Løkkes satser alt på sin modstanders usikkerhed 

Lars Løkke Rasmussen ser ud til at trække sig sejrrigt ud af magtkampen i Venstre, primært fordi hans rival tøver, skriver InsideBusiness’ politiske ekspert. 

Jeg kan ikke lade være med at være fascineret af Lars Løkke Rasmussen. Hans åbenlyse politiske indsigt og kompetence kombineret med en menneskelig fejlbarlighed. Det første har ført ham ind i både Finansministeriet og Statsministeriet i to omgange. Det sidste har forfulgt ham med den ene skandale efter den anden, hvor man med rette kan betvivle Løkkes moral og dømmekraft.   

Nu står han så, hvor han har stået før: Med ryggen mod muren.  

Forskellen er bare denne gang, at Løkke er færdig. Selv hvis han fortsætter som formand, hvad er det så for et parti, han skal lede?  

Svaret er et sønderrevet parti, hvor en stor del af medlemmerne, tillidsfolkene og folkevalgte ikke kan holde ud at se på ham længere. Og hvad er det for en alliance, Løkke skal bygge på? En borgerlig koalition i ruiner, hvor skårene bliver mere end vanskelige at klinke 

Endelig og vigtigst: Hvad er projektet, som Løkke vil tilbyde danskerne? At de skal give ham chancen for tredje gang som statsminister, når de hver gang, de har haft chancen, har skilt sig af med ham? 

Løkke er færdig. Nu mangler vi bare, at han selv indser det. Eller at hans modstander tager beslutningen for ham.  

Og det sidste kan på forunderlig vis blive Løkkes lys i mørket. For hvor er beslutningskraften hos Løkkes modstander? Lige nu farer det rundt med fodsoldater, der beder Løkke om at træde tilbage.  

Men hvor er Kristian Jensen eller hans inderkreds? Hvor ville det dog klæde Kristian Jensen, hvis han for en gangs skyld var mere loyal over for sig selv end for Venstre. Hvor ville det dog være befriende, hvis han – omsider – udfordrede Løkke og meldte sit kandidatur som ny formand for Venstre.  

Magt er ikke noget, man får forærende. Heller ikke som næstformand. Hvis Kristian Jensen gerne vil være formand, er han nødt til at sige det højt og træde frem – med al den risiko, det indebærer. For nederlag, ydmygelse, svære valg og dilemmaer. Magt er ubarmhjertigt hårdt. Og med stor risiko for fiasko.  

Det har Løkke naturligvis set. At hans modstander tøver. Så han spiller på, at den tøven gør, at magten glider Jensen af hænde. At tiden går, og at Jensen ikke tør stille op. Slet ikke på et fremrykket landsmøde.  

Dermed vil Løkke få et par ekstra år forærende som formand, og så vil Jakob Ellemann-Jensen på et tidspunkt være klar til at tage over.  

Men paradokset ved alt det her er blot, at Venstre vil have en formand og statsministerkandidat, der er uønsket i store dele af partiet – og med ringe chance for at vinde. Det er uhørt i et parti, der mener at have førsteret til regeringsmagten i Danmark. Men ingen gør – indtil nu – for alvor noget ved det.   

Kommentér dette blogindlæg herunder