Historien om Brexit er ikke kun historien om, at briterne traf en skæbnesvanger beslutning for dem selv og det europæiske samarbejde. Eller om at ”eliten” igen blev fravalgt af folket i EU-spørgsmål. Det er også historien om et britisk erhvervsliv, der ikke i tide forstod hvor meget, der var på spil, og at vælgerne ikke bare stemmer med pengepungen. Derfor kæmper britisk erhvervsliv nu en hård kamp, for at forberede sig på en ukendt politisk virkelighed. Og her er de, næsten, i samme båd, som store dele af et europæisk erhvervsliv, der skal forholde sig til en helt ny virkelighed i forhold til Storbritannien. Der bliver betalt dyre lærepenge i mange år fremover.
Hvor stor prisen bliver, afhænger af de meget svære forhandlinger mellem EU og Storbritannien. Det er velkendt, at det er briternes betaling for deres del af regningen, og i nogen grad det irske spørgsmål, der blokerer for at der kan komme gang i forhandlingerne om en egentlig aftale for Brexit. Og selv hvis det lykkedes at opnå enighed om disse spørgsmål, venter der en kolossal mængde diskussioner, der kommer til at få stor betydning for britiske virksomheder, der eksporterer til EU og for europæiske virksomheder, der eksporterer til Storbritannien.
Det skaber en enorm usikkerhed, som vi allerede har set de første konsekvenser af: De seneste 12 måneder er investeringerne i den britiske bilindustri faldet med 70 pct. I forhold til de foregående 12 måneder. 70 pct.(!)
En del af nedgangen skyldes givetvis kortvarig usikkerhed, men regn med at en stor del også skyldes, at Storbritannien ikke længere er et attraktivt land for bilindustrien at investere i. Det er der gode grunde til. En af de store bilproducenter i Storbritannien, japanske Honda, importerer ca. 2 mio. komponenter fra resten af EU til deres fabrikker i Storbritannien. Det betyder at de hver eneste dag skal have 350 lastbiler over grænsen. For hver 15 min de lastbiler forsinkes ved den nye grænse mellem EU og Storbritannien, koster det Honda GDP 850.000 pr. time! Det er alene omkostningerne ved forsinkelser. Dertil kommer eventuelle nye toldomkostninger. Mon ikke Honda spørger sig selv, om de kunne have gjort lidt mere for et ”remain”-resultat?
Medicinalindustrien står med tilsvarende udfordringer. I dag godkendes alle lægemidler i EU af det Europæiske Lægemiddelagentur, der i øvrigt også forlader London på grund af Brexit. Men når Brexit er en realitet, skal den store britiske medicinalsektor forventeligt have deres produkter godkendt både af britiske myndigheder og, hvis de vil sælge til EU, EU-agenturet. Det er i sig selv en bureaukratisk udfordring, men læg dertil, at Storbritannien ikke har nogen ekspertise i at godkende lægemidler. Den har længe ligget hos EU. Af samme grund arbejder de britiske medicinalvirksomheder aktivt netop nu for at reducere skadevirkningerne af skilsmissen. Hvis det ikke lykkedes, kan det ramme dem hårdt.
Luftfarten har nogle tilsvarende problemer. I dag er lufttrafikken i Europa reguleret i EU-regi, men uden Storbritannien i EU og uden en aftale er det svært at se hvordan flytrafikken kan opretholdes mellem EU og Storbritannien. Læg dertil, at lufthavnen i Amsterdam på grund af udfordringerne omkring Heathrow er helt central for briternes forbindelse til resten af verden. Her vil de umiddelbare konsekvenser af en ikke-aftale dog være så store, at det er nærliggende at der i så fald etableres en særaftale specifikt om dette.
Brexit er langt fra kun en udfordring for virksomheder med base i Storbritannien. En lang række europæiske virksomheder, herunder en stor del danske, vil blive påvirket af udfaldet af Brexit-forhandlingerne. Det er nærliggende at spekulere i, at det, trods megen træghed i forhandlingerne, lykkes at opnå enighed om en overgangsordning for at købe mere tid, og at denne nok vil ligne de nuværende medlemsbetingelser ganske meget. Men man skal ikke forvente at overgangsordningen kan løbe meget længere end to år, da der skal være nyt parlamentsvalg i Storbritannien senest i sommeren 2022.
For europæiske virksomheder, der ønsker forståelse for deres situation i forhold til en eventuel aftale med Storbritannien, er det værd at kigge mod EU-parlamentet. Det er mærkværdigt overset, at en aftale mellem Storbritannien og EU skal godkendes i Europa-Parlamentet og at der her ikke er stemning for, at give briterne for megen snor i en aftale. Europa-Parlamentet kommer ikke til at behandle en eventuel aftale, men de har allerede sendt en række stærke signaler til kommissionen om, hvad de kan og vil acceptere, og mere må forventes fra dem i den kommende tid. Hvis man ønsker at påvirke en eventuel aftale, er mulighederne derfor tilstede gennem europaparlamentarikerne.
Brexit er historien om et erhvervsliv, der for sent så konsekvenserne af en folkestemning, der førte til en kaotisk situation. Nu handler det om, ikke at komme for sent i arbejdet med af præge udfaldet af den nye og endnu meget uklare virkelighed.
Kommentér dette blogindlæg herunder