression i 1930’erne er mulig.

Af Karen Harris, administrerende direktør, Bain & Company’s Macro Trends Group, New York

LÆS OGSÅ

Sådan bliver dansk politik efter Corona

En offensiv tilgang kan forøge jeres markedsandel – også i hårde tider

Sådan får I stabiliseret og styrket forsyningskæden med en realistisk salgsprognose

Sådan tackler du krisen som leder

 

Kommentér dette blogindlæg herunder