danskebankpix

Inside story

Banker får skarp kritik for at give bedre renter til store end små virksomheder

Bankernes priser er uigennemskuelige, og de gør ikke nok for, at historisk høj rentemarginal kommer erhvervskunder til gode, lyder kritikken fra SMVDanmark og rådgivningsvirksomhed, der foreslår etablering af officiel sammenligningsportal. Men kritikken af bankerne er for unanceret, og sådan en prisportal har ingen gang på jord, mener bankanalytiker og Finans Danmark.

Der har aldrig været større forskel i renterne på kunders indlåns- og udlånskonti end nu. I takt med renternes himmelflugt er renterne for begge typer konti ligeledes steget, men ikke i samme grad. Således er renterne på virksomhedernes udlån steget meget mere end indlån, viser tal fra Nationalbanken.

I sig selv er det ikke odiøst. Bankerne følger renteudviklingen på lige fod med Nationalbanken og sætter derfor rentesatserne ud fra det.

Det store gab mellem de to renter – den såkaldte rentemarginal – kan dog risikere at ramme mange virksomheder på pengepungen. Og især små og mellemstore virksomheder risikerer at komme i klemme.

I en analyse offentliggjort i slutningen af 2023 anslår brancheorganisationen SMVDanmark, at små og mellemstore virksomheder går glip af 7 milliarder kroner på grund af det store gab i rentemarginalen i forhold til store virksomheder.

Samtidig er bankernes gebyrer steget kraftigere end inflationen. Således tjente bankerne i 2022 24,4 milliarder kroner alene på gebyrer. Sammenlignet med prisudviklingen i bankernes gebyrer siden 2015 betyder det en stigning på knap 40 procent.

Derfor har især SMVDanmark ofte kritiseret bankerne for ikke at gøre noget ved rentemarginalen og de høje gebyrer.

For personligt ejede virksomheder har rentemarginalen i gennemsnit ligget på 4,4 procent i perioden 2014-2022. Nu ligger rentemarginalen på 5,8 procent i gennemsnit.

Marginalen har for resten af erhvervslivet gennemsnitligt været på 2,8 procent for samme periode og er nu på 3,8 procent. Det lyder måske ikke af meget, men i praksis betyder det en stigning på 36 procent.

På den baggrund er det uholdbart i længden, hvis ikke gabet bliver mindsket, mener SMVDanmark. Ikke blot for erhvervskunderne, men også for konkurrencesituationen.

”Det er tankevækkende, at bankerne har kunnet øge rentemarginalerne så meget, som vi ser her. Vi ser det som et klart tegn på dårlig konkurrence på markedet,” siger Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVDanmark.

Udtryk for skævvredet marked

Også rådgivningsvirksomheden Pengeministeriet bakker op om SMVDanmarks kritik. Her fortæller stifter og indehaver Karsten Engmann Jensen, at de forskellige prisniveauer er udtryk for, at markedet er skævvredet, og at konkurrencen på markedet ikke i tilstrækkelig grad er velfungerende.

”Der er ret meget cowboyland over markedet. Især hvis man er erhvervskunde, hvor reglerne er fuldstændig anderledes – hvor banken bare gør det, de mener passer ind i billedet. Det er meget individuelt, hvordan folk bliver behandlet, og der er ingen systematik i det,” siger Karsten Engmann Jensen.

Bankerne oplyser forskellige priser og vilkår, alt efter den enkelte erhvervskundes udgangspunkt og situation. Til tider kan det ligefrem være uoverskueligt, hvilke konkrete prisniveauer og vilkår der gælder på et givent tidspunkt.

Karsten Engmann Jensen mener, at priserne efterhånden er blevet så slørede for den enkelte erhvervskunde, at kunden har fået et dårligere udgangspunkt for at gennemskue, hvad de reelle priser og vilkår rent faktisk er.

Det samme mener den mindre Lunar Bank, der ligeledes bakker op om kritikken. I de seneste tre år har Lunar fået mere end 20.000 erhvervskunder, hvilket kommerciel direktør Anne Marie Kindberg over for InsideBusiness tilskriver bankens beslutning om at være ”åben om vores renter og de forskellige ydelser” samt i 2023 at indføre op til 1 procent i rente på indlån.

Målet er ifølge den kommercielle direktør at ”skabe transparens om vilkårene, så man som kunde kan få overblik over sin økonomi”.

”Samtidig vil det forhåbentlig betyde, at flere banker følger trop og melder klart ud om vilkårene for erhvervskunder, som vi har set det med privatkunderne. Men ikke mindst at især de mindre virksomheder bliver opmærksomme på, at de kan stille krav til deres bank om at få en bedre indlånsrente eller alternativt flytte deres penge derhen, hvor de får mest for dem,” skriver Anne Marie Kindberg til InsideBusiness.

SMVDanmark lægger i sin analyse op til, at der etableres en officiel sammenligningsplatform, hvor bankernes priser og vilkår bliver præsenteret. På den måde kan erhvervskunder bedre tage stilling til, hvordan markedet ligger, og hvilken bank der bedst passer til deres behov.

Den model kan Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet sagtens se for sig. På den måde vil bankerne blive forpligtet til at være mere åbne om deres produkter og ydelser, og især de mindre erhvervskunder vil have bedre muligheder for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag, siger han.

Bankanalytiker: Kritik er forkert

Omvendt mener Nicholas Rohde, direktør i analysevirksomheden Bankresearch, at det er forkert at hævde, at rentemarginalen er uforholdsmæssig skæv for kunderne.

Kritikken tager nemlig ikke det forbehold, at den nuværende rentemarginal skal gøre op for, at renterne i en lang årrække var i minus, at bankernes indtjening over de sidste 10 år “ikke har været synderlig imponerende”, og at det først nu lykkes banker at tjene pengene ind i igen, påpeger Nicholas Rohde.

Derfor kan man ikke bebrejde bankerne for, at rentemarginalen er strøget til vejrs – og at det kommer bankerne til gode.

Han giver heller ikke meget for kritikken, at bankerne skulle gøre deres produkter svært gennemskuelige for erhvervskunderne.

Selv om det for nogle erhvervskunder kan virke uoverskueligt, kan bankerne ikke gøre meget andet end at oplyse vejledende indlåns- og udlånsrenter på hjemmesiderne, da det efterfølgende er op til forhandling mellem banken og kunden baseret på en individuel kreditvurdering, hvad man skal betale i rente og gebyrer på sit lån, og hvad man kan få i rente på indlånet.

”Der er mange forskellige priser, gebyrer osv. i banker, hvilket kan gøre det svært at bevare overblikket. Men bankerne er faktisk forpligtet til at oplyse kunderne om, præcis hvor meget man har betalt af gebyrer og andre omkostninger i sin bank årligt eller kvartalsmæssigt. Så det er ikke, fordi de skjuler priserne for dig,” siger Nicholas Rohde og tilføjer:

“Det er lidt den samme problematik, som man oplever i et utal af andre brancher – teleselskaberne er måske det bedste eksempel – med mange prismodeller og prisvarianter, som afhænger af kundernes valg og ønsker og kundernes individuelle forhold. Enhver kunde kan dermed hurtigt miste overblikket. Prissætningen i mange virksomheder – ikke kun i bankerne – er meget kompliceret.”

Samtidig har små og mellemstore virksomheder med pæne indlån på kontoen mulighed for at få placeret deres penge og få nogle fornuftige renter for dem, hvis de binder pengene i længere perioder, for eksempel 12 måneder, eller alternativt køber obligationer, fortæller Nicholas Rohde.

Dansk Erhverv er også forsigtig i sine udtalelser. Organisationen erkender, at bankerne har været ”lige lovlig langsomme” med at hæve indlånsrenterne, og at det kan ramme Dansk Erhvervs mindre medlemmer.

Samtidig lægger organisationen vægt på, at der bør være større transparens om priser og vilkår fra bankernes side. Dansk Erhverv understreger dog, at det i sidste ende er op til kunderne at afsøge mulighederne for at forhandle sig til bedre rentesatser og vilkår.

”Vi har været inde i en periode, der længe har været i bankernes favør. Som tingene er nu, skal man som kunde vågne op og sætte nogle krav til ens bank – og måske også alternative muligheder, så der kan ruskes op i markedet,” siger cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer.

Af samme grund anser Dansk Erhverv det ikke nødvendigt at etablere en blåstemplet sammenligningsportal, som SMVDanmark gerne vil have.

Det, i kombination med at det vil kræve mange ressourcer og penge at oprette og drive sådan en portal, gør, at det for Dansk Erhverv ikke er et realistisk scenario – hverken på den korte eller lange bane.

Finans Danmark: Intet tegn på manglende konkurrence

Bankernes brancheforening, Finans Danmark, fortæller til InsideBusiness, at den høje rentemarginal er udtryk for en tilbagevenden til normale renter som dem, man så i 1990’erne og 00’erne, før det store rentedyk resulterede i en lang periode med negative renter.

Derfor er der ikke noget ekstraordinært i, at bankerne sætter renterne på den måde som led i at få en positiv indtjening på ind- og udlån.

Finans Danmark genkender heller ikke billedet af, at bankernes priser skulle være uigennemskuelige for forbrugerne.

”Hvis man som virksomhed har en meget kompleks forretning, er det klart, at man har brug for mange forskellige ydelser, og så kan der komme mange priser i spil. Men at der er mange priser at forholde sig til, gælder først og fremmest, hvis man gør brug af mange forskellige ydelser i banken,” siger Niels Arne Dam, cheføkonom og analysedirektør i Finans Danmark.

Han anerkender dog, at mange virksomheder kan få svært ved at forholde sig til de mange tilbud og ydelser i banken. Derfor opfordrer han til, at man tager fat i sin rådgiver og får en gennemgang af de mulige priser. Hvis man derefter stadig ikke synes, at man får den bedst mulige ydelse for sine penge, så hiv fat i en af de mange andre banker, der er på markedet, uddyber Niels Arne Dam.

Han tilslutter sig desuden Dansk Erhvervs og Bankresearchs holdning, at en officiel sammenligningsportal vil være svær at få stablet på benene. Og han afviser samtidig, at der ikke er nok konkurrence på markedet.

”Er alt perfekt? Nej, det er det ikke – ligesom alt ikke er perfekt i en hvilken som helst branche. Og man kan altid forbedre konkurrencen, ligesom man kan gøre det på hvilket som helst marked. Men der er ikke noget, der indikerer, at det skulle være et særligt problem for banksektoren,” siger Niels Arne Dam med henvisning til en analyse af banksektoren foretaget af Copenhagen Economics.

Analysen konkluderer, at der ikke er tegn på manglende konkurrence mellem bankerne i Danmark.

I en mail til InsideBusiness oplyser Nykredit, at bankens priser for erhvervskunder afhænger af en individuel forhandling ud fra blandt andet kundens samlede forretningsomfang og risikoprofil, men at alle kunder som udgangspunkt får 0,5 procent i indlånsrente på deres anfordringskonti.

Derudover tilbyder Nykredit også produktet Erhvervskroner, som er en direkte rabat på bidragsbetalingen, til erhvervskunder med et realkreditlån i Nykredit Bank.

”På den måde ønsker vi som foreningsejet bank at dele vores fremgang med vores kunder, når det går godt i Nykredit. Gennem flere år har Nykredits erhvervskunder været blandt de mest tilfredse,” skriver Nykredit i sit svar med henvisning til, at de sidste år indtog førstepladsen i EPSI Ratings undersøgelse af kundetilfredshed blandt erhvervskunder.

 

Læs mere

Banker og investeringsplatforme gør klar til priskrig på aktiehandlen

Rådgivningspresset på bankerne vokser – og rekordregnskaber kan få politikere til at se rødt

Priskrig på renter tager til mellem banker

Skarp kritik af Nationalbanken fra ECB

Bankerne har et kommunikationsproblem, og det bliver svært at løse