Banksektorens topfolk er ved at sætte realkredittens unikke position over styr. Det er taget til i den seneste tid, hvor der i stigende grad er blevet sat lighedstegn mellem bankernes indtjeningsiver og realkredittens stigninger i bidragssatserne.
Men det må ikke underkendes, at realkreditten altid har haft en dansk særstatus, endda forbundet med en vis dansk stolthed ved det unikke realkreditsystem. Det er jo vor alles boliglån, det handler om, og derfor skal vi værne særligt om det. Det har vi gang på gang set, når realkreditobligationerne har været under pres i EU. Ministre af forskellig observans er taget ned for at forsøge at rage kastanjerne ud af ilden og har efterfølgende åbenlyst pralet af bedrifterne. Så der er gennem tiden udvist stor opbakning til realkreditselskabernes dagsorden.
Et fast sted at få opbakning til realkredittens dagsorden er på sektorens eget årsmøde, som onsdag løb af stablen i Ingeniørforeningens Mødecenter på Kalvebod Brygge. Her var der i år kras kritik og advarsler fra nationalbankdirektør Lars Rohde, mens erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen havde valgt en mere afdæmpet linje over for realkreditten. Igen syntes det vigtigt for politikerne at støtte dansk realkredit. Trods massiv folkelig surhed over stigende bidragssatser.
Men det er langtfra sikkert, at denne særlige opbakning kan opretholdes. Lige nu kører især Finanswatch artikler om, at realkreditten sender milliarder videre til bankerne, mens de hæver prisen og undskylder sig med de stigende udefrakommende kapitalkrav i fremtiden.
Det er dog velkendt, at bankerne tager sig (godt) betalt for at stille et distributionsapparat til rådighed realkreditselskaberne og for at tage en vis risiko hver gang, der sælges et nyt realkreditlån. Det er i store træk indholdet af den fortrolige Totalkredit-aftale, som InsideBusiness har afsløret indholdet af, og som der stadig kan botaniseres i her.
Men det skal tilføjes, at debatten om bankernes rolle er særlig sprængfarlig lige nu. Det skyldes, at Nykredit med bebudelsen af en børsnotering og massive prisstigninger på realkreditlån har sat gang i en proces, der er ved at sætte sektorens omdømme over styr. For både Realkredit Danmark og Nordea Kredit er fulgt med op med lignende prisstigninger på realkreditlån. Vi venter stadig på Jyske Banks prisstigninger, men det kan jo være, at de udebliver. Det ville være forfriskende.
Folkedybets forargelse
Prisstigningerne har vakt politikeres og ikke mindst folkedybets store forargelse. Realkreditselskaberne er endt blandt dem, som danskerne holder af at svine til over kakkelbordene. Og hvilken politiker synes, det er sjovt at forsvare en branche, der er endt i den skurkerolle?
I forvejen var Nykredit langtfra i kridthuset hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter flere svære armlægninger om priser på realkreditlån. Nu ventes styrelsens ny rapport om realkreditområdet snart, og det kan være, at styrelsen ser sit snit til lidt payback.
Men lad os lige dvæle lidt ved Nykredits rolle. Selskabet må siges at have været kundeejet i sin reneste form, og der har indtil i år stort set været enighed om, at Nykredit varetog kundernes interesse og i øvrig leverede varen i form af de billigste boliglån til hele Danmark. Der var selvfølgelig uroen om F1-lånene, men det gled alligevel ned hos danskerne, at lånene var mere usikre end andre lån og derfor skulle være dyrere, selv om det er en sandhed med modifikationer.
Men nu vil Nykredit børsnoteres, og det opfattes som et opgør med den gamle venlige realkreditkoncern, som danskerne følte sig i gode hænder hos. Det var også oprindelig budskabet fra Nykredit-topchef Michael Rasmussen, at denne kundeejede rolle skulle udnyttes til markedsføring og på den måde give realkreditselskabet en konkurrencefordel.
Sådan gik det ikke.
Intet alternativ til børsnotering
Til Michael Rasmussen og Nykredits forsvar skal siges, at der nok ikke var noget alternativ til en børsnotering, hvis man ellers skal tro de kapitalkrav, som er lagt frem af Finanstilsynet. For det vil blive meget svært at tjene de 42 milliarder kroner, som Nykredit står og mangler om få år.
At mindre banker så får en pæn del af pengene fra de stigende bidragssatser på grund af Totalkredit-aftalen, er ikke til at komme udenom. Alligevel kan disse pengestrømme til bankerne, der også gælder andre realkreditaktører som Danske Bank og Nordea Kredit med flere, blive den faktor, som placerer realkreditten på danskernes sorte liste.
I forvejen er det et varmt emne, om realkredittens brancheorganisation, Realkreditrådet, skal lægges sammen med bankernes brancheorganisation, Finansrådet. Indtil nu har man med god grund kunnet argumentere for at opretholde en adskillelse, for på Christiansborg har der bare været langt større lydhørhed over for realkredittens udfordringer end over for bankdirektørernes problemer.
Spørgsmålet er, om denne lydhørhed én gang for alle er blevet sat over styr.
LÆS MERE
Hemmelig bankaftale bremser konkurrencen på realkreditlån
Garvet RD-direktør angriber konkurrencen på realkreditlån
Tag bare fat bankdirektører, det er ok at udfordre realkreditten!
