Danmarks største kapitalfond, Axcel, er i fuld gang med at rejse sin seneste fond, der bliver den femte i rækken.
Fonden vil samlet set få en størrelse på 4 milliarder kroner, som skal bruges til at opkøbe solide virksomheder i primært Sverige og Danmark med en værdi på mellem 200 millioner og 1,5 milliarder kroner.
Axcels fundraising har været længe ventet blandt både investorer og konkurrerende fonde, da Axcel efter en fantastisk succes med smykkeselskabet Pandora blev kastet ud i et kaotisk generationsskifte, hvor Egmont-topchef Steffen Kragh var udset til at overtage hjørnekontoret efter grundlægger og managing partner Christian Frigast for blot at springe fra i sidste øjeblik.
Samtidig forlod en række af de partnere, der har været med til at tegne Axcel de senere år, kapitalfonden for blandt andet at investere på egen hånd.
Nu er det nye hold så på plads, og Christian Frigast er sammen med sin arvtager, Christian Schmidt-Jacobsen, i al fortrolighed i gang med at holde møder med de store investorer herhjemme for at overbevise dem om, at de endnu en gang skal bakke op om landets største fond.
InsideBusiness har fået adgang til en del af det materiale, Axcel-cheferne har med sig under armen, når de stemmer dørklokker hos de store pensionskasser og private pengetanke. Heri står det klart, at Axcel vil sælge sin nye fond på baggrund af især kapitalfondens to seneste fonde, der ifølge officielle data fra analysehuset Preqin har været blandt de bedste i Norden.
Fra investorernes side er man dog en smule mere nuanceret i sin tilgang til Axcel, der trods forbedrede resultater de senere år også har ramt skævt i flere tilfælde.
Pandora trækker op
Et kig på Axcels tredje fond, der blev rejst i 2005 med et tilsagn på godt 3 milliarder kroner, viser umiddelbart en yderst succesrig fond, der har betalt sine investorers indskud tilbage knap seks gange. Med til den historie hører dog, at det langtfra er alle investeringerne i Axcel III, der har været gode.
Faktisk har man netop i den fond haft adskillige virksomheder, hvor Axcel i ejerperioden har oplevet store udfordringer og i sidste ende har frasolgt selskaberne uden et nævneværdigt afkast.
Det gælder eksempelvis møbelkæden IDDesign, der dækker over fusionen mellem Ilva og Idemøbler. Her forsøgte Axcel i årevis at få de to kæder strømlinet, men finanskrisen og et afmattende forbrug i Danmark ramte kæden hårdt. For nogle år siden måtte Axcel så opgive at få en fornuftig forretning ud af møbelkæden, der mere eller mindre blev foræret til JYSK-milliardæren Lars Larsen.
Også tøjfirmaet Noa Noa blev listet ud ad bagdøren efter flere år med store nedskrivninger. Men værst gik det for den svenske virksomhed JBE, der forsøgte at drive skoler på privat basis i Sverige. Her blev Axcel tvunget til at dreje nøglen om efter flere år med udfordringer og tab.
For investorers vedkommende er det stadig sager, der fylder meget i bevidstheden. Ud over et økonomisk tab giver en dårlig investering altid en masse unødig støj, og netop Axcels sløje investeringer er noget, som investorerne spørger kritisk ind til, når fondens to frontmænd kommer til kaffe.
”Der har været for mange virksomheder, hvor man enten har solgt uden noget afkast eller blot har skippet dem ud ad bagdøren til ledelsen. Det har været et generelt problem for Axcel, at der simpelthen har været for mange af den slags,” siger en af de mange investorer, som InsideBusiness har talt med.
Det er dog ikke alle investorer, der vælger den tilgang til tingene. Kort sagt kan fondens bagland deles op i to lejre, når det handler om det tilbagevendende spørgsmål, hvorvidt fonden havde været en succes, hvis det ikke havde været for Pandora, der er en af de bedste PE-investeringer i Europa de sidste mange år.
Det er den gruppe investorer, der fortsat er kritisk over for Axcels historiske afkast og simpelthen renser Pandora ud af ligningen, når de skal bedømme Frigast og Axcels bedrifter. Og så er der den anden lejr, hvor man vælger at se på fonden som en helhed uden at dissekere og sortere fra.
”Vi går ikke så meget op i diskussionen om, hvorvidt Pandora skal regnes med i afkastet eller ej. Faktum er, at Axcel har lavet den, og det har været en fantastisk investering. I alle fonde vil der være gode og dårlige investeringer, og for os virker det lidt underligt, at Axcel eksempelvis skal skydes i skoene, at man kun fik Pandora, fordi EQT ikke ville købe den,” siger en af de helt store investorer herhjemme, der har lagt et trecifret millionbeløb i Axcels fonde.
Hovedpine i Sverige
Hvad de fleste investorer er enige om er, at Axcel indtil videre ikke har været nogen succes på det svenske marked. I det hele taget har danske fonde generelt haft det svært uden for landets grænser, men Axcel peger selv i sit fortrolige investormateriale på, at man nu har fået vendt den triste udvikling i Sverige.
Tidligere har man ellers med førnævnte JBE oplevet stor modgang, ligesom den nuværende investering i Driconneq også har det svært, da selskabet blandt andet er underleverandør til mineindustrien og byggebranchen, der begge fortsat lider under lav aktivitet.
Sverige er derfor stadig en sten i skoen på Axcel, selv om fonden blandt andet for nylig solgte den svenske virksomhed Netel til den europæiske fond IK Investment Partners til en pris, der ifølge Axcels eget materiale er mere end tre gange højere end det, man selv betalte for den nordiske udbyder af tele- og mobilinfrastruktur.
En anden investering, som Axcel selv fokuserer meget på i forbindelse med den igangværende pengejagt er tagfirmaet Nordic Waterproofing, der blev noteret på børsen i Stockholm tidligere i år, og som siden da har oplevet en ganske pæn fremgang trods de noget nervøse aktiemarkeder.
Selv om virksomheden blev børsnoteret i Sverige, deler Axcels investorer imidlertid den opfattelse, at Nordic Waterproofing skal opfattes som en dansk virksomhed og derfor ikke kan komme i betragtning, når fondens resultater på den anden side af Øresund skal vurderes.
”Vi har generelt den holdning, at Axcel burde holde sig til at investere i Danmark. Her har man gjort det fint, og man kender markedet. I Sverige er det noget helt andet, og vi vil forsøge at udfordre fonden på, hvorfor man partout skal gøre sig på det svenske marked, når man historisk set ikke har haft et godt fodfæste her,” forklarer en af fondens investorer.
Presset fra begge sider
Et af argumenterne for at investere i Sverige er, at der herhjemme efterhånden er mange fonde, der slås om de samme virksomheder. Fonde som Catacap, Maj Invest og en række andre er med i kapløbet om de mindre virksomheder, mens rivalen Polaris samt andre nordiske fonde som både Ratos og de nordiske giganter EQT og Nordic Capital byder sig til, når Axcel bevæger sig op i segment og byder på lidt større virksomheder såsom Danmarks Skibskredit.
Ifølge Axcel selv har man med den kommende fond på 4 milliarder kroner kurs mod et hul i markedet, hvor man styrer mod et ’blue ocean’ ved at lægge sig i smørhullet mellem de helt store fonde og så de mindre, lokale aktører.
I investorkredse er det dog en udlægning, som mange ikke er helt enige i. Flere af fondens hjemlige sponsorer peger over for InsideBusiness på, at netop Axcel er udfordret i begge ender af skalaen. Og den udfordring bliver ikke mindre af, at flere af de større spillere på nordisk plan i al hemmelighed kigger på mulighederne for at stable nye fonde på banen med fokus på mindre investeringer. EQT var den første af de store fonde, der med blandet held har oprettet såkaldte midmarketfonde, og det er netop de tanker, flere af de store nordiske fonde går med.
Erfaringen fra blandt andet det danske marked gennem de seneste 18 måneder er således, at der er relativt få salgsmodne virksomheder med et prisskilt på over 1 milliard kroner. Herhjemme er der typisk kun en håndfuld handler årligt i den størrelse. I år kan nævnes Cimbria og Ellab, ligesom henholdsvis Deloitte og Danske Bank netop nu arbejder på at sælge fiberselskabet Global Connect og Fertin Pharma.
Så for at undgå stilstand og samtidig undgå et hundeslagsmål med alle de købelystne konkurrenter samt fonde fra USA og Storbritannien, der alle flokkes om de få store handler herhjemme, søger de store fonde nu nye græsgange.
Det vil yderligere sætte pres på fonde som Axcel og endvidere øge behovet for selv at støve solide deals op.
“Alle fonde vil gerne sige, at de ikke deltager i de store processer, hvor der er mange bydere, og prisen presses op. Men det er svært i dagens marked, da der ikke er ret mange af den type handler længere. Markedet er simpelthen for modent. For Axcel bliver opgaven at overbevise os om, at man har fundet en god niche, så man undgår at købe for dyrt i industrier, man ikke forstår godt nok,” forklarer en investor.
Gang i svingdøren
Det helt store tema for Axcel og fondens nye leder, Christian Schmidt-Jacobsen, der om kort tid overtager eneansvaret for butikken, er dog stadig, om fonden langt om længe er landet på benene efter et problematisk generationsskifte. Senest kårede InsideBusiness landets bedste fonde på baggrund af interview med 30 af sektorens nøglepersoner, og her haltede Axcel langt bagefter mange af de nordiske konkurrenter.
Temaet er stadig et ømt punkt for afgående partner Christian Frigast. Netop nu forsøger han at forklare de potentielle investorer, så har Axcel faktisk lavet andet end at skifte ud i partnerkredsen det sidste års tid. Man har ud over noteringen af Nordic Waterproofing og salget af Netel kastet sig ud i en større fusion i slagteribranchen, hvor man har skabt SFK Leblanc med hjælp fra den trofaste støtte ATP PEP, der har investeret sammen med Axcel.
Gode transaktioner eller ej, så overskygges fondens handler dog stadig af, at mange investorer primært husker Axcel for den fejlslagne ansættelse af Steffen Kragh, og at mange af fondens mangeårige partnere har forladt Axcels hovedkvarter på Skt. Annæ Plads.
For Christian Frigast er det altafgørende at forklare de kritiske investorer, at Axcel trods den store personudskiftning ikke har mistet slagkraft. Fonden selv peger i materialet på, at man nu har en række unge sultne folk klar til at tage over, hvilket er en fordel, da mange af fondens nu forhenværende partnere alle var blevet hovedrige takket være Pandora.
Samtidig vil Christian Frigast og den trofaste Axcel-partner Nikolaj Vejlsgaard stadig spille en rolle fremover, ligesom man med ansættelsen af tidligere Nordea-direktør Peter Nyegaard som CFO har sikret en god blanding af sult og erfaring.
Der er endnu ikke sat endelig deadline for, hvornår Axcel vil lukke den første omgang fundraising, men det forventes, at man har en afklaring i første kvartal 2017.
LÆS MERE
Her er Danmarks bedste kapitalfond
Tidligere Axcel-folk går sammen om nyt eventyr