mastercard

Inside story

Banker går på gebyrjagt i danskernes udlandsrejser

En række danske banker hæver mod kortgebyrerne i udlandet i jagten på at finde indtægtskilder, som kan kompensere for de lave renters indhug i pengekasserne. Der står en milliard på højkant.  Men kritikerne raser – og norske konkurrenter spøger

Mange danskeres sommerferier bliver dyrere i år. Det sørger en række danske banker i øjeblikket for ved at hæve gebyrer på kortbetalinger i udlandet.

Det gælder blandt andet Danske Bank og Jyske Bank, som i 2017 har skruet det faste såkaldte valutatillæg på dankortbetalinger i udlandet op med 50 procent i EU og 33 procent i resten af verden. Mange banker er i disse måneder – under noget virak – i fuld gang med at hæve gebyrerne for at imødegå tabte indtægter på grund af negative renter. Men manøvren med højere priser kortbetalinger i udlandet er en af dem, der for alvor kan skæppe i kassen.

Hvis en dansker køber en Hermès-taske til 20.000 kr. i Frankrig med sit dankort, strømmer der nu 300 kroner ind hos banken i Danmark, hvilket svarer til 1,5 procent af beløbet. Købes tasken i USA, er bankens fortjeneste 400 kroner – eller 2 procent.

“Vi ser nogle tendenser i markedet, og konkurrenterne begynder at sætte kursskæringen op, og selvfølgelig kigger vi på at ensrette vores priser til det generelle marked,” siger Katrine Bak Primdahl, ansvarlig for kort og betalinger i Jyske Bank.

Dermed lægger Jyske Bank og Danske Bank sig i front på valutatillæggene i forhold til Sydbank, Nykredit Bank og Nordea, som ligger på henholdsvis 1 og 1,5 procent i Europa og resten af verden.

Gebyrgribben holder vagt

Derudover får de lave renter bankerne til at holde et ekstra vågent øje med andre indtjeningskilder, der varmer årsregnskaberne i en tid, hvor indtjeningen fra f.eks. investeringsområdet er presset på grund af ny regulering.

“I en tid, hvor vi taber penge på at have penge stående, så må vi jo finde indtjeningsmuligheder andre steder,” siger Katrine Bak Primdahl.

Men de højere gebyrer falder bestemt ikke i alles smag.

Hos Forbrugerrådet Tænk frygter seniorøkonom Troels Holmberg, at udviklingen svækker dankortets betydning, når priserne bliver ensrettet med Mastercard, som historisk set har været dyrere end Visa/Dankort

”Det er vigtigt, at vi bevarer dankortet som et billigt alternativ til de dyre kort. Man kan godt frygte, at det her handler om at skubbe kunderne over til de dyre kort, som giver høj provision til banken, og det vil være skadeligt for både butikker og forbrugere i Danmark.”

Troels Holmberg peger på, at hele økonomien omkring dankortet er politisk reguleret, hvilket ud fra en forbrugerpolitisk side har været en god ide, men de seneste gebyrstigninger er nok et tegn på, at dankortet er svækket:

”Vi har et dankortsystem, som er et af verdens billigste betalingskortsystemer. Jeg håber ikke, at man fra politisk side vil tillade, at man på den her måde begynder at underminere Dankortet.”

Et centralt problem er ifølge Troels Holmberg, at danskerne ikke uden videre kan vælge dankortet fra, fordi produktet er så dominerende herhjemme. Derfor er der særlige bestemmelser på betalingskortområdet, som skal beskytte mod, at der opkræves urimelige priser og gebyrer.

”For mig at se er der ikke noget, der retfærdiggør, at man hæver prisen med 50 procent. Hvis det bare handler om, at bankerne skal tjene 50 procent mere, mener jeg ikke, at man skal acceptere det. Så må det være, fordi deres omkostninger med valutavekslinger er steget med 50 procent, men jeg har svært ved at se, at det skulle være tilfældet.”

Danske Bank følger med Jyske Bank op

Danske Bank begrunder det større valutatillæg med, at tillægget ikke er justeret i mange år, og at der er sket en betydelig udvikling på kortområdet. Danske Bank hæver priserne på MasterCard og Visa/Dankort ved brug i Europa fra 1 til 1,5 procent, men ved øvrige valutaer stiger priserne fra 1,5 til 2,0 procent.

”Vi ser løbende på om vores prissætning er konkurrencedygtig i forhold til markedssituationen og at priserne er passende forhold til vores omkostninger og den ønskede indtjening,” lyder den skriftlige kommentar fra Danske Banks kommunikationsafdeling, der også nævner, at man har gennemført en del produktudvikling de senere år, blandt andet et såkaldt combokort med kreditkort og debetkort i ét kort, kontaktløse kort, valgfrit afdrag på større betalinger i op til 12 måneder og mulighed for at spærre kreditkortet i verdensdele, hvor man ikke er så ofte.

Jyske Bank var ellers gebyrduks

Jyske Bank har siden sommeren 2016 levet højt på, at banken ikke har hævet bidragssatserne sammen med resten af Danmarks storbanker. Jyske Banks Katrine Bak Primdahl afviser, at højere valutatillæg er et forsøg på at snige nogle gebyrer ind ad bagdøren for at kompensere for Jyske Banks mindre bidragsbetalinger i forhold til andre banker.

“Nej,” svarer hun ”for alle andre banker gør akkurat det samme”.

Kortmarkedet vokser med stormskridt

Bankerne har spottet lidt af en guldåre at satse sine gebyrer på. På seks år er værdien af danskernes kortbetalinger i udlandet steget med 88 procent til over 56 milliarder kroner i 2015, fraregnet kontanthævninger i hæveautomater, viser tal fra Nationalbanken.

Hvis det gennemsnitlige valutagebyr lå på 1,5 procent, ville 846 millioner kroner ende i foret på bankerne. Hæves det gennemsnitlige gebyr til 2 procent, ville bankerne samlet set hive 1,13 milliarder kroner hjem. Oveni kommer, at danskernes kortbetalinger i udlandet fremadrettet sandsynligvis vil fortsætte sin vækst. Kan gebyrerne og kurstillæggene hæves, betyder det altså pæne beløb på årsbasis for bankerne.

Men med en for intens jagt på gebyrindtægter kan bankerne ende med at skyde sig selv i foden, mener betalingsekspert Henning N. Jensen fra PlusCON.

”Bankerne skal være opmærksomme på, at de efterhånden tager så store kurstillæg, at det kan fremme udenlandske kreditkortkonkurrenters interesse for det danske marked. Her er blandt andet Bank Norwegian en interessant konkurrent, idet de synes at vokse voldsomt p.t. på det danske marked,” siger han.

Bank Norwegian tilbyder forbrugslån, kreditkort, indskud og flybilletbonusordninger til kunder online på det nordiske marked og er delvist ejet af flyselskabet Norwegian. Banken trådte ind på det danske og finske marked i 2015 og lancerede kreditkort i juni 2016.

Selv om kortforretningen bliver mere lukrativ med større valutagebyrer, så giver den kontante valuta samtidig hovedpine ude i pengeinstitutterne, siger Lars Krull fra Aarhus Universitet.

“Det er også blevet dyrere for bankerne at håndtere kontant valuta. De flytter deres indtjening derhen, hvor der er en aktivitet. Man skal kunne tillade at kræve mere, hvor fordelen for kunden er størst,” siger han.

Bank Norwegian omsatte for 331 millioner kroner på det danske og finske marked i 2016.