;
Copenhagen / Denmark_  02 March 2017 -  Nordea bank branch in Copenhagen.   ( Photo. Francis Dean/Deanpictures.)

Inside story

Nordea og andre banker i klemme med milliardlån til nu dømt oliekoncern

Den fynske oliekoncern Bunker Holding er kendt skyldig i at have brudt EU-sanktioner og er idømt millionbøde. Dommen sætter flere banker og samarbejdspartnere i et svært dilemma. En af dem er Nordea, der stod bag historisk stor låneaftale til selskabet, få uger inden skandalesagen brød ud.

En opsigtsvækkende dom til en af Danmarks største virksomheder har sat en række banker og samarbejdspartnere i et dilemma.

Tirsdag i sidste uge slog Retten i Odense fast, at den fynske oliekoncern Bunker Holding er skyldig i at have overtrådt EU’s sanktioner mod Syrien ved at levere jetbrændstof, der endte i russiske kampfly i Syrien fra 2015 til 2017. Dommen lød på 30 millioner kroner i bøde til Dan-Bunkering og 4 millioner kroner i bøde til moderselskabet Bunker Holding. Bunker Holdings administrerende direktør Keld Demant fik fire måneders betinget fængsel.

Oliekoncernen har under sagen fastholdt sin uskyld og overvejer lige nu, om sagen skal ankes til Landsretten.

Men med byrettens dom rejser et prekært spørgsmål sig for den danske oliekoncerns banker. Vil og kan samarbejdet fortsætte efter dommen, og får dommen konsekvenser for oliekoncernens bankaftaler, som er vidt forgrenet i den danske finanssektor?

En af dem, hvor spørgsmålet må rumstere, er storbanken Nordea.

Nordea er en af den fynske oliekoncerns primære bankforbindelser. Tilbage i 2019 indgik Bunker Holding den største bankaftale i bunkerbranchen nogensinde, da 12 banker anført af Nordea og tyske Deutsche Bank stillede en låneaftale på 6,6 milliarder dollar med en ramme på 16,4 milliarder dollar til rådighed for den fynske koncern.

Paradoksalt gik der kun få dage, før DR kunne afsløre, at datterselskabet Dan-Bunkering tilsyneladende havde solgt tonsvis af flybrændstof til det russiske militær, som kunne være blevet brugt i borgerkrigen i Syrien.

Derfor er der ifølge kilder ingen tvivl om, at sagen mod den fynske oliekoncern, der målt på omsætning er Danmarks syvendestørste virksomhed, har været i fokus hos bankens topledelse. Og ifølge den erfarne bankekspert Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, er det ikke utænkeligt, at sagen kan få konsekvenser for Nordeas aftaler med oliekoncernen.

”Under den forudsætning, at de bliver dømt, for sagen er jo anket til landsretten, er jeg overbevist om, at Nordea overvejer forskellige forhold, herunder forholdets beståen, prissætning og risikoen generelt. Det er dog ikke det samme, som at de skærer hånden af dem,” siger Lars Krull.

Rokker ved image

Lars Krull understreger, at han på ingen måde ser Bunker Holding som en kriminel organisation. Han vurderer samtidig, at oliekoncernen fortsat er en attraktiv bankkunde. Men sagen handler ifølge Lars Krull i høj grad om virksomhedens decorum, altså om virksomheden udviser en passende adfærd i forhold til samtidens normer, hvilket ikke er uvæsentligt for banker.

”Det er klart, at man som bank ikke bryder sig om at blive fremhævet som den primære bankforbindelse for en sanktionsovertræder. Så banken skal tage nogle forholdsregler,” siger Lars Krull.

For oliekoncernens bankforbindelse handler det ifølge kilder i finanssektoren især om, hvorvidt sagen har konsekvenser for selskabets kapitalkrav. Dernæst handler det for bankerne om, hvordan man kan begrænse følgevirkningerne af sagen. Det gælder blandt andet den såkaldte reputational risk, hvor storbanker som Nordea er yderst påpasselige og ikke tøver med at drage konsekvenser, hvis kunder eksempelvis ikke kan redegøre for pengestrømme.

Nordea ønsker dog ikke at kommentere dommen mod Bunker Holding og henviser til, at banken er underlagt tavshedspligt om kundeforhold.

”Vi er bundet af tavshedspligt, så vi kan ikke udtale os om specifikke kundeforhold og dialoger i de kundeforhold og kan heller ikke kommentere betydningen af tirsdagens dom. Men der skal ikke herske tvivl: Ser vi noget, som er mistænkeligt, så indberetter vi til Hvidvasksekretariatet. Det være sig på baggrund af information fra offentligheden eller alarmer i vores overvågningssystem. I forbindelse med undersøgelse af et mistænkeligt forhold tager vi typisk også en dialog med kunden,” siger Anita Nedergaard, chef for hvidvaskbekæmpelse i Nordea Danmark.

Tavshedspligten betyder ifølge Nordea, at banken end ikke kan bekræfte, om en virksomhed er kunde i banken – eller for den sags skyld, om en virksomhed ikke længere er.

Anita Nedergaard fortæller dog, at Nordea som udgangspunkt går i dialog med kunder, der involveres i eksempelvis sanktionssager. Her vil Nordea især fokusere på, om kunden har taget fornuftige forholdsregler for ikke at ende i den samme situation igen.

”Finder vi ikke svarene betryggende, kan vi vælge at afslutte kundeforholdet,” siger hun.

Blev anmeldt til styrelse af Danske Bank

Da beskyldningerne mod oliekoncernen var på det højeste, kom det frem, at landets største bank, Danske Bank, også havde anmeldt oliekoncernen til Erhvervsstyrelsen for brud på EU’s sanktioner.

Det skete i 2018, hvor Danske Bank ringede til Erhvervsstyrelsen og fortalte, at en kunde ’formentlig’ havde overtrådt forbuddet mod at levere jetbrændstof til det borgerkrigshærgede land. Oliekoncernen var dengang allerede anmeldt til politiet af Erhvervsstyrelsen for angiveligt at have overtrådt EU’s sanktioner i forbindelse med flere leverancer af flybrændstof i 2016 og 2017.

Erhvervsstyrelsen opfordrede dengang Danske Bank til at sende en skriftlig underretning om sagen, som styrelsen efterfølgende videresendte til Fyns Politi og Finanstilsynet.

Hos oliekoncernen har man tidligere forklaret, at Danske Banks anmeldelse bygger på en misforståelse.

Til Fyens Stiftstidende har topchefen i Bunker Holding, Keld R. Demant, oplyst, at sagen opstod på grund af en faktura fra en olieleverandør i Spanien. På fakturaen stod der angiveligt “ifølge aftale med Søren”, men ifølge den fynske oliekoncern ændrede en computer hos Danske Banks korrespondentbank i USA ”Søren” til ”Syren”, og det satte ifølge selskabet sagen i gang.

Danske Bank ønsker ikke at kommentere dommen mod Bunker Holding. Danske Bank henviser i stedet til en kommentar, som banken gav til DR i 2019, da det kom frem, at banken havde anmeldt koncernen til Erhvervsstyrelsen.

Dengang udtalte Danske Banks daværende pressechef, at Danske Bank ikke kunne kommentere den konkrete sag, men at Danske Bank løbende overvåger sine kunders transaktioner for at sikre, at de overholder loven og sanktioner.

Ifølge Jakob Dedenroth Bernhoft, der er erhvervsjuridisk ekspert og direktør i rådgivningsvirksomheden Revisorjura, vil det være bemærkelsesværdigt, hvis en bank holder fast i sit engagement med en virksomhed, som den har indberettet til myndighederne.

”Hvis man kan forestille sig, at der har været en indberetning fra en bank, bør man da overveje, om det er en kunde, man vil have i banken, hvis man har en mistanke om, at der er sket noget i strid med loven,” siger Jakob Dedenroth.

Ingen konsekvenser hos leverandører

Det er dog ikke blot hos bankerne, at oliekoncernen har brug for åbne kreditlinjer.

Det samme gælder i forholdet til olieselskaberne. Olieselskaberne er centrale samarbejdspartnere, idet det er olieselskaberne, der leverer olien, som Bunker Holding videresælger til rederier verden over.

Her spiller kreditter en afgørende rolle, men ifølge kilder i branchen har dommen endnu ikke ramt olieselskabernes kreditlinjer til den danske oliekoncern. Kilder tvivler endda på, om olieselskaberne reelt kan – og vil – lade sagen få konsekvenser for den danske bunkerkoncern.

Det skyldes, at Bunker Holding over de senere år er kravlet helt til tops i den globale bunkerbranche. Middelfart-koncernen er i dag med afstand verdens største bunkerleverandør. Det gør reelt den danske koncern umulig at komme udenom, hvis olieselskaberne vil sælge skibsbrændstof. Det samme gælder kunderne, som er rederier verden over.

Når sagen tilsyneladende heller ikke har fået konsekvenser for forholdet til olieselskaberne, handler det samtidig om, at de omstridte leverancer af flybrændstof til det russiske militær, der danner grobund for sagen, ligger år tilbage.

Oliekoncern mærker opbakning

Hos Bunker Holdings datterselskab Dan-Bunkering er meldingen også, at selskabet mærker stor opbakning.

”Med hensyn til reaktioner har Dan-Bunkering fået næsten udelukkende positive tilbagemeldinger fra samarbejdspartnere, leverandører og kunder. De viser forståelse for, at dette er en kompliceret og alvorlig sag, og at vi efter dommen har brug for at nærlæse den og vurdere situationen, før vi beslutter, om der skal ankes eller ej,” skriver Dan-Bunkering i et skriftlig svar.

Hverken Bunker Holding, Dan-Bunkering eller topchef Keld R. Demant har endnu besluttet, om de vil anke dommen til landsretten.

”Dan-Bunkering, Bunker Holding og Bunker Holdings administrerende direktør har igennem hele forløbet taget anklagerne meget alvorligt. Vi vil derfor tage den fornødne tid til at vurdere både dommen og præmisserne grundigt, inden vi tager stilling til, hvorvidt dommene skal ankes til en højere retsinstans,” skriver Bunker Holding i en pressemeddelelse.

Læs mere

Ugens tabere: Topchef i fynsk oliekoncern får fængselsstraf – #MeToo-kaos har overtaget i Berlingske

Opsigtsvækkende retssag mod fynsk oliekoncern bliver ny test af bagmandspolitiet

Omstridt oliekoncern og forsvaret skilles før retssag