Landbrugskrisen er så alvorlig, at også unge landmænd, der er udset til at videreføre erhvervet, kan blive sendt på porten af banken med milliongæld efter blot få måneder som gårdejer. Det viser en opsigtsvækkende sag fra Sparekassen Kronjylland, som InsideBusiness er dykket ned i, fordi den ligner det stik modsatte af det, som omverdenen håber bliver redningen for det kriseramte erhverv. Ikke mindst fordi sektoren optimistisk peger på prisstigninger på svinekød og mælk i disse dage.
Det gavnede dog ikke Jarl Kehlet Antonsen, der i december 2015 overtog fire gårde i Fårup mellem Randers og Hobro med Sparekassen Kronjylland som den primære långiver med et større millionbeløb. Han fik ikke engang et år som gårdejer, for den 29. november 2016 faldt der meddelelse om konkurs, som ifølge kurator Søren Christensen Volder var begæret af selv samme Sparekassen Kronjylland. I alt er der ifølge advokaten gæld for mere end 100 millioner kroner til forskellige kreditorer i konkursboet, hvis aktiver består af flere ejendomme med i alt ca. 400 hektar:
”Banken vælger på et tidspunkt at stoppe samarbejdet, tilsyneladende fordi man mister tilliden til landmanden. I dag opretholder vi produktionen, og der leveres smågrise hver uge,” lyder det fra advokat Søren Christensen Volder fra Lindhardt Steffensen Advokater, som hvert år håndterer masser af konkursramte landbrug. Det går ofte så galt for bankerne, at de taber hele deres tilgodehavende i gården, mens realkreditten får dækket deres pant. I tilfældet med svinegården i Fårup sidder Sparekassen Kronjylland med ca. halvdelen af gælden, mens DLR Kredit har resten. Der er altså tale om endog meget store millionbeløb, som banken risikerer at tabe på denne sag.
Bag om landbrugets krise
På InsideBusiness besluttede vi at se nærmere på en række af de kriseramte landbrug, som er til salg nu, eller som er på vej mod konkurs. Fra flere kilder lyder meldingen, at det er svært eller decideret uklogt for landmænd gå ind i det kriseramte erhverv på det nuværende prisniveau for gårde. For indtjeningen er ikke stor nok, til at gælden kan forrentes. Det indikerer, at priserne fortsat er for høje i dansk landbrug og illustreres bedst af casen om en ung konkursramt landmand i Sparekassen Kronjylland. Situationen er bekymrende for de banker, som har en stor landbrugseksponering. For der er stadig masser af underskudsgivende landmænd med alt for høje gældsniveauer, og bankerne taber typisk hele deres tilgodehavende, når en landmand går ned. Langt størstedelen af bankernes nedskrivninger stammer i dag fra landbruget. Blandt bankerne med den største eksponering over for landbruget er Danske Andelskassers Bank, Den Jyske Bank og Vestjysk Bank, som i forvejen har store udfordringer. Ifølge Finanstilsynet er mere end 5 procent af bankernes samlede udlån til landbruget, men det er meget ujævnt fordelt, så de største banker kun har en lille eksponering, mens mindre banker kan have mere end 20 procent lån til landbruget, og så bliver banken pludselig sårbar over for blot et par enkelte dyre konkurser i landbruget.
InsideBusiness har talt med en række landbrugskilder, der beskriver sagsforløbet fra Fårup som unikt i nyere dansk bank- og landbrugshistorie. For det er forbundet med store omkostninger for bank, besætning og ikke mindst landmanden personligt, når et landbrug går ned. Ofte er der tillige tale om, at banken låner flere penge ud til vedligeholdelse og drift, når en ny ejer kommer til, og derfor taber dem igen, hvis det går galt. I tilfældet her lånte Sparekassen Kronjylland for eksempel yderligere millioner af kroner til landmanden: Tingbogen viser, at der i april 2016 er en ny pantsætning på 14 millioner kroner.
Bekymring for yngre landmænd
Derfor gemmer det røde stuehus på Hovedvejen i Fårup mellem Randers og Hobro på en helt særlig historie om bankerne og deres håndtering af de kriseramte danske landbrug, der igen i år ser ud til at koste banker og samfundet milliarder i nye tab og nedskrivninger på dårlige lån. Søren Christensen Volder, der i dag har folk til at drive gården videre, er bekymret på vegne af de yngre landmænd, som skal videreføre erhvervet:
”Et moderne landbrug fordrer jo ganske store produktionsfaciliteter. Man er nødt til at have adgang til mange bygninger og meget jord for at få en effektiv drift. Det er en stor mundfuld for en yngre landmand.” siger Søren Christensen Volder, der peger på nye ejerformer såsom udenlandske fonde.
Trods gentagne forsøg har det ikke været muligt at få historien fra landmanden Jarl Kehlet Antonsen selv. Heller ikke Sparekassen Kronjylland ønsker at kommentere det ulykkelige forløb i Fårup direkte.
”Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag, men jeg kan tale om landbruget i generelle vendinger. Det er uheldigt, når nogen må gå fra hus og hjem. Men vi har faktisk ry for at behandle konkurssager på fornuftig vis,” siger Søren Berg Jakobsen, souschef i kreditafdelingen i Sparekassen Kronjylland. Han understreger, at det trods den seneste tids prisstigninger på mælk og svinekød er alvorlige tider i landbruget.
”Der vil stadig være nogle, der kan tjene penge i både gode og dårlige tider. Men der vil også være dem, der ikke kan tjene penge uanset hvad. Så ja, der vil stadig være kriselandbrug, selv om priserne stiger. Det har været hårde år, og det kommer man ikke sådan lige over. Men det er værre for landmændene, end det er for os. Det er hele deres livsdrøm, hjem og omgangskreds, der falder på gulvet. Derfor strækker vi os meget langt.”
Sparekassen Kronjylland gik mod strømmen
Sparekassen Kronjylland gik ellers mod strømmen og forsøgte i modsætning til stort set hele den øvrige banksektor at lokke nye landbrugskunder ind i forretningen for et par år siden. Det har Søren Berg Jakobsen trods de svære sager ikke fortrudt.
”Vi var ikke aktivt opsøgende, men vi ville godt tage gode landmænd ind på vores bøger. Det vil vi såmænd også stadigvæk, hvis den rigtige landmand ringer på.”
Formanden for Bæredygtigt Landbrug Flemming Fuglede mener, at sagen om den unge konkursramte landmand lyder helt skør:
”Enten har landmanden ikke været forberedt ordentligt, eller også er man kommet op at toppes. Det er en katastrofe for begge parter. Landmanden har fået et stempel i panden, og det er en psykisk hård belastning. Det kan ikke være en fordel for banken, medmindre de har villet stjæle hans egenkapital. Men heller ikke det kan være den tummel værd,” siger Flemming Fuglede.
Landmænd skal være kritiske
I Landbrugets Finansieringsbank arbejder administrerende direktør Jesper Lyhne netop med at hjælpe kriseramte landbrug videre. Han opfordrer yngre landmænd til at være meget kritiske, før de siger ja til at overtage et landbrug. Også selv om det er fuldt finansieret i banken.
”Der er rigtig meget, man skal afdække, før man går ind i en bedrift, hvor der måske ikke har været investeret i en årrække. Der er tale om store besætninger og staldanlæg, hvor det ikke er nok at sparke til dækkene og se sig omkring. For selv om man kan få gården finansieret, så går først det ene og så det andet i stykker. Og så går det galt en dag. Det har vi set ske for unge landmænd, og det er ikke sjovt for nogen. Heller ikke for banken.”
Billedtekst:
Sparekassen Kronjylland har på mindre et år finansieret et køb af et kæmpe landbrug med 400 hektar gæld for et trecifret millionbeløb og erklæret selv samme unge landmand konkurs. Foto: PR
Læs mere
Milliardoprydning i landbruget i 2017. Risiko for nye bankkrak
