Henrik Bjerre-Nielsen står tilbage som den helt store taber i forbindelse med Finansiel Stabilitets nederlag i den såkaldte Roskilde Bank-sag, hvor samtlige sagsøgte den 7. november blev frikendt i Østre Landsret.
Finansiel Stabilitet havde krævet 1 milliard kroner af den kollapsede banks tidligere ledelse, bestyrelse og revisionsselskab. Men alle de sagsøgte i det største retsopgør efter finanskrisen blev frifundet.
I dommen fra Østre Landsret står der blandt andet:
”Landsretten finder … ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig opgørelse (af tabet, red.) navnlig i en situation, hvor det havde været muligt for Finansiel Stabilitet at foretage en egentlig opgørelse af tabet eller i øvrigt fremkomme med oplysninger, der ville gøre det muligt for landsretten at udøve et skøn.”
Elementær opgave blev ikke løst
Det forekommer ganske overraskende, at Finansiel Stabilitet i samarbejde med advokatfirmaet Gorrissen Federspiel ikke har løftet præcis den opgave. Blandt jurister regnes det for noget af det mest elementære, at der skal kunne dokumenteres et tab, når man anlægger en erstatningssag. Derfor fremstår det nærmest mystisk, at dette tilsyneladende ikke er sket på en måde, som dommerne i Østre Landsret har fundet tilfredsstillende.
I sidste ende er det naturligvis Henrik Bjerre-Nielsen, der har det overordnede ansvar for, at Finansiel Stabilitets søgsmål er blevet håndteret korrekt og professionelt. Ikke mindst fordi han agerer på vegne af staten og dermed de danske skatteydere.
Konsekvensen af, at alle de sagsøgte i Roskilde Bank-sagen blev frikendt, er da også til at tage og føle på. Frifindelsen betyder blandt andet, at de danske skatteydere nu står med regningen på 72.869.794 kroner for udgifterne til retssagen, inklusive advokatsalærer.
Det er ikke den første store advokatregning, der havner på skatteydernes bord i forbindelse med Finansiel Stabilitet og Henrik Bjerre-Nielsens opgør med bankerne oven på finanskrisen. Af Finansiel Stabilitets seneste årsrapport fremgår det nemlig, at der foreløbig er brugt mere end en kvart milliard kroner på advokatudgifter i forbindelse med erstatningssagerne – heri er de knap 73 millioner kroner til Roskilde Bank-sagen ikke medregnet.
Har Bjerre to kasketter på?
Henrik Bjerre-Nielsen er i den særlige situation, at han var direktør i Finanstilsynet fra 1996 til finanskrisens udbrud i 2008 og havde i den periode ansvaret for tilsynet med den finansielle sektor i Danmark. Det var altså Henrik Bjerre-Nielsens overordnede ansvar at føre tilsyn med, at de danske banker og sparekasser blev drevet på forsvarlig vis.
Efter finanskrisens udbrud i 2008 rykkede Henrik Bjerre-Nielsen til posten som chef for Finansiel Stabilitet. Her fik han så ansvaret for at rydde op efter de banker, som knækkede nakken i kølvandet på den finansielle krise. Samtidig fik han ansvaret for at sikre, der blev placeret et ansvar for de historisk mange bankkrak.
Kritikere har hævdet, at Henrik Bjerre-Nielsens fokus i for høj grad har været at sikre, at ansvaret for bankernes kollaps ikke måtte ende hos Finanstilsynet. Altså at tilsynet havde svigtet sit ansvar i de år op til finanskrisen, hvor Henrik Bjerre-Nielsen var øverste chef for Finanstilsynet.
Summa summarum er, at Finansiel Stabilitet og Henrik Bjerre-Nielsen har lidt det ene nederlag efter det andet i forsøget på at drage diverse bankledelser til ansvar for de mange bankkrak.
Henrik Bjerre-Nielsens togt mod de tidligere bankledelser er slået helt fejl, og dommen i Roskilde Bank-sagen tyder på, at Finansiel Stabilitet ikke har fået løftet opgaven ordentligt i forhold til at dokumentere det faktiske tab.
Fejlslagne retsopgør har kostet millioner
Dette skal holdes op mod den regning på flere hundrede millioner kroner, som de andre fejlslagne retsopgør mod ledelserne i de krakkede banker har kostet de danske skatteydere.
Samtidig har Henrik Bjerre-Nielsen også fået sine skrammer for årene op til finanskrisen. Desuagtet tilsynets formelle ansvar var det på hans vagt, at en række banker tog meget store risici og bukkede under, da Finanskrisen skyllede ind over Danmark.
Når det hele lægges sammen, synes en naturlig konklusion at være, at Henrik Bjerre-Nielsens tid som topembedsmand må være slut.
Kommentér dette blogindlæg herunder