Svenskerproblemet i dansk turisme

Turismen i Danmark har haft op- og nedture. I mange år kom der færre og færre tyskere til Danmark. Helt frem til 2014, hvor de tyske overnatninger begyndte at gå frem igen, talte alle om ”den tyske udfordring”. I mellemtiden er der dukket en ny udfordring op. Hvor er de svenske turister blevet af?

De svenske overnatninger i Danmark er faldet med 18 procent eller knap 410.000 overnatninger i perioden 2003-18. I samme periode er de udenlandske overnatninger samlet steget med 3,8 millioner. Tilbagegangen fra Sverige til trods er Sverige stadig Danmarks næststørste turismemarked med en turismeomsætning på 6,5 milliarder kroner og tredjestørste marked målt på overnatninger: 1,8 millioner årligt.

For kun et par årtier siden kostede 1 svensk krone 1,25 danske kroner. Bytteforholdet er i dag sådan, at en svensker skal hoste op med 1,40 svenske for 1 dansk krone. Det er en væsentlig del af baggrunden for udviklingen.Udfordringerne fra det svenske marked slår naturligvis hårdest i Nordjylland og i Nordsjælland, hvor svenskerne var hyppige gæster, og hvor effekten af tyskerboomet på vestkysten og de nye internationale gæster, der flyver ind til København, ikke slår igennem.

Ophøret af det toldfri salg på færgerne til Frederikshavn og Helsingør samt det forhold, at svenskernes fordel ved grænsehandlen er forduftet, slår også særlig hårdt her.

Valutakursens betydning

Hvis man ser på udviklingen i svenske overnatninger i Danmark sammenholdt med udviklingen i den svenske krone i forhold til den danske krone i perioden fra 2003 til 2018, ses en tydelig sammenhæng mellem antallet af overnatninger og valutakursen.

I perioden 2003-09 blev den danske krone styrket over for den svenske krone – det blev med andre ord relativt dyrere at være svensk turist i Danmark. I perioden faldt de svenske overnatninger med knap 830.000 eller hele 37 procent.

I perioden 2009-13 blev den danske krone/euroen svækket, og antallet af svenske overnatninger steg med godt 470.000, hvilket svarer til en stigning på 33 procent. I denne periode blev det billigere for svenskerne at opholde sig i Danmark. Siden 2013 er den danske krone/euro igen styrket, så svenskerne har fået lavere købekraft i Danmark. De svenske overnatninger er siden 2013 faldet med knap 53.000 eller 3 procent. Dette på trods af vækst i den svenske økonomi og beskæftigelse og et rejsemarked i generel vækst.

En korrelationsanalyse fra Dansk Erhverv understøtter, at der er en stærk positiv sammenhæng mellem valutakursen og antal svenske overnatninger. Korrelationsanalysen viser, at 29 procent af udviklingen i antallet af svenske overnatninger kan forklares med udviklingen i valutakursen, hvilket er signifikant. De resterende 71 procent skyldes andre omstændigheder.

Billige rejsemål har skærpet konkurrencen

Foruden valutakursen er en anden mulig forklaring på udviklingen i de svenske overnatninger i Danmark, at svenskerne har fået øget tilgængelighed til nye markeder. Dels er prisen for flybilletter til såvel eurozonen som den øvrige verden faldet relativt i forhold til øvrige transportformer. Dels har antallet af lavprisflyruter fra både svenske lufthavne og fra skåningenes internationale lufthavn, Københavns Lufthavn, været stærkt voksende det seneste årti. Det har øget mængden af billige rejsedestinationer, hvilket har skærpet konkurrencen for den danske turismeindustri.

Hvad nu, Danmark?

Den høje korrelation mellem valutakursen og antallet af udenlandske overnatninger viser, at prisen spiller en stor rolle, når der skal vælges feriedestination.

Den seneste statusanalyse fra Det Nationale Turismeforum viser, at Danmark i den internationale konkurrence scorer godt på faktorer som kvalitet, tilgængelighed og produktivitet[i]. Til gengæld ligger Danmark dårligt i forhold til lønniveau og moms. I Sverige bliver hotellerne og restauranterne pålagt en moms på 12 procent. I Danmark er momssatsen på 25 procent. Det har naturligvis betydning for vores konkurrenceevne.

Møde- og kongresgæster har et betydelig større døgnforbrug end almindelige feriegæster. I Sverige har svenske hoteller og restauranter imidlertid fuldt momsfradrag, mens udenlandske virksomheder i Danmark kun kan få 25 procent af momsen retur ved køb af restaurantydelser. Det skaber konkurrenceforvridning inden for møde- og konferenceindustrien, idet nettomomsudgifterne vejer tungt, når svenske konferencearrangører afgør, hvor de skal afholde deres konferencer og møder.

Desværre har Danmarks tab i konkurrenceevne også en anden slagside. Danskerne og danske virksomheder tager oftere mod øst. Ikke alene er momsen lavere i Sverige – danske konference- og mødeturister får også fuldt momsfradrag på svenske hoteller og restauranter. Det er ren konkurrenceforvridning.

Men Danmark er ikke kun dyrere. Som yderligere konsekvens betyder de forskellige momsfradrag for ydelser købt på et hotel i Danmark, at bogholderiet kommer på overarbejde, når for eksempel morgenmad og bespisning skal håndteres særskilt fra selve hotelopholdet.

Hvis ikke det defensive råd til blandt andet VisitDenmarks markedsprioritering må være, at prioriteringen af offentlige markedsføringsmidler bør fokuseres på markeder, hvor vækstpotentialet er større end det svenske, så fordrer udviklingen friske øjne på den danske hotel- og restaurantmoms og offensive politiske tiltag.

[i] Kilde: VisitDenmark for Det Nationale Turismeforum – Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne, november 2018

Kommentér dette blogindlæg herunder