Danmarks største kapitalfond, Axcel, er i fuld gang med at bruge løs af de milliarder, fonden hentede tidligere på året i forbindelse med etableringen Axcels femte fond.
I foråret blev kølevirksomheden Nissens opkøbt for et milliardbeløb, og siden har Axcel ligget i forhandlinger om et køb af ejendomsselskabet Deas, ligesom man i skrivende stund kigger på giganten 3C Retail i kamp med blandt andet CVC og Nordic Capital.
Midt i de mange potentielle opkøb skal der imidlertid også luges lidt ud i en portefølje, hvor enkelte investeringer efterhånden har overskredet sidste udløbsdato.
Blandt dem er det svenske mineselskab Driconeq, som Axcel nu i al ubemærkethed er ved at liste ud ad bagdøren. Fonden forhandler således netop nu med ledelsen i selskabet om at overtage den kriseramte virksomhed, der er blevet nedskrevet med omkring 300 millioner kroner og nu er bogført til et rundt 0 i Axcels bøger.
Driconeq blev oprindelig opkøbt i 2007, hvor virksomheden tjente lidt over 40 millioner svenske kroner før renter og afskrivninger. I dag er resultatet mere end halveret.
Investeringen i den svenske virksomhed har langtfra været let, da både eksterne og interne faktorer har eroderet opkøbet.
Både finanskrisen og den efterfølgende krise i den globale mineindustri et par år senere har ramt Drinoneq hårdt, da man er underleverandører til de store spillere i branchen, der har skruet kraftigt ned for deres aktiviteter de senere år.
Mens krisen rasede, ragede Axcel samtidig uklar med den daværende ledelse i Drinoneq, der i samarbejde med rådgiveren Provocare kastede sig ud i en voldgiftssag mod den danske fond. Hele balladen endte dog med, at fonden kunne gå fra striden uden økonomisk tab, men det lykkedes efterfølgende ikke den nye ledelse i mineselskabet at få virksomheden på ret køl.
Historien gentager sig
En manøvre, der bestemt ikke er fremmed for Axcel. Axcel har gennem tiden haft for vane at lade direktører i kuldsejlede virksomheder overtage investeringen i et forsøg på at undgå alt for meget unødig larm og samtidig sikre de enkelte virksomheder.
I en mail til InsideBusiness skriver Axcel, at investeringen i Driconeq ikke har udviklet sig, som man havde håbet på, og at fonden i skrivende stund arbejder på at finde en ”langsigtet løsning” for selskabet.
Stort set samme formulering blev brugt, da Axcel i julen 2014 slap ud af den problematiske investering i tøjfirmaet Noa Noa, der ligesom Driconeq ligger i kapitalfondens tredje fond, der blev rejst i 2005. Også den langstrakte investering i it-firmaet BB Electronics blev i 2016 solgt tilbage til selskabets oprindelige ledelse og grundlægger i håbet om at skabe ”et stærkt fundament for den fremtidige drift”, som det dengang hed i den officielle pressemeddelelse.
Også den tidligere så ombejlede gulvproducent Junckers blev i sommeren 2014 sneget diskret ud af bagdøren, da en del af virksomhedens ledelse overtog virksomhed. Sjovt nok igen med formuleringen om, at man nu havde ”skabt et sundt fundament for den fremtidige drift”.
En svær balancegang
På sin vis er det et ærbart ærinde, at Axcel ønsker at sikre sine porteføljevirksomheder de bedst mulige vilkår i kølvandet på fondens ejerskab. Omvendt kunne kritikere med rette spørge, om landets største fond lidt for ofte hænger fast i dårlige investeringer et par år for længe alene med et spinkelt håb om at undgå de kritiske historier, der naturligt nok vil opstå, når man trækker stikket på en dårlig investering og sender den en tur i skifteretten eller sælger i en struktureret proces med et betydeligt tab til følge.
Temaet er ikke helt uvant for Axcel, for trods en markant udskiftning i partnerkredsen var netop de lidt for lange ejerperioder også et tema i forbindelse med etableringen af Axcels femte fond.
Dengang udtrykte flere investorer over for InsideBusiness et ønske om, at man fra Axcels side en gang imellem ville være lidt hurtigere, i erkendelsen af at man nok aldrig får skabt en solid profit på enkelte problembørn i porteføljen.
Om Axcels nye hold med managing partner Christian Schmidt-Jacobsen i spidsen har en anderledes tilgang til, hvordan man bedst muligt håndterer porteføljens sorte får, har vi fortsat til gode at se.
LÆS MERE
Velpolstrede familier bag ny milliardfond
Kapitalfond og familie i bitter strid om konkursramt virksomhed
Private pengetanke satser formuen på alternativer
