;

Jo, man dør faktisk af en rigsretssag

Hverken Inger Støjberg eller Venstres politiske fremtid ser for lovende ud, skriver direktør i Primetime Thomas Juul-Dam.

Krisen i Venstre er monumental. Voxmeter, et af de mange analyseinstitutter, der ugentligt udkommer med politiske meningsmålinger, gav mandag i sidste uge Danmarks hårdt plagede liberale parti endnu flere grå hår: tallene viste en tilslutning på bare 13 pct. til Venstre. Blå blok opnår opbakning fra blot 41,8 pct af danskerne. Der er med andre ord mere liv i massegravene med mink end i Ellemanns statsministerdrømme.

Alt imens blå blok synker, kører spekulationerne om Inger Støjberg for fuld skrue. Bliver hun i Venstre? Overtager hun dødsboet Dansk Folkeparti? Eller er det mon Pernille Vermund, der får held til at tiltrække en jysk version af sig selv til Nye Borgerlige?

Det er ikke lykkedes Støjberg at parallelforskyde debatten om sin ageren til et spørgsmål om, hvorvidt man er for eller imod ‘barnebrude’. Så dumme er trods alt kun hendes egne mest indædte støtter. Til gengæld er det – forunderligt nok – lykkedes Inger Støjberg at bilde os alle ind, at hun også i fremtiden har en betydningsfuld rolle at spille i dansk politik, selv hvis hun bliver dømt i en rigsret. “Man dør ikke af at komme for en rigsret,” proklamerede Støjberg, da et flertal i Folketinget havde besluttet, at det var det, hun skulle.

Det tror jeg, at hun gør – i politisk forstand er Støjberg død.

For det første: Ingen indleder en rigsretssag, medmindre der er stor sandsynlighed for at vinde den. Med snart utallige vurderinger fra advokater og juridisk sagkyndige i kongeriget, er der meget, der tyder på, at pilen peger den vej.

For det andet: En rigsret vil – ifølge højesteretspræsident Thomas Rørdam – først gå i gang, når vi har anden delberetning fra Instrukskommissionen. Den kommer i sommeren 2021. Herefter kan selve sagen så begynde. Sidst vi havde en rigsretssag (mod Erik Ninn-Hansen), tog den godt halvandet år. Med andre ord skal der i fuld offentlighed køre en retssag mod Inger Støjberg resten af denne valgperiode og formentlig hen over et folketingsvalg.

For det tredje: Politik er andet og mere end opdateringer på Facebook. Ja, Støjberg har hul igennem til en stor gruppe danskere. Men kan nogen i alvor se Støjberg som minister igen? I hvert fald ikke i Venstre. Inger Støjberg kan måske blive højtråbende værdipolitiker i et af de to partier på højrefløjen. Og hvad så? Hun kommer aldrig igen i nærheden af den magt, hun havde som minister og efterfølgende næstformand i Venstre.

For det fjerde: Skifter Støjberg parti, bliver det til en ny politisk platform. Lige nu får Inger Støjberg imponerende stemmetal i Vestjyllands Storkreds. Vil det være det samme, hvis hun stiller op for Nye Borgerlige eller Dansk Folkeparti? Partier, der f.eks. begge er EU-modstandere, og har en langt svagere forankring i kommunerne, også i Vestjylland.

For det femte: En rigsret er ikke nogen walkover. Det er ikke endnu et (ligegyldigt) samråd eller politisk konflikt mellem politiske modstandere. Det er en historisk national begivenhed. Selve rigsretten er en kæmpe maskine, hvor stort set alle højesteretsdommere og fremtrædende advokater i landet vil være involveret. Hvert et møde vil blive intenst dækket af medierne. Og bliver Støjberg dømt, vil hun være stemplet af 30 dommere for tid og evighed. De menneskelige omkostninger er, uanset hvor hårdfør man så er, enorme.

Inger Støjberg kæmper til det sidste. Respekt for det. Og lige nu kæmper DF og Nye Borgerlige intenst om hendes gunst. Det er mindre kønt. Men Støjberg er som magtfaktor færdig i politik. Uanset hvad, sætter rigsretssagen en tyk streg under dette for altid.

Kommentér dette blogindlæg herunder