Vi hører ofte kun klagesang, når kulturmidlerne beskæres, og museerne skal fyre, eller når spiludviklingsindustrien kritiserer, at Capnova lukkes ned og dermed efterlader et tomrum for nye succeser i stil med SubwaySurfers. Når kulturbranchen ofte kæmper for overlevelse og skæres på finansloven, kan det derfor klinge hult, når det fremføres, at Danmark i fremtiden skal leve af de kreative erhverv.
Og skeptikere betvivler ofte, at kreativitet er for vidensamfundet, hvad produktion var for industrisamfundet. At kreativitet er Danmarks nye vækstpotentiale og levebrød.
En fantasi uden hold i virkeligheden?
Uden produktion og industri har Danmark intet at leve af, lyder det fra flere af de traditionelle industrier såsom landbrug og fødevarer, det maritime og andre højteknologiske virksomheder. Disse aktører ser naturligvis hellere, at politikere sikrede konkurrenceevnen, således at de traditionelle industrier igen kunne hjemflage produktionen fra lavtlønslandene.
Er de kreative erhverv da blot blændværk – kan Danmark virkelig leve af film, oplevelsesdesign, computerspil, events, musik, apps, mode, reklamer, e-sport, design, kunst og kultur?
Tjaaa, som en talemåde lyder: Kultur spiser strategier til frokost.
Heldigvis er der sket en kulturændring, og vi ser, hvordan nye samarbejder mellem traditionelle erhverv og kulturverdenen åbner for nyskabelser og nytænkning.
Uddannelsesinstitutioner sætter iværksætteri på skemaet. I dag er kreativitet noget, vi får for ligesom lektier.
Vi ser også, at kreativitet og kunst, der ikke er økonomisk profitabel, eller som ikke arbejder målrettet på at blive det, bliver målrettet altruistiske målsætninger i en cirkulær økonomi.
I dag har kreativiteten vundet indpas i netop de selvsamme brancher, der var skeptiske, og nye opfindelser spundet for bæredygtighed og FN’s verdensmål skaber fornyelse, virkelyst og eksportsucceser.
Vækstteam for Kreative Erhverv med Jacob Holm, CEO for Fritz Hansen i spidsen, udgav den 29. oktober en rapport med 21 anbefalinger til kreative erhverv: ’Danmark: Et internationalt førende vækstmiljø for kreative erhverv’. Rapporten angiver, hvordan Danmark kan og bør udnytte de muligheder, der er for vækst og udvikling inden for de kreative erhverv med et særligt fokus på den stigende digitalisering:
”Digitaliseringen ændrer måden at drive forretning på, og på en række områder skal vi samarbejde for at gøre op med det, der hidtil har været god latin, da det begrænser vores vækst og virke i fremtiden. Og fra de kreative erhverv sender vi i dag et klart signal til regeringen, uddannelserne og andre organisationer og fonde om, at vi i den grad er klar til at samarbejde om at finde nye løsninger,” udtaler Jacob Holm, formand for Vækstteam for Kreative Erhverv.
Kolde kontanter
’Fantasillioner’? Nej, i høj grad kolde kontanter og hårde fakta. Ifølge rapporten beskæftigede de kreative erhverv 80.000 personer i 2016, hvilket svarer til i omegnen af 7 procent af den samlede arbejdsstyrke i det private erhvervsliv.
Den årlige omsætning var samme år på imponerende 235 milliarder kroner.
De kreative erhvervs eksport i 2016 var på 92 milliarder kroner, hvilket udgjorde 8 procent af den samlede danske eksport.
Rapporten kommer med 21 punkter som oplæg til anbefalinger. Et eksempel er etableringen af en ’kreativ fabrik’, Danish creative factory, som gennem forankring i flere fysiske miljøer bør styrke koblingen mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet via et øget tværfagligt og institutionelt samarbejde.
Det er rigtigt set.
Om Vækstteam for Kreative Erhverv
Vækstteamet, der blev nedsat i april 2018 under Erhvervsministeriet, skal komme med anbefalinger til at fremme Danmarks styrkeposition inden for de kreative erhverv: musik, gaming, møbeldesign, arkitektur, mode, design og film.
Ambitionen er, at de kreative erhverv har gode rammer for at udvikle sig, i takt med at digitale forretningsmodeller breder sig.
Vækstteamet skal se på erhvervslivets rammer for at bruge digitale forretningsmodeller, på virksomhedernes adgang til kompetencer og talent, adgang til internationale markedspladser og samspil mellem de kreative erhverv og andre erhverv – samt kultur og erhvervslivet.
Kommentér dette blogindlæg herunder