sørenn boe web

Inside story

Bankdirektør advarer: Unødvendige krav øger vores kapital med 25 procent

Bankmarkedet bliver skævvredet i de største bankers favør, mener Alm. Brand-direktør Søren Boe Mortensen, som har sat 400 millioner kroner af til at dække af for nye kapitalkrav.

De mellemstore og mindre banker står til at miste fodfæste over for de store spillere som Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Nykredit og Sydbank. Det skyldes heftige nye NEP-kapitalkrav, som rammer de mindre banker væsentlig hårdere end de større banker.

Sådan lyder advarslen i hvert fald fra Alm. Brands topchef, Søren Boe Mortensen, som driver en bank med 50.000 kunder. I halvårsregnskabet har koncernen allerede sat 400 millioner kroner af svarende til en kapitalforøgelse på 25 procent i banken, selv om NEP-kravene endnu ikke er vedtaget. I stedet lyder meldingen fra Finanstilsynet i forhold til det omdiskuterede forslag, at den endelige version vil blive præsenteret i løbet af den næste måneds tid.

Realiteten er, at forslaget, som det ser ud nu, vil ramme forretningsmodellen i de mindre banker hårdt:

”Det bliver de facto til et A og et B-hold. De systemisk vigtige banker har jo papir på, at de har staten i ryggen, så de kan tegne den nødvendige kapital meget billigt. Men det kan ikke lade sig gøre for mellemstore og helt små pengeinstitutter,” siger Søren Boe Mortensen, som konstaterer, at ansvarlige lån til banker formentlig ville ende med at koste en rente på op til 5-8 procent Nykredit har tilbudt at hjælpe bankerne med instrumenter til at dække af for den ansvarlige kapital, men det er endnu uafklaret, hvad realkreditgiganten kan gøre.

Finanstilsynet om nye NEP-krav

Finanstilsynet skønner, at knap halvdelen af de mindre og mellemstore pengeinstitutter allerede i dag vil kunne opfylde NEP-kravet. Der er også mulighed for en gradvis indfasning af NEP-kravet.

Hvis NEP-kravet bliver indfaset over for eksempel fem år, vil langt de fleste af institutterne kunne opfylde kravet ved at tilbageholde deres indtjening. Der vil også være mulighed for at hente den nødvendige kapital på kapitalmarkedet eller reducere balancen og dermed mindske kapitalbehovet.

Indfasningsperioden bør fastlægges med respekt for pengeinstitutternes mulighed for at kunne opfylde kravet gennem tilbageholdt indtjening, indfasningsperioden i omkringliggende lande og udviklingen i økonomiske og finansielle forhold.
Kilde: Finanstilsynet

”Det bliver dyrt at drive bankvirksomhed, og det kommer til at koste det hvide ud af øjnene for de små pengeinstitutter.” Også Arbejdernes Landsbank, Vestjysk Bank og Sparekassen Sjælland-Fyn har tidligere været ude med lignende advarsler over for InsideBusiness.

Var meget presset under krisen

Alm. Brand har om nogen erfaringer med at drive bank under en finanskrise, hvilket netop de nye regler fra Finanstilsynet skal imødekomme. Hos Alm. Brand Bank havde man opbygget en stor forretning inden for pantebrevsfinansiering til især ejendomsbranchen op til finanskrisen. Det viste sig, at mange af disse lån blev nødlidende – og Alm. Brand tabte på kort tid hele sin kapitalstyrke. Men Alm. Brand-koncernen brugte sit veldrevne skadesforsikringsselskab til at holde banken i live. Først sidste år lykkedes det at få et overskud ud af Alm. Brand bank. Alligevel mener Søren Boe Mortensen ikke, at en væsentlig højere kapitalstyrke ville have reddet banken:

”Før finanskrisen lå kapitalen på et helt andet niveau. Dengang var det hele meget mere gearet. Når det så er sagt, kan du ikke kapitalisere dig ud af en finanskrise, som opstod, fordi hele bankverdenen kørte for stærkt.”

Hos Alm. Brand betyder de nye kapitalkrav, som man indtil videre har valgt at tolke dem, at kapitalkravet vokser fra 19 til 25 procent. Skal de penge hentes hjem, vil det betyde, at mellem 200 og 600 millioner kroner allokeres til Alm. Brands Banks kapitalstyrke, og det betyder, at afkastet går fra bankens aktionærer til at opbygge en større kapitalbuffer.

Finanstilsynet er bevidst om kravenes størrelse, men indtil videre mener man, at det er helt i orden, hvis bankerne bruger eksempelvis fem års udbyttebetalinger til at opbygge en mere solid kapital.

De såkaldte NEP-krav er de mindre bankers svar på de største bankers SIFI-krav. De har været meget omdiskuteret, siden de første gang blev præsenteret af Finanstilsynet. Siden har temaet været præget af voldsom uenighed mellem de mindre og større banker i Lokale Pengeinstitutter og Finans Danmark på den ene side og Finanstilsynet på den anden, mens Nationalbanken har indtaget en helt tredje position.

Både Finanstilsynet og Finans Danmark holder indtil videre kortene tæt til kroppen, hvad angår forhandlingerne, men i korridorerne forlyder det, at parterne nærmer sig konsensus.

Ikke fælles interesse mellem store og mindre banker

Men der er næppe fælles interesser mellem de store og mindre banker, konstaterer Søren Boe Mortensen. For de mindste banker vil blive ramt hårdest af tiltaget:

”Det her vil presse de mellemstore bankers konkurrenceevne markant. De vil alt andet lige få en større kapitalbelastning og dårligere afkast. Det bliver svært at understøtte forretningen ved at hente ansvarlig kapital. For der findes ikke de her kapitalinstrumenter, som de mindre banker kan bruge.”

Det eneste alternativ er at gøre, som Finanstilsynet siger, og udsulte aktionærerne over fem år. Uanset hvad, er konsekvensen den samme:

”Man tager et stort kapitalkrav og smider om benet på de mindre banker, som de store banker kan få til en god pris,” siger Søren Boe Mortensen.

Ifølge seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet har de banker, der ærgrer sig, en pointe:

”Det er rigtigt, at det bliver dyrere at være en mindre bank. Men det skal også ses i lyset af, at SIFI-bankerne er blevet stillet over for meget store krav. De skal både rydde op efter sig efter et eventuelt krak og selv betale for en genetablering.”

Til sammenligning skal de mindre banker også kunne rydde op, men de behøver ikke nødvendigvis deltage i en videreførelse af banken.

”Det er jo et helt rimeligt krav, at investorerne vil have en højere betaling for en højere risiko. Jeg mener ikke, at noget finanstilsyn har til opgave at sikre, at prisen på kapital er den samme for alle. Før finanskrisen kunne småbanker som Århus Lokalbank jo låne til en lav pris. Dengang var man helt blind for risikoen,” forklarer Lars Krull, som derfor mener, at det er naturligt, at de mindre banker enten må spare aktionærernes udbytte sammen eller betale højere rente.

LÆS MERE

Opgør mellem banker og finanstilsyn fortsætter. Ligner gordisk knude

Bankdirektører og finanslobbyister fanget mellem to onder

Finanstilsynet til pressede banker. I klarer jer, hvis I dropper udbyttebetalinger

Her er Danmarks stærkeste og svageste banker

Garvet bankdirektør advarer. Ny gyser rammer mindre banker

Småbanker er farligt land for store bankkunder