Ubalancer ligger til grund for den seneste tids aktiespekulation – ikke et ideologisk korstog

Slutningen af januar bød på voldsom spekulation i aktiemarkedet med GameStop-aktien i centrum. Det så voldsomt ud, men det er ikke et nyt fænomen, at spekulanter kortvarigt påvirker aktiemarkedet. Seneste lignende eksempel var i februar 2018. Det iøjnefaldende er det, der på overfladen ligner en koordineret indsats fra detailspekulanterne – et fænomen, der er kommet for at blive.

Short-selling og heftig spekulation i primært GameStop-aktien stjal opmærksomhed hos alle med interesse i aktiemarkedet i slutningen af januar. Med god grund. Det var ret opsigtsvækkende at se, hvordan private spekulanter via en koordineret indsats på diverse internetfora udnyttede, at mange hedgefonde havde shortet aktien, dvs. spekuleret i, at aktien skulle falde.

Det gav ekstreme kursbevægelser i udvalgte aktier, men spredte sig også som ringe i vandet til det mere investeringsdrevne aktiemarked.

Det hele fik en klang af, at et nyt og hidtil ukendt fænomen var opstået, fordi det hele opstod så pludseligt og lidt ud af ingenting og samtidig med synlige konsekvenser for aktiekurserne verden over. Derfor er det på sin plads at perspektivere udviklingen: Fænomenet er nemlig ikke nyt, men blot en gentagelse af, hvad der er set tidligere.

Hvis vi skruer tiden nærmest præcis tre år tilbage, oplevede vi faktisk noget af det samme, hvor spekulanter drev nogle kraftige kursudsving igennem aktiemarkedet.

Tilbage i februar 2018 troede man først, at det var stigende lønninger i den månedlige jobrapport fra USA, der havde fået markederne til at tilte og blandt andet sende S&P 500-indekset ned med over 4 procent på en enkelt handelsdag. Forklaringen faldt imidlertid til jorden nogle dage senere, da inflationstallene på lignede vis overraskede med en kraftigere tiltagende prisudvikling. Denne gang dog med det modsatte resultat: Aktierne steg.

Dermed skulle forklaringen findes andetsteds: I investorernes enorme væddemål om, hvorvidt den aktiefest, der havde fundet sted hele vejen gennem det unaturligt stabile 2017, ville fortsætte som en go’ film uden afbrydelser.

Spekulanter som hedgefonde og ikke mindst detailspekulanter gennem indeksfonde havde dengang opbygget en meget stor kort position i markedet for volatilitet. Man spekulerede i, at volatiliteten ville fortsætte med at falde og ikke mindst forblive lav, og da volatiliteten alligevel steg, med udgangspunkt i et enkelt nøgletal, igangsatte det en eksplosionsagtig nedlukning af netop disse korte positioner – igen med afledte effekter mod det brede aktiemarked.

Samme underliggende dynamik, men en ny katalysator
Ganske som i februar 2018 var baggrunden for den eksplosionsagtige nedlukning af den korte position netop ubalancen. Altså det, at en stor gruppe af hedgefonde, indeksfonde og detailspekulanter havde opbygget et meget stort væddemål om en given udvikling, som netop blev udfordret og dermed satte gang i en ubarmhjertig nedlukning af ubalancen.

Det nye, og det interessante, man har kunnet se ved GameStop-casen, er, hvad der har udløst neutraliseringen af den spekulative ubalance. I februar 2018 var det et overraskende nøgletal, der skabte volatilitet og dermed tvang spekulanter til at lukke deres enorme væddemål på lavere volatilitet ned. I januar 2021 var det en koordineret indsats fra detailspekulanter, der aktivt forsøgte at skubbe til ubalancen, fordi afkastprofilen ved succes netop er eksplosionsagtig.

GameStop-historien er nu død, fordi væddemålet er lukket, men andre nye nedlukninger af ekstreme væddemål vil komme i fremtiden. Davids kamp mod Goliat eller detailspekulanternes korstog mod hedgefondene er meget langt fra den reelle hensigt.

Baggrunden er ikke andet end en iskold identificering af, hvor de største ubalancer er placeret, og et forsøg på netop at lukke dette enorme væddemål med henblik på at tjene penge på den eksplosionsagtige kursudvikling i aktiekursen, når dette sker.

Uanset hvad historien for at koordinere masserne måtte være, skal man holde sig for øje, at det alene er spekulation, og at man som ideologisk ridder vil stå tilbage som taberen med alle de andre, mens de få, der har formået at overbevise masserne og trække sig i tide, vil stå tilbage som vinderne og søge efter næste mulighed.

Kommentér dette blogindlæg herunder