;
danskebankfilialnet

Inside story

Bankdirektører advarer om konkursbølge: Som en ballon, der brister

I erhvervsafdelingerne i både Danske Bank og Nordea er man bekymret for særlige virksomhedstyper, der får alvorlige problemer, når diverse coronahjælpepakker skal afregnes med staten. Det vil være mange stemmer, der på én gang går konkurs, og det kan få samfundsmæssige konsekvenser, lyder det fra Nordea-direktør Bjørn Bøje.

Ophørsudsalget rykker ubønhørligt nærmere dag for dag i den kunstige økonomiske situation, der har holdt liv i mange danske virksomheder det sidste års tid. Paradoksalt nok var antallet af konkurser trods coronanedlukning meget lavt sidste år takket være de enorme likviditetsudpumpninger fra staten til erhvervslivet pga. krisen.

Men bekymringerne for fremtiden for en lang række særlige virksomhedstyper vokser nu i de to storbanker Danske Bank og Nordea, som begge holder nøje øje med udviklingen hos de mest pressede virksomheder.

”Situationen med et stigende antal konkurser blandt især mindre virksomheder kan risikere at blive som en ballon, der bliver prikket hul på. Det vil betyde, at rigtig mange stemmer fra konkursramte virksomheder kommer ud – og det vil skabe samfundsmæssig og økonomisk usikkerhed. Det vil højst sandsynligt ske i 2022, mens andre vil gå konkurs før det,” siger bankdirektør med ansvar for erhvervsområdet i Nordea Bjørn Bøje Jensen.

Fra hans skrivebord er det især de helt små erhvervsdrivende, som har en stor konkursrisiko. Det skyldes, at mange i denne kategori mangler et langsigtet overblik og derfor kan få en udfordring med at betale de udskudte momsregninger, skat og ubetalte afregninger af arbejdsmarkedsbidrag, som det ser ud til, at regeringen hjemkalder i begyndelsen af næste år.

”Vi er mest bekymrede for de små virksomheder med få kunder og få ansatte. Her har man måske allerede tæret en del på både den personlige opsparing og  virksomhedens opsparing. Denne kundetype har typisk ikke et godt overblik over situationen på den lidt længere bane, da de har ikke en økonomifunktion, der følger op. De har sjældent dialog med banken, og de har udfordringer med de udskudte skattebetalinger. Men skæbnen ved en konkurs er lige så forfærdelig for den enkelte her som ved en større virksomhed.”

Ifølge Bjørn Bøje Jensen har man endnu ikke set disse kunder slå ud med likviditetsproblemer i Nordeas bøger. Det skyldes, at de ikke er pressede på likviditeten endnu takket være hjælpepakkerne, så de indledende krisetegn med overtræk på kontoen har endnu ikke indfundet sig. Dog har Bjørn Bøje Jensen set en del kunder, der simpelthen opgiver livet som selvstændige for at benytte det fortsat ret stærke jobmarked til at blive lønmodtager af frygt for at skulle lukke virksomheden med stor personlig gæld. Også branchetyper er ramt vidt forskelligt.

Nordea: Oplevelsesindustrien er hårdest ramt

”Vi er mest bekymrede for kunder i oplevelsesindustrien. Det gælder alt fra hoteller, rejser og områder som koncerter og konferencer, der kræver, at større mængder af mennesker samles. Her har en genåbning lange udsigter. Vi er også bekymrede for den del af detailhandlen, som ikke har kunnet omstille sig til de digitale platforme.”

Nordeas strategi er at hjælpe kunderne, så de undgår konkurs. Det sker både for at sikre bankens aktiver, kundeforhold, kundens aktiver og til en vis grad for samfundets skyld. For en konkurs er alt for dyr, idet virksomhedens aktiver så styrtdykker i værdi.

”Det er som regel dårligt kredithåndværk at lukke en virksomhed for at realisere dens aktiver, for dens værdi falder, og driften falder bort, så der kommer ingen penge ind. Til gengæld kommer der kuratorer ind – og staten er jo allerede kreditor ligesom banken. Det gode kredithåndværk er at være tæt på kunderne, at holde øje med, om de har gæld til staten, der forfalder, og at udarbejde en handlingsplan for, om der skal tages nye investorer ind eller lånes penge via Vækstfonden eller EKF.”

I sig selv er det ikke uproblematisk at få stillet et statsgaranteret lån hos Vækstfonden eller EKF. Det skyldes, at lånene kun må gives til virksomheder, der var sunde, før corona ramte. Desuden skal der helst være noget volumen, før det giver mening – og sidst, men ikke mindst, skal det fortsat være en meningsfyldt businesscase, uanset om der lånes til fremtiden af banken eller med statsgaranti:

Nogle virksomheder kan ikke bære mere gæld

”Vi skal være enige om, at virksomheden kan bære den øgede gældsbyrde, ellers bliver det blot en ny sisyfostur op ad bakke. Der er dialogen anderledes med en større, professionel virksomhed med f.eks. kapitalfonde som ejere, der måske skal komme med flere penge eller have en investor mere med i forhold til en enkeltmandsvirksomhed, som også er et liv og en familie med ægtefælle og børn. Det burde være det samme, men det er det ikke helt.”

Også i Danske Bank har erhvervsdirektør Niels Bang-Hansen fingeren på pulsen. Her er det primært udløbsdatoen på diverse hjælpepakker, herunder udskydning af moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag, som bekymrer. For hidtil har antallet af konkurser været unormalt lavt, altså lige indtil stigningen i tallene, som løb ind for januar.

”Den primære årsag til det ret positive billede er, at staten og Folketinget har spændt et sikkerhedsnet ud under de små og store virksomheder, hvor mange holdes i live, nogle af dem kunstigt. 10.000 dollar-spørgsmålet er, hvad der sker, når hjælpepakkerne udløber, og skat og moms skal betales tilbage til staten. Men konsensus er, at der kommer en stigning i konkurserne. ”

Niels Bang-Hansen er også bekymret over, at visibiliteten ind i virksomhedernes økonomi er meget dårlig. Det skyldes, at likviditeten er god, og derfor bliver de røde lys, som bankerne normalt ser, når virksomheder har problemer, ikke tændt. I stedet prøver banken at få overblik ved at tænke mere langsigtet.

Danske Bank prøver at se længere frem 

”Vi prøver at kigge længere frem, efter at vi i starten så meget kortsigtet på likviditetsbehovet. Nu kan vi se, at effekten af corona kommer til at være der en rum tid endnu. Så vi taler med virksomhederne om indtjeningen på den længere bane, om forholdet mellem egen og fremmed finansiering, og om virksomheden på længere sigt kan bære de gældsforpligtelser, den optager.”

Det kan også være samtale om, hvorvidt businessplanen skal ændres, skal der satses på andre ting og f.eks. investeres i digitalisering eller bæredygtighed, skal omkostningerne ned, eller er det nødvendigt med et egenkapitalindskud?

”Det er ikke sikkert, at mere gæld løser problemerne, men vi vil gerne være en god sparringspartner for virksomhedens ejere. Har vi is i maven og vil selv låne den mere, eller skal vi arbejde sammen med EKF eller Vækstfonden.”

Som beskrevet i InsideBusiness i sidste uge er det ikke alle, der er tilfredse med bankernes brug af statslig likviditet fra de to organer, og Niels Bang-Hansen bekræfter da også, at efterspørgslen efter de statsgaranterede lån har været mindre end ventet.

”Det skyldes primært, at finansieringsbehovet i virksomhederne er mindre, og derfor er trækket på disse ordninger også mindre. Men man skal også huske, at det for nogle virksomheder ser så svært ud, at det ikke er realistisk at redde virksomheden, uanset om ejeren kommer med flere penge, om vi låner den flere, eller der lånes fra Vækstfonden. Man skal kunne håndtere den øgede gæld, man putter ind i virksomheden, statsgarantier eller ej.”

Niels Bang-Hansen ser overordnet problemerne som branchespecifikke – bortset fra dem har de fleste virksomheder det fortsat godt.

”Når jeg kigger hele porteføljen af små og mellemstore virksomheder igennem, så sover jeg roligt om natten, men selvfølgelig kommer vi til at få tab, og vi kommer også til at se stigende tab. Omvendt kan man sige, at taber vi ikke penge nu, så tager vi heller ikke tilstrækkelig stor risiko,” siger Danske Bank-direktøren, som fortsat regner med tab på under 1 procent af låneporteføljen under corona.

Læs også

Medieanalyse: Mette Frederiksens beton-populisme er dybt skadelig for økonomien

 

Læs mere

Barsk slagsmål om konkurser i gang: Minister advarer banker

Sydbanks store kampagne blokeret. Finanssektoren er i en kattepine

Nykredit opsiger storstilet aftale med Totalkredit-banker

Konfliktfyldt formandsvalg truer med at flå Finans Danmark fra hinanden

Rivegilde om formandsposten i Finans Danmark 

Milliardstore tilbageførsler kan forgylde banker og investorer næste år

Storbank strammer skruen om kriseramte Joe & The Juice