I det sene efterår 2016 vakte det nogen opsigt, at dagbladet Politiken ændrede sin betalingsmodel på nettet: Fremover var det slut med det billige webabonnement, som gav ubegrænset adgang til avisens website, men ikke andet. Ville man fremover læse Politiken på nettet, ville man blive henvist til at tegne et abonnement, som omfattede både adgang til websitet og til e-avisen, altså en pdf-udgave af dagens trykte avis.
Men dette abonnement ville blive ikke så lidt dyrere end det billige, rene netabonnement: 299 kroner per måned ville det koste. Kommentatorer og iagttagere i medieverdenen kritiserede tiltaget; prisen var så høj, at den reelt forudsatte, at folk kun abonnerede på én avis på nettet, ligesom man i gamle dage normalt kun holdt én papiravis. Og iagttagerne udtalte deres tvivl om, hvorvidt folk ville være parat til at betale så mange penge for at læse avis på nettet.
Politiken selv var tilsyneladende heller ikke helt sikker, for den lod nemlig de eksisterende kunder fortsætte med det billige, rene webabonnement. Hvilket jo indirekte afspejlede en erkendelse af, at der er et segment af kunder, som gerne vil betale 79 kroner per måned – men ikke 299 kroner.
Kritikerne af Politikens nye, dyre webabonnement skulle måske lige have kastet et blik på vilkårene hos Børsen, Danmarks eneste rene erhvervsavis. Her har man ikke noget billigt webabonnement, hvis man ser bort fra muligheden for at købe sig til en nyhedsrulle med de seneste 12 timers nyheder. Et webabonnement på Børsen er ligesom hos Politiken inklusive adgang til e-avisen og koster 449 kroner månedligt, altså en halv gang mere, end Politiken kritiseres for at forlange.
Der er penge i erhvervsjournalistik
Erhvervsjournalistik er der altså penge i, og de forklaringer, mediefolk giver, er oplagte og trivielle.
For det første er det sjældent egne penge, man køber erhvervsjournalistik for. Børsen-abonnementer betales gerne af virksomheder, hvilket som regel betyder, at dels er det andre menneskers penge, man betaler med, og dels at skattevæsenet bidrager.
Og for det andet er erhvervsjournalistik ofte noget ganske specielt. Er man ansat i en privat virksomhed på bare mellemlederniveau, så er man nødt til at følge lidt med i erhvervsmedierne. Og det vil meget ofte blive oversat til, at man er nødt til at læse Børsen.
Det er imidlertid ikke al erhvervsjournalistik, der er penge i, og det fik vi demonstreret med stor tydelighed lige før nytår. Da besluttede TV 2 sig nemlig for at lukke sin særlige erhvervs-tv-satsning: TV 2 Business.
TV 2 Business var som bekendt en rent webbaseret kanal, som ikke blev broadcastet, men kun kunne ses i TV 2’s særlige player og kun af betalende abonnenter – dem kom der bare aldrig ret mange af. Brugere af erhvervsjournalistik er nemlig ikke ukritiske, selv om de er engagerede.
Tv-kanalen blev i sin tid lanceret med stort eftertryk af Berlingske og TV 2, som dengang ville udgive kanalen i et samarbejde.
”Når vi forener erfaringer og kræfter hos TV 2 og Berlingske, så kan det ikke undgå at blive til et meget stærkt journalist produkt,” sagde Berlingskes daværende chefredaktør og koncernchef, Lisbeth Knudsen, i januar 2015.
Senere trak Berlingske sig efter et ejerskifte ud af projektet, som i øvrigt blev forsinket flere gange og først kom i gang i maj sidste år. Men et stærkt journalistisk produkt blev det aldrig; TV 2 Business opnåede aldrig at fremtræde som andet end et halvhjertet og discountpræget tiltag med for lidt egentlig journalistik og for meget billigt tv i form af såkaldte magasinprogrammer, altså mennesker, der talte sammen i et studie. Filmet radio kalder tv-folk hånligt den slags.
Flere har søgt at forklare fiaskoen som et ledelsesproblem, mest præcist TV 2-journalisternes tillidsmand, som mindede om, at en række af TV 2’s succeser faktisk havde en svær begyndelse for senere at blive vendt til succeser af vedholdende chefer, for eksempel News-kanalen.
”Projektet har manglet en ’far’,” sagde tillidsmand Lennart Sten til fagbladet Journalisten. Han henviste til, at først måtte nyhedsdirektøren gå i november 2015 på grund af private forhold, og derefter blev nyhedschefen hentet til Jyllands-Posten i september 2016.
”Det (TV 2 Business, red.) blev startet af nyhedsdirektør Michael Dyrby, der fik det igennem i bestyrelsen. Da Dyrby stoppede, overtog Jacob Nybroe, der fik job på Jyllands-Posten, og nu er det endt i favnen hos nogle andre. Projekter kræver en stærk ildsjæl, der kan være med hele vejen – og gå forrest. Det har TV 2 Business manglet.”
TV 2-kanal var en fiasko
De meget, meget beskedne salgstal – kilder taler om få hundrede abonnenter – peger dog i retning af, at TV 2 Business’ problem ikke var manglende ledelse, men manglende marked. Forbrugere af erhvervsjournalistik ønsker kvalitetsindhold, som er let tilgængeligt – de ønsker ikke snakkeprogrammer i webbaserede betalingsapps.
Og hvem tilbyder så den slags i dag – kvalitetsindhold, man som erhvervsmand ikke kan undvære?
Jeg kan selvfølgelig ikke i InsideBusiness give en troværdig vurdering af InsideBusiness; det må andre gøre. Men vores mål med dette medie er jo at levere uundværligt kvalitetsindhold og ikke andet – det vil sige ingen tomgang og intet spild.
De forskellige nichemedier har samme mål, om end målet forfølges med forskelligt journalistisk ambitionsniveau hos Nordiske Mediers meget branchenære medier – Food Supply, Magasinet Plast osv. – og hos JP/Politikens Hus’ Watch-medier. Ingen udenforstående kender økonomien i de enkelte medier, men de er ikke alle lønsomme. Og ingen af dem har vist sig at have kræfter til at blive erhvervslivets svar på Altinget.dk.
Tommelfingeren nedad for JP/Politiken-fusion
Endelig er der de to omnibus- eller general news-medier, Jyllands-Posten og Berlingske, som forsøger sig med hver sin strategi. Jyllands-Posten har styrket bemandingen vældigt på nettet under navnet Finans.dk med et særskilt abonnement – en konstruktion, der umiddelbart virker til at være mest beregnet på at kunne få mediestøtte. De har dog netop fået afslag på redaktionel produktionsstøtte i Kulturstyrelsen. Berlingske bevæger sig på diktat fra sine nye ejere i retning af at brede stoffet ud og henvende sig mere til avisens gennemsnitslæsere, og mindre til de klassiske erhvervslæsere.
Finans.dk er endnu ikke så stor en succes, at Jyllands-Posten har haft lyst til at prale med abonnementstallet. Berlingskes omlægning får vi nok aldrig oplyst et resultat af, men et kvalificeret gæt vil være, at omlægningen bliver god for avisens gennemsnitslæsere og skidt for erhvervslæserne.
Så det er nichemedierne og Børsen, der ser ud til at vinde kampen om erhvervslæserne; TV 2 har droslet ned, Berlingske fjerner sig, og Jyllands-Posten har svært ved at skabe økonomi i sin satsning.
Men i sidste ende er det konkurrencemyndighederne, der kan afgøre fremtiden for dansk erhvervsjournalistik. Bonnier har solgt Børsen til JP/Politikens Hus, men myndighederne ser ud til at have sat sig på tværs. I december 2016 sendte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen et udkast til afgørelse til høring hos parterne.
Den afgørelse har været et nej. For 4. januar meddelte Konkurrencerådet så pludselig, at det udskyder sin afgørelse til udgangen af måneden. Hvilket må betyde, at en af parterne i sidste øjeblik er kommet med et nyt tilbud til myndighederne, for eksempel om lukninger, frasalg eller indskrænkninger. Så lige nu er skæbnen for både Børsen og JP/Politikens Hus’ øvrige erhvervsmedier ukendt.
Derfor bliver 2017 et skæbneår for erhvervsmedierne.
Læs mere
