egeriis

Redaktørens analyse

Bankerne har et kommunikationsproblem, og det bliver svært at løse

På Finans Danmarks traditionsrige årsmøde i Skuespilshuset handler det om at lytte til det, der ikke bliver sagt direkte. For det er i reglen der, at de mest interessante problemstillinger ligger

Nu skriver vi den 5. december. Det vil sige, at om små fire uger lukker bankerne bøgerne for 2023. Et år med stor usikkerhed, inflation og recession, som efterhånden trækker triste spor gennem landets erhvervsliv (fraregnet Novo Nordisk).

Alligevel er ingen i tvivl om, at 2023 bliver et rekordår for bankerne. Og det bør give sektorens topchefer og deres kommunikationsfolk rynker i panden. For hvordan man sælger man lige historien til omverdenen om, at bankerne skal tjene styrtende et år, hvor stadig flere virksomheder går i gang med fyringsrunder? Det bliver et problem, når der aflægges årsregnskaber lige om lidt.

Her skal vi huske, at bankerne jo ikke er A.P. Møller – Mærsk, som har nogle globale virksomheder som kunder. Nej, bankerne har altså hele Danmarks befolkning som kunder og interessenter. Man opererer tillige på et yderst velbeskyttet marked for realkreditlån, som udgør en betydelig del af indtjeningen. Det betyder, at man i den grad er underlagt politisk bevågenhed.

Derfor skal en profil som Finans Danmarks direktør, Ulrik Nødgaard, passe på med at sige, at bankerne skal have en egenkapitalforrentning som de største virksomheder. For bankerne vil altid have en sværere kommunikationsopgave at forklare sig ud fra, fordi alle danskere i princippet har en holdning til deres bank, og derfor risikerer man også – som dokumenteret talrige gange i finanssektorens nyere historie – at få pålagt ny regulering, hvis man ikke passer på med sin egen profilering.

Lige præcis i år er historien om bankerne indtjening ekstra svær både at forklare og forsvare. Det skyldes, at en stor del af bankernes indtjening kommer fra en højere rentemarginal på indlån. Og du kan så spørge dig selv, om din bankrådgiver for nylig har kontaktet dig i forhold til at placere din overskudslikviditet fra lønkontoen på en såkaldt højrentekonto?

De fleste vil nok svare nej til det spørgsmål.

Det er nemlig ikke noget, som bankerne har den store interesse i at fortælle vidt og bredt om – og det blev sektoren også pænt mindet om af nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen, som henviste til, at bankerne jo er eksperter i at rådgive kunderne, når det gælder eksempelvis omlægning af realkreditlån, hvor banken jo tjener et rimeligt gebyr på omlægningen. Måske var det også god rådgivning at oplyse kunderne om muligheden for at få en højrentekonto i banken.

Men det kan som bekendt være svært at få sig selv til. Det viser tallene for banksektoren da også, for det var på mødet fremme, at der står mere end 1.000 milliarder kroner af danskernes penge på lønkonti uden forrentning af betydning. Og hver gang bankerne flytter kundemidler fra en rente på 0 procent til f.eks. 3 procent i indlånsrente, så går banken altså glip af en pæn rentemarginal.

Så det var måske ikke nogen dårlig idé, hvis Finanstilsynet drevet af bankernes ærkefjender i det røde Danmark kommer med et pænt dekret om, at bankerne bliver pålagt at informere kunderne om de forskellige højrentemuligheder, som er til rådighed i banken. Som en del af en ordentlig og redelig rådgivning.

Kapitalkrav giver frustrationer

Det vil i givet fald være mere regulering, og det er man ikke så meget for i den sektor, forstår man på Danske Banks topchef, Carsten Egeriis, som er afgående formand for Finans Danmark. Carsten Egeriis var lidt mere bramfri i kritikken af myndighederne end vanligt især med hensyn til de øgede kapitalkrav til banker med ejendomseksponering, som Nationalbanken er ved at presse igennem politisk til stor frustration for sektoren.

Carsten Egeriis har nemlig udtjent sin værnepligt efter tre år som formand for Finans Danmark, og han overdrog stafetten til Michael Rasmussen, som selv har årelang erfaring med formandsposten.

Langtfra alle ser med lige stor længsel efter at få Michael Rasmussen tilbage. Ikke blot på grund af hans konkurrencemæssige armlægning med Jyske Bank på realkreditområdet, men også fordi Nykredits Totalkredits samarbejder trækker lange tråde ud blandt bankerne, således at syv af de ti pladser i Finans Danmarks bestyrelse er besat af profiler med den ene eller den anden kontaktflade med Totalkredit-samarbejdet.

Desuden kan Nykredit qua sit foreningsejerskab godt være temmelig irriterende på markedspladsen. Således står Nykredit ret alene med at tilbyde mellem 1 og 1,5 procent i rente på kundernes lønkonto. På den måde er det måske meget godt for sektoren, at den nye formand som den eneste har ordentligt styr på penalhuset i forhold til myndighedernes eneste reelle kritikpunkt om kundernes adgang til rimelige renter på indlån, som nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen var ude med. Ellers var det nemlig så som så med politiske og myndighedsmæssige input til sektoren i år.

Normalt holder hverken Finanstilsynets direktør eller erhvervsministeren sig tilbage med at tale dunder til sektoren. Men i år holdt Finanstilsynets ret nytiltrådte direktør, Louise Mogensen, sig til at deltage i debatten uden sit eget indlæg. Det var desuden bemærkelsesværdigt, at erhvervsminister Morten Bødskov ikke i år deltog med et indlæg, tilsyneladende fordi han er bortrejst. Han har ellers ifølge den afgående formand for Finans Danmark, Danske Bank topchef Carsten Egeriis, ikke holdt sig tilbage fra at invitere til kaffemøder med kritik af det ene og det andet.

I stedet trådte den nytiltrådte økonomiminister, Stephanie Lose, til og holdt et indlæg med en række almindelige betragtninger om udviklingen i økonomien. Uanset hvad, sender Morten Bødskovs manglende deltagelse et stærkt signal om, at man ikke prioriterer dialogen med bankerne særlig højt, selv om man gerne bruger dem som politisk prygelknabe.

Læs mere

Tre hovedpiner for Michael Rasmussen, bankernes kommende formand. Vi giver gratis spinråd

Formuepleje i anspændt armlægning med tidligere profiler

Giftigt blodbad i Formuepleje

Har Formueplejes stifter gamblet med gevinsten?

Milliardærfamilie vil sælge skandaleramt byggegrund. Jyske Bank har 400 millioner på højkant

Formuepleje ramt af modvind på prestigeprojekt

Forbrugerombudsmanden pudses på danske forvaltere, der pynter sig med “lånte fjer”

Nådesløst afkastår: Se investeringsfondene med de bedste og dårligste afkast i 2022

Problemerne fortsætter for solcellekomet