Der sker en markant skævvridning af det danske bankmarked lige nu. Det er de største banker som Danske Bank, Jyske Bank og Nordea Bank Danmark, der nu rykker i front med langt stærkere kapitalstyrke end de mindre aktører. Det er så markant, at landets største bank, Danske Bank, nu har en dobbelt så stor kapitalstyrke målt på solvens som landets svageste bank, Vestjysk Bank.
Det viser en analyse af bankernes kapitalstyrke, som BankResearch har udarbejdet på baggrund af bankernes halvårsregnskaber(moderselskaber).
Her er bankernes kapitalstyrke fordelt på centrale nøgletal. Kilde: BankResearch.
De største gruppe 1-institutter har således i gennemsnit en overdækning på 12 procentpoint i forhold til kapitalkravet, mens de mindre gruppe 2- og 3-institutter har henholdsvis 6 og 7 procentpoint. Da de største banker også har et større solvenskrav, er de største banker nu langt bedre kapitaliseret end de mindre.
Det er særlig interessant, fordi nationalbankdirektør Lars Rohde samtidig påpeger, at de mindste pengeinstitutter har den dårligste kreditkvalitet.
”Vi kan konstatere, at det er sådan. Vi kan se, at de mindre institutters ratings, som er knyttet til kreditkvaliteten på bankbalancerne, er svagere end de større kreditinstitutters,” siger nationalbankdirektør Lars Rohde til InsideBusiness. Han henviser til en statistik fra Finanstilsynet, som blev vist frem på en lukket bankkonference først på måneden for en gruppe bankdirektører.
Her ses det klart, at de mindste gruppe 3-banker har en ringere kreditbonitet end de store. Således ligger næsten 30 procent af disse små bankers lån i de to ringeste kreditkategorier. Til sammenligning gælder det kun for under 5 procent af de største banker i gruppe 1.
Paradoks med mindre bankers risiko
Talmaterialet fra BankResearch viser, at langtfra alle de mindre banker er lige velkapitaliserede. Flere banker har en ret svag overdækning i forhold til lovens krav. Andre har en stærk overdækning. Der er tillige en tendens til, at de mindste banker har et lavere kapitalkrav (individuelt solvensbehov) end de største banker. Typisk ligger de mindre pengeinstitutter med et individuelt solvensbehov fra 8 til lidt over 10 procent. Til sammenligning ligger de største banker med et solvensbehov fra 11 til over 14 procent.
Bankekspert og indehaver af BankResearch, Nicholas Rohde, finder det paradoksalt, at Nationalbanken hænger de mindste banker ud for at have en dårligere kreditbog, mens institutternes opgørelse af deres solvensbehov indikerer, at de har en betydelig lavere risiko end de største institutter:
”Så skulle man da tro, at de mindre banker ville have større individuelt solvensbehov (risiko, red.) end de store, hvis de har en dårligere kreditkvalitet. Den forøgede kreditrisiko burde afspejle sig i det individuelle solvensbehov. Ellers må der være noget galt med modellerne i bankerne.”
Nicholas Rohde tager forbehold for, at det ikke er klart, hvilket datagrundlag Nationalbankens præsentation om udlånskvaliteten er baseret på, ud over at den anvendte udlånsmasse som minimum på alle udlån er større end 1 procent af det enkelte instituts kapitalgrundlag.
”Sammenligningen bør foretages på moderselskabsniveau for at undgå, at de større institutters realkreditudlån forstyrrer billedet,” siger Nicholas Rohde.
De største banker kører i dag efter avancerede modeller for beregning af bankernes risici, mens de mindre banker i mange tilfælde anvender den samme model udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter.
En del af udviklingen skyldes også, at de største banker nu forbereder sig til en verden, hvor de skal holde mere i kapital. Det hører med til det at være systemisk vigtig bank, og det er kun de største banker og realkreditselskaber. De øgede kapitalkrav peger i retning af, at de største banker bliver væsentlig mere sikre for kunderne end de mindre. Ikke blot fordi de har mere i kapitalstyrke, men også fordi de har papir på, at de har staten i ryggen, hvis de får problemer:
”Der er mindre risiko i en stor bank end i en mindre bank. Det skyldes en kombination af, at man har et SIFI-stempel og at man har en stærkere kapitalstyrke,” konkluderer Nicholas Rohde.
Som beskrevet i InsideBusiness før sommerferien er netop de små banker bekymrede for fremtiden, fordi nye afviklingsregler ved bankkrak gør det meget mere risikofyldt at være en stor bankkunde i en mindre bank. Det kan betyde, at likviditeten hos de største bankkunder flytter mod de største og mest sikre banker.
Bankforsker ved Aalborg Universitet Lars Krull mener, at mysteriet om den forhøjede risiko i de mindre bankers udlånsbog, men lavere risikovurdering kan forklares ved, at tabene allerede er regnet ind i solvensen i de mindre banker
”Det individuelle solvensbehov er udtryk for den buffer, du har til tab, som du ikke endnu kender til. Man må formode, at der i de mindre banker er taget højde for de potentielle tab på kunder med forhøjet risiko. Så skal man ikke også have et forhøjet solvensbehov, når de potentielle tab allerede er regnet ind i solvensen,” forklarer Lars Krull.
Nationalbankdirektør advarer
Lars Rohde advarer desuden bankverdenen om, at de ikke skal forvente øget indtjening, når renten en dag stiger. P.t. vånder bankerne sig over, at det med de negative renter er blevet dyrt at have sine indlån stående i Nationalbanken. Det vil alt andet lige lette, når renten igen kravler i vejret, skulle man tro.
”Mange virksomheder og husholdninger nyder i dag godt af, at renten er lav. Kredittabene kan stige i kreditinstitutterne, når renten stiger, fordi virksomheder og husholdninger bliver mere følsomme,” forklarer Lars Rohde.
I det hele taget opfordrer han bankerne til at holde fast i en ”kedelig forretningsmodel”.
”Vi kan godt lide meget velkapitaliserede pengeinstitutter. Vi sætter pris på, at pengeinstitutterne ikke selv er for gearede. Hvis deres investorer er gearede, så er det investorernes problem. Men et meget gearet eller en tyndt kapitaliseret bank kan blive et samfundsproblem. Derfor er det meget vigtigt, at de er velkapitaliserede, og at deres kreditrisiko er lav.”
Lars Rohde tilføjer, at bankerne i dag er bedre kapitaliserede end før finanskrisen, men deres gearingsratio er ikke ændret ret meget. Så en del af årsagen til den bedre kapitalisering er, at risikoen ved deres aktiver synes at være blevet væsentlig mindre.
LÆS MERE
Her er landets stærkeste og svageste banker
