Det er kommet bag på mange og navnlig børsnoterede NKT og deres rådgivere, at den danske stat har stoppet salget af den uønskede division NKT Photonics med henvisning til investeringsscreeningsloven fra 2021, der bl.a. skal sikre, at strategisk vigtig teknologi ikke havner hos potentielt fjendtligt indstillede stater.
NKT har ønsket at sælge i årevis for at holde fokus på elkabler til den grønne omstilling, og salget kunne frigive kapital til yderligere investeringer. Lysledere er mere interessante end elkabler, men indtjeningsmulighederne er usikre og investeringsbehovet stort, og det betyder, at større spillere har bedre mulighed for at indtage en dominerende position.
Virksomhedsstrategisk gav salget derfor god mening, men for Danmark var det åbenbart en tabersag. Formelt er det Erhvervsstyrelsen, der har truffet afgørelsen, men det sker efter indstilling fra FE og PET, som har ansvaret for Danmarks ydre og indre sikkerhed.
Nej til salg af Photonics burde ikke overraske NKT og deres rådgivere
Erhvervsstyrelsen fortæller ikke, hvorfor man har stoppet salget. Det fremgår af loven, at man ikke skal oplyse den slags, men det er ikke en umulig opgave at forstå baggrunden:
I 2021 gjorde Nato’s stats- og regeringschefer teknologiudvikling til et af de højest prioriterede områder, bl.a. med initiativet Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic (DIANA).
Dermed skal alle højteknologivirksomheder, der arbejder med såkaldt dual use være opmærksom på, at geopolitik kan spille en rolle for deres virksomhed. Dual use betyder, at et produkt kan bruges både til civile og militære formål, og dermed er rigtig meget højteknologi i fare for at få samme behandling som NKT Photonics.
Mere subtilt kan man pege på fremkomsten af begrebet strategisk autonomi, som handler om, at vi som land skal være i stand til at tage vare på os selv og sikre vores forsyninger af bl.a. kritisk infrastruktur, energi, råvarer, og i princippet også forsvarsmateriel.
Det skader næppe Danmarks sikkerhed, at et børsnoteret japansk selskab får adgang til teknologi, som de i et vist omfang også selv ligger inde med. Men det kan skade Danmarks langsigtede muligheder for at kunne bidrage til Nato’s og eget forsvar, hvis vi giver afkald på teknologi, som vi kan bruge til at udvikle nye og afgørende kapaciteter.
Danmark skylder på forsvarsbudgettet
Og Danmark halter bagefter på rigtig mange områder, hvad angår forsvar. Vores tre suverænt største ’defence-virksomheder’, Terma, Systematic og Weibel, eksporterer nærmest alt, hvad de producerer til andre lande. I både Sverige og Norge har man strategisk afgørende industrivirksomheder som SAAB og Kongsted, der bidrager aktivt til det nationale forsvar, hvilket er helt i tidens ånd. Og de er langt større end de danske. Vi har stort set ingenting inden for det, man populært kan kalde for krudt og kugler.
Danmark skal derfor positionere sig på andre områder, og her kan Photonics’ lyslederkabler være afgørende, fordi de bliver brugt til den såkaldte kvanteteknologi, hvor Danmark har en internationalt anerkendt styrkeposition. Derfor har vi budt ind med et kvanteteknologisk testcenter og acceleratorsite, og det er nu udvalgt af Nato og DIANA, som er i gang med arbejdet.
NKT Photonics’ løsninger kan bruges til såkaldt kvantekryptering, hvor information kodet i såkaldte kvantestater sendes gennem lyslederkabler. Ifølge kvantemekanikken er det ikke muligt at måle en kvantetilstand uden at ændre den, så hvis nogen forsøger at aflytte information, vil det blive opdaget, inden noget afsløres.
I forsvarsøjemed kan NKT’s teknologi udnyttes til sikker kommunikation over meget lange afstande og via mobile enheder. Det må de danske efterretningsmyndigheder have vurderet at være af afgørende betydning for Danmark.
Men selv om kvantekommunikation har et stort potentiale, er der stadig mange tekniske udfordringer, der skal løses, før vi kommer op i stor skala. Der er udfordringer med tab af signal over lange afstande, støj i kommunikationssystemer og udvikling af pålidelige kvantecomputere. Det kræver meget store investeringer – uden at der er nogen sikkerhed for et fremtidigt afkast.
Regeringen bør overveje køb af Photonics
Spørgsmålet er så, hvem der skal løbe den risiko. Kan det virkelig passe, at den danske stat kan forhindre et salg til en børsnoteret virksomhed i et andet OECD-land uden at tilbyde kompensation? Der findes jo ikke et hav af mulige købere til Photonics, og hvem ved, om NKT på lang sigt vil være i stand til at foretage de nødvendige investeringer, der kan sikre de teknologiske gennembrud.
Som loven er udformet, giver det ikke mening at søge forhåndsgodkendelse, for så kan man næsten være sikker på at få et nej. Myndighederne har ikke ressourcer til at svare på alle mulige og umulige henvendelser, så de bruger først tid, når det hele er på plads – det svarer nogenlunde til reglerne for fusionskontrol. Men så løber man også risikoen for, at det alligevel falder på gulvet, som tilfældet blev her.
Alene udgifter til salgsprocessen udgør et tocifret millionbeløb, og naturligvis falder værdien af Photonics, når kredsen af mulige købere reduceres. Systemet efterlader dermed virksomheder som NKT på herrens mark.
Det er desuden stærkt kritisabelt, at det har taget næsten et helt år at nå frem til afgørelsen. NKT offentliggjorde salget i juni 2022 og har for længst fået godkendelse i alle andre relevante lande. Det er smøl – det burde maksimalt tage tre måneder at finde ud af den slags.
Kunne man så forestille sig, at statens nye kvanteteknologiske testcenter fik lov til at købe hele eller dele af NKT Photonics? De 1,5 milliarder kroner, som Photonics efter det oplyste er værd, kunne nok godt findes i de fremtidige forsvarsbudgetter, som jo står over for noget, der ligner en fordobling.
Her er problemet, at den danske stat har blandede erfaringer med virksomhedsdrift. Det gælder eksempelvis Statens Seruminstitut og forsvarets involvering i ammunitions- og uniformsfabrikker. Men der findes også gode eksempler som Ørsted, og i lande som Sverige og Norge har staten et betydeligt ejerskab i forsvarsrelateret virksomhed, hvilket ser ud til at fungere fint.
Så måske skulle regeringen overveje en ny strategi, hvis ønsket er at tilvejebringe fornøden kapacitet til at udvikle kvanteteknologien til noget, der kan få praktisk betydning for Danmarks og Nato’s sikkerhed.
Det kan godt være, at man ikke kan købe virksomheden, men så bør man i det mindste tilbyde NKT Photonics en omfattende samarbejdsaftale. Det handler ikke kun om investeringsklimaet for højteknologivirksomheder, men også om Danmarks fremtidige sikkerhed.
Kommentér dette blogindlæg herunder