Der er et større opgør på vej med den måde, de største danske banker beregner deres risiko på. Indtil nu har landets førende banker som Danske Bank, Nordea og Jyske Bank udregnet deres kreditrisiko på alt fra boligejere til C20-virksomheder og landbrug ved brug af avancerede risikomodeller til måling af kreditrisiko. Den model har Finanstilsynet imidlertid ikke længere fuld tillid til. Det betyder, at man reelt ikke længere kan sammenligne store og små banker på tværs, og at de største banker nu skal afsætte mere kapital, simpelthen fordi tilsynets tillid til kapitalmodellerne er ved at smuldre.
Siden har 2007 har de største danske og nordiske banker benyttet sig af de såkaldte IRB-modeller til måling af bankernes risiko. Ideen er, at de med brug af intern karaktergivning (ratings) ranginddeler og beregner kundernes risici – og hvor meget banken kan tabe på de enkelte kunder, hvis det går galt. Har man et stort datagrundlag, kan man beregne meget præcist, hvor meget eller hvor lidt banken kan tabe på sin kreditbog.
En yndet disciplin blandt de største banker har været at gøre bankens samlede risiko, målt som risikovægtede poster, så beskeden som muligt. På den måde kan man få en mindre kapitalstyrke til at se større ud og booste bankens evne til at forrente kapitalen. Men modellen er kommet under et stadig større pres, fordi myndighederne er ved at miste tilliden til, at risikoen kan beregnes så præcist, som modellerne lægger op til.
InsideBusiness har opdaget et af de geværgreb, som myndighederne har indført mod storbankerne, men som har skævvredet sammenligning af banker på tværs af størrelse. Både Finanstilsynet og Nationalbanken står gerne på mål for, at mindre banker har en dårligere udlånsbog end storbanker. Alligevel er kapitalstyrkekravene målt i forhold til risikovægtede eksponering mindre til de små banker end til storbankerne. Det var det mystiske paradoks, som InsideBusiness faldt over i sidste uges udgave, hvor vi sammenlignede kapitalstyrken i samtlige banker ud fra en analyse fra BankResearch.
Her er bankernes kapitalstyrke fordelt på centrale nøgletal. Kilde: BankResearch.
Er Jyske Bank mere risikofyldt end Vestjysk Bank?
Jyske Banks moderselskab har således et af landets absolut højeste kapitalbehov på hele 14,3 procent, hvilket er langt højere end f.eks. den udsatte Vestjysk Bank, som har et kapitalbehov på 10,7 procent. Også Nordea Bank Danmark ligger med et ret højt krav på 13,2 procent, mens Danske Bank ligger på 11,2 procent.
Men er Jyske Bank så mere udsat end Vestjysk Bank, der på grund af årelangt pres på kreditbøgerne og uheldige opkøb af svage banker har fået staten som medaktionær? Nej, lyder svaret fra Finanstilsynets direktør Kristian Vie Madsen uden at kommentere de to banker. For det viser sig, at der er en særlig overvejelse bag tallene. Det afspejler i høj grad korrektioner til de avancerede risikostyringsmodeller, som storbankerne anvender for at opgøre deres samlede risikoen så lavt som muligt (risikovægtede poster).
”De har modelleret deres modeller til at tage højde for deres lave risikoniveau (risikovægtede poster), men der kan godt være nogle svagheder i modelleringen. Der er f.eks. en risiko for, at datamængden ikke er helt super, og det kan betyde, at der er usikkerhed i bankens beregning. Derfor skal banken afsætte mere kapital,” lyder det fra Kristian Vie Madsen.
Modellen med at kræve øget polstring i storbankerne er et tiltag fra tilsynsmyndighederne for at imødegå bankernes kamp for at minimere kapitalforbruget. Flere gange er myndighederne tørnet sammen med bankerne, hvilket har udløst nye store krav til bankerne.
Finanstilsynet gav f.eks. Nordea Bank Danmark en ordentlig huskekage sidste år, da man fandt, at banken ikke ”havde tilstrækkelig ledelsesstyring og kontrol med opgørelse af kapitalbehov for kreditrisiko opgjort efter den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden)”. Efter Finanstilsynets kritik måtte Nordea øge sit kapitalbehov med 8,5 milliarder kroner i Danmark. Et ret stort tal, selv for en bank af Nordeas størrelse.
Nogle år forinden var Danske Bank-koncernen igennem en lignende proces, hvor Finanstilsynet krævede en kraftig forøgelse af bankens risikovægtede poster, der gav rystelser helt ind i bankens bestyrelse. Situationen var så anstrengt, at banken overvejede at anke sagen til Erhvervsankenævnet. Men det droppede Danske Bank dog igen.
Er de her høje solvenskrav et forsøg på at imødegå aggressiv brug af storbankernes kapitalmodeller?
”Jeg vil ikke bruge ordet aggressiv. Men du kan sige, at hvis man modellerer det hårdt, så bliver de risikovægtede poster lave. Så er der et større behov for at sætte penge af i solvensbehovet,” forklarer Kristian Vie Madsen.
Det er forskellige risici for store og små banker, der giver tillægget i solvensbehovet. Generelt er det skruet sådan sammen, at en bank får et yderligere kapitalkrav oven i det grundlæggende krav på 8 procent i solvens. For de mindre pengeinstitutter kan det f.eks. være nogle kunders svage bonitet eller en stor koncentrationsrisiko i forhold til en særlig sektor. Men i de største banker, der bruger IRB-modellen, vejer disse elementer mindre kapitalmæssigt, mens tillæg for modelrisiko fylder mere, forklarer Kristian Vie Madsen.
Er bankernes krav forkerte?
En af de kritiske røster over for Finanstilsynets nye metode at opgøre bankernes risiko på, er direktør og stifter af BankResearch Nicholas Rohde, som formentlig er landets skrappeste ekspert til at knække bankregnskaber i alle bankstørrelser:
”Det er betænkeligt, hvis de godt ved, at store bankers IRB-modeller er forkerte, og at de derfor lægger en buffer oven på deres kapitalkrav. Hvor meget bliver der så lagt oveni? Man får ikke samme retvisende billede af bankernes kapitalstyrke,” påpeger Nicholas Rohde og tilføjer:
”Hvis man samtidig sender meget entydige signaler om, at kreditboniteten i de store institutter er bedre end i de mindre institutter, vel vidende, at det tal, man anvender for de store institutter, er fejlbehæftet, så vildleder man jo mere end godt er.”
Nationalbankdirektør Lars
Rohde gik ud på et lukket
møde for bankdirektører og
beskrev, at kreditkvaliteten
er væsentligt dårligere i småbanker
end i større banker.
(foto: PR)
I Danske Bank er overdækningen i kapitalstyrke nu massive 135 procent i moderselskabet. Og banken har ifølge InsideBusiness’ analyse fra sidste uge af Danmarks stærkeste og svageste banker landets næststørste overdækning efter Frørup Andelskasse.
”Danske Banks kapitalposition og indtjeningsevne er stærk, og vi har derfor et godt udgangspunkt for at tilpasse os eventuelle fremtidige stramninger af reguleringen,” siger Robert Wagner fra Danske Banks kapitalenhed.
Danske Bank er nu i gang med at ruste banken til fremtidens kapitalkrav, og der er mere på vej. Som tidligere afsløret i InsideBusiness får Danske Bank-koncernen nemlig et problem ved fuld indfasning af CRD IV samt Basel IV-kravene. For da vil koncernen være underkapitaliseret med ca. 42 milliarder kroner svarende til ca. 4,1 procentpoint. Det fremgår af tal fra Finanstilsynet, som blev præsenteret i en rapport fra et ekspertudvalg under Erhvervs- og Vækstministeriet i sidste uge.
”Danske Bank følger det internationale arbejde om reviderede kapitalkrav fra den såkaldte Baselkomité tæt. Usikkerheden om de kommende kapitalreglers udformning og ikrafttrædelsestidspunkt er stor. Men som følge af usikkerheden har vi derfor hævet målet på kort og mellemlang sigt for vores egentlige kernekapitalprocent (CET1 ratio) fra minimum 13 procent til ca. 14-15 procent. Vi vil revurdere kapitalmålsætningen igen, når der er mere klarhed over indhold, timing og konsekvens af de fremtidige krav,” lyder det fra Danske Banks Robert Wagner.
Mere pres på Nordea trods massivt øget kapital
Nordea Bank Danmark vil ifølge samme rapport være underkapitaliseret med 28 milliarder kroner eller 8,9 procent ved fuld indfasning af CRD IV samt Basel IV.
Alligevel er leder af Nordeas investor relations, Rodney Alfvén, i Nordea godt tilfreds med kapitalsituationen i det danske datterselskab. Også efter at man måtte øge kapitalstyrken på grund af Finanstilsynets påbud sidste år.
“Vi har et meget stærkt kapitaliseret dansk datterselskab, der lever mere end fuldt op til alle kapitalkrav. Nordea-koncernens kapitalsituation har gennemgået en markant positiv udvikling, hvor vores kapitalstyrke er vokset med ca. 1 procentpoint om året fra 2005 og frem til i dag,” lyder det fra Rodney Alfvén.
Jyske Bank vil til sammenligning mangle 3,8 milliarder kroner og Nykredit 43 milliarder kroner efter samme regnemodeller.
LÆS OGSÅ
Nationalbankdirektør advarer om ringe udlånskvalitet i småbanker
