Der er nu endelig nyt i de intense forhandlinger om nye og hårdere kapitalkrav til bankerne, der er på vej fra Finanstilsynet. De berygtede NEP-krav til bankerne betyder nemlig, at der skal mere på kistebunden i en række banker, og det kan få stor betydning for forretningsmodel, kapitalstruktur, egenkapitalforrentning og udlodning til aktionærerne.
Hidtil har der været stor lukkethed om de langvarige forhandlinger, der har været ført med Finanstilsynet på den ene side og Lokale Pengeinstitutter og Finans Danmark på den anden, mens Nationalbanken også har blandet sig i forløbet. Men nu er der endelig sluppet lidt ud om, hvordan kravene kommer til at se ud. Det skete på en lukket direktørkonference for bankdirektørerne i Middelfart i denne uge.
Her fremlagde Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, en række detaljer om NEP-kravenes størrelse. Et afgørende signal til bankerne er, at institutter med en balance på over 3 milliarder euro får et væsentligt højere kapitalkrav end dem under. Kravene vokser med bankens størrelse. Det rammer altså især de største banker, som dog ikke har fået et såkaldt SIFI-stempel som systemisk vigtige.
Ifølge en gennemgang af bankernes balancer fra BankResearch gælder det Spar Nord, Arbejdernes Landsbank, Ringkjøbing Landbobank og Sparekassen Kronjylland, som ved årsskiftet ventes at ligge med en balance på over 22 milliarder kroner. Lige på kanten ligger Sparekassen Sjælland-Fyn, Vestjysk Bank, Nordjyske Bank og Lån & Spar Bank. De har alle en balance på 19-21 milliarder kroner, og der skal så ikke meget udlånsvækst til, før de rammer grænsen på 3 milliarder euro, svarende til 22,5 milliarder kroner.
Stor forskel på kapitalkrav
Ifølge InsideBusiness’ oplysninger er der nemlig en markant forskel på, om bankerne ligger i den ene eller den anden gruppe. Ligger banken med en balance på over de 3 milliarder euro, der er en EU-bestemt grænse for, hvornår EU-bureaukraterne skal godkende rekonstruktionen, vokser kravet fra ca. 4-5 procent i tillæg til hele 8 procent i tillæg ifølge indikationer fra bankerne, som Finanstilsynet dog ikke har ønsket at bekræfte. Vigtige detaljer er endnu ikke kommet til offentlighedens kendskab, for det vides ikke, hvordan kravet skal indfases – det vil sige, om der kommer til at være en gradvis eller en brat overgang. Men forskellen på de to banktypers kapital er ganske voldsom, konstaterer bankekspert Nicholas Rohde fra BankResearch, der om nogen kender bankernes nøgletal:
”Ender forskellen med at være så stor, vil bankerne nøje skulle overveje deres ageren i markedet, hvis de er i fare for at ramme grænsen. For det vil så være et rigtig dyrt spring, man kommer til at lave der. Så er det selvfølgelig interessant, om kapitalkravene gælder hele balancen eller kun den del, der ligger ud over de 3 milliarder euro. Denne grænseværdi kan føre til en risiko for, at banker, som risikerer at bryde grænsen, vil agere ikkemarkedsmæssigt, hvilket i sidste ende kan gå ud over kunderne.”
Tillige fremgår det af en præsentation fra Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, at kravene vokser, desto større banken er. Det gælder om ”at have kapital nok til at kunne gennemføre en fusion”, men måtte banken alligevel ende i Finansiel Stabilitet, så vil der med ”stor sandsynlighed være tab for de simple kreditorer.”
En gevaldig hovedpine for Spar Nord
En af de banker, som med sikkerhed kommer til at ligge langt over grænsen, er Spar Nord. Her er det en stor frustration for den nordjyske spiller. For banken skal leve op til de samme strenge krav, som stilles til de største og systemisk vigtige banker som Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit.
Men Spar Nord har alligevel ikke helt størrelsen til at komme med i det fine selskab. Det kræver nemlig, at man for eksempel har 5 procent af landets indlån, som er det nøgletal, hvor Spar Nord er tættest på den fine klub. Her ligger Spar Nord på godt 4 procent.
Finanstilsynet om krav til mindre og mellemstore banker
Målet er, at banken har kapital til en fusion.
Afvikling eller delvis afvikling i Finansiel Stabilitet. Indebærer med stor sandsynlighed tab for simple kreditorer.
NEP-tabsabsorberingsbeløb sættes højere end kapitalkravene (solvensbehov + kapitalbuffere). Afspejler bonitet af lånebog.
Behov for rekapitalisering af det, der ikke kan sælges. Erfaringerne viser, at store erhvervseksponeringer typisk er svære at sælge.
Kilde: Finanstilsynets præsentation fra bankernes direktørkonference i Middelbart den 11. September 2017
Som det ser ud nu, vil Spar Nord blive mødt af et samlet kapitalkrav på 25 procent. Det skal ses i forhold til bankens nuværende kapitalprocent på 17. Det svarer til et ekstra kapitalbehov på 4 milliarder kroner. De penge kan skaffes på flere forskellige måder, blandt andet ved at omkalfatre bankens strukturer fundamentalt ved at overgå til at bruge bankernes interne kapitalmodeller, som også de største banker bruger:
”Vi er den største bank, som ikke bruger interne modeller. Det betyder, at vi har en mere kapitalintensiv forretning. Hvis vi går over til at bruge avancerede kapitalmodeller, kan vi nedbringe kapitalkravet markant,” forklarer Spar Nords topchef, Lasse Nyby.
Alligevel er det en ret dyr manøvre, som ventes at koste Spar Nord i omegnen af 40 millioner kroner.
Vil ind i det gode selskab
Men det er alligevel ikke nok til at bringe Spar Nord helt i mål. For det bliver ifølge Lasse Nyby også nødvendigt at spare op ved at skrue ned for udbyttebetalinger til aktionærerne, ligesom man bliver nødt til at hente såkaldt tier 3-kapital, der kan tage tab, hvis Spar Nord måtte få problemer:
”Det er svært at sige, hvad vi kommer til at betale for tier 3-kapital, for det marked eksisterer ikke i dag for bankerne. Men jeg vil gætte på, at vi kan få det for en rente på mellem 1-2 procent Men det bliver stadig en dyr omgang.”
Helst vil Spar Nord-direktør Lasse Nyby have adgang til den gruppe af systemisk vigtige banker, der omfatter Danske Bank, Nordea, Nykredit, Sydbank og Jyske Bank. For det giver en række fordele for Spar Nord. Således bliver det lettere at rejse kapital, og det bliver også lettere at holde på indlånene. Det skyldes også, at nogle virksomheder, regioner og kommuner har valgt ikke-SIFI-banker fra, hvad angår indlån, efter at kunder i for eksempel Amagerbanken under finanskrisen tabte en del af deres indlån:
”Hvis myndighederne mener, at vi skal dø som en SIFI, må det også være rimeligt, at vi i levende live skal have fordelene som en SIFI,” konstaterer Lasse Nyby.
Vækstbank ligger lige på grænsen
Tættest på en balance på 3 milliarder euro ligger Sparekassen Sjælland-Fyn, men her er der tale om en bank i overhalingsbanen, og direktør Lars Petersson har ikke tænkt sig at bremse op på grund af NEP-kravene.
”Vi kommer til at passere grænsen på 3 milliarder euro om nogle år alligevel, og så må vi indrette maskinerne efter det.”
I forhold til de øvrige banker i gennemgangen ligger Sparekassen Sjælland-Fyn med en kapitalprocent på 15,4 i den lave ende. Skal banken op i nærheden af det niveau på 25, som Spar Nord lægger op til, skal der altså skrabes nogle penge sammen, men heller ikke det får Lars Petersson til at ligge søvnløs om natten:
”Vi vil sørge for, at balancen har den størrelse, der giver mest mening, og vi kommer ikke til at fylde op med ren egenkapital. Vi vil se på andre værktøjer i form af kapitalinstrumenter, og der skal nok komme et attraktivt marked for investorerne her. Det bliver lettere for os, end da vi ikke var børsnoteret.”
Arbejderbank er ikke så presset
Også Arbejdernes Landsbank bliver ramt af kravene, men ifølge bankdirektør Gert Jonassen bliver banken ikke så hårdt ramt. Han regner med, at banken får et NEP-krav på 7-8 procent plus bufferkrav. Det svarer til et kapitalkrav på lige under 20. Det er lidt lavere end Spar Nord, men Arbejdernes Landsbank er også lavere gearet. Samtidig er bankens kapitalstyrke udelukkende baseret på ren egenkapital:
”Vi får ikke de store problemer med at leve op til de her krav. Vi kan lægge vores kapitalstruktur om og kan sagtens leve op til kravene,” siger Gert Jonassen.
Nordjyske Bank har med 20 milliarder kroner endnu ikke en balance, der bringer banken ind i gruppen af banker med den højeste kapitalbelastning med 8 procent i kapitaltillæg. Men Nordjyske Banks administrerende direktør, Claus Andersen, ønsker ikke at lade bankens udlånsvækst blive begrænset af NEP-kravet:
”Vores klare udgangspunkt er, at NEP-kravet ikke må være styrende for vores vækst. For det betyder reelt, at vi kan komme i en situation, hvor vi må takke nej til kundeforespørgsler. Så vil vi hellere forberede os på den situation og polstre os til det krav, hvis det bliver nødvendigt.”
Det er stadig et åbent spørgsmål, om forskellen på bankernes kapitalstyrke sker med ét hug. Eller om der er en gradvis opbygning, der udjævner forskellen på de små og mellemstore banker. Hos Nordjyske regner Claus Andersen med at nå i mål med god indtjening, hybridkapital og tier 3-kapital.
”Jeg synes ikke, at de her krav er i orden, for de har en pris. Men som vi ser det, bliver det ikke en udfordring, vi ikke kan håndtere,” konstaterer Claus Andersen.
LÆS MERE
Opgør mellem banker og finanstilsyn fortsætter. Ligner gordisk knude
Bankdirektører og finanslobbyister fanget mellem to onder
Finanstilsynet til pressede banker. I klarer jer, hvis I dropper udbyttebetalinger
Her er Danmarks stærkeste og svageste banker
Garvet bankdirektør advarer. Ny gyser rammer mindre banker
Småbanker er farligt land for store bankkunder
