MR

Redaktørens analyse

Mette Frederiksen serverer undskyldning for højere bidragssatser på sølvfad

Regeringen forærer med sin pensionspakke alle tiders begrundelse til bankerne for at hæve priserne på realkreditlån, hvilket kan lune godt i sektorens slunkne kasser i hårde tider. Og det kan være svært at se, hvor pengene ellers skal komme fra. Også pensionsbranchen står til at blive ramt på to fronter.

Bank- og realkreditsektorens borgfred med danskerne om ro på bidragssatserne er truet. Det er ellers et godt og simpelt geværgreb for banker og realkreditselskaber til at øge indtægterne fra realkreditlån i svære tider. Som bekendt er det både dyrt, bøvlet og i perioder nærmest umuligt at skifte realkreditinstitut.

Men sektoren har holdt lysten til at hæve priserne i ave primært af frygt for en ny shitstorm som den, der ramte Nykredit/Totalkredit i 2016, da man under påskud om behov for øget indtjening, kapitalproblemer og en mulig børsnotering hævede priserne. Kun Anders Dam i Jyske Bank har hævet priserne på visse boliglån inden for de senere år efter et vist efterslæb, mens ledelserne i Danske Bank/Realkredit Danmark og Nordea/Nordea Kredit har modstået fristelsen.

Men med lanceringen af pensionspakken ’Ny ret til tidlig pension – værdig tilbagetrækning for alle’ truer statsminister Mette Frederiksen nu denne borgfred.

Størstedelen af den forventede finansiering på ca. 3 milliarder kroner skal nemlig komme fra en merbeskatning af finanssektoren med begrundelsen: ”Den finansielle sektor skal bidrage mere til fællesskabet. I finanskrisen holdt det danske samfund hånden under finanssektoren. De seneste år har sektoren haft milliardstore overskud, og et ekstra samfundsbidrag er derfor helt på sin plads,” som skatteminister Morten Bødskov formulerede det.

Her kan man tale om en vis uenighed om historiefortællingen mellem bankerne og den røde regering. Det er nemlig velkendt, at bankerne de seneste år har haft svækket indtjening og svage aktiekurser, der ikke er blevet bedre af de negative renter og frygten for en kommende konkursbølge som følge af covid-19 og udløb af diverse hjælpepakker.

Er bankerne fede sparegrise?

Det er altså ikke nødvendigvis meningsfyldt at se bankerne som proppede sparegrise, man kan slagte. Ikke mindst fordi banksektoren er ramt af kapital-, hvidvask- og lovkrav, som giver store administrative og indtjeningsmæssige udfordringer for sektoren.

Det er endvidere værd at bemærke, at mere administrativt bøvl rammer forbrugerne og ikke mindst erhvervskunderne med en mere anstrengt dialog med banken, ligesom iværksættere og virksomheder er mindre tilbøjelige til at investere i nye projekter og arbejdspladser, hvis man ikke er helt tryg ved dialogen med sit pengeinstitut.

Det rammer altså den økonomiske vækst, og det er man meget bevidst om i eksempelvis det entreprenørstærke amerikanske samfund, der har set en langt bedre økonomisk vækst end Danmark og Europa i mange år. Så det er altså ikke en gratis omgang at øge skatterne for banksektoren.

Rundt om i realkreditinstitutterne er der ikke meget tvivl om, at man i Nordeas eller Danske Banks hovedsæde hellere end gerne skruer lidt op for priserne, og også Anders Dam i Jyske Bank har sit at gøre med diverse sparerunder og en svag aktiekurs.

Men det er Nykredit/Totalkredit, der er den største spiller, og det er i hjørnekontoret hos topchef Michael Rasmussen, at den sværeste beslutning ligger. Nykredit opjusterede forventningerne til første halvår med 1,5 milliarder kroner, og kunderne vælter ind i realkreditselskabet, så prisstigninger er umiddelbart svære at forsvare.

Omvendt vil de mange mindre og mellemstore banker i Totalkredit-samarbejdet elske at få lidt mere i gebyrindtægter i en svær tid, ligesom det er værd at bemærke reaktionerne fra Nykredit-formand Merete Eldrup og næstformand Nina Smith i forbindelse med pensionspakken. De var i mediet Finans ude med skarp kritik af regeringen med påstand om kollektiv afstraffelse.

Så det er slet ikke umuligt, at de vil være med til at vælte skatten over på boligejerne. Og det kan danskerne så takke Mette Frederiksen for.

Er det fair at straffe forsikring og pension?

Det er også et åbent spørgsmål, om pensionsbranchen og forsikringsselskaberne organiseret i Forsikring & Pension skal være med til at betale gildet, selv om de ikke umiddelbart var de store skyldnere under finanskrisen. Navnlig forsikringsselskaberne har haft mange gode år og synes mere oplagt at sende en ekstraregning til end til de noget udpinte banker.

Bankernes talerør, Finans Danmark, tolker pensionspakken således, at 2,35 milliarder kroner skal hentes fra finanssektoren, hvoraf de 1,7 milliarder kroner skal komme fra bankerne. Fordelingen hænger tilsyneladende sammen med, at det er i strid med EU-konkurrencereglerne at sende ekstraregninger til visse brancher og ikke til andre.

Omvendt kan regeringen ikke med rimelighed beskylde forsikringsbranchen for at være en del af krisefortællingen med bankpakker og så videre fra finanskrisens tid. Straffeaktionen hænger simpelthen ikke sammen på den front.

I det hele taget truer hævnrationalet og Mette Frederiksens pakke med at sætte samfundskontrakten mellem bankerne, staten og kunderne ud af kraft. Ja, man kan ud fra et kynisk perspektiv argumentere for, at den nye finansskat er lige præcis den skudsikre undskyldning, som de trængte banker har ventet på for at hæve priserne på boliglån, som er historisk billige på grund af de lave renter.

For selvfølgelig kan de også skrue lidt hist og pist på diverse bankrenter og gebyrer, men det batter ikke så meget, som en forøgelse af bidragssatserne vil. Og man kan endda skrue ekstra op for priserne og få lidt overskud på manøvren.

I øvrigt er det ikke specielt demokratisk at straffe de kunder, der for eksempel har et banklån eller har store formuer stående i banken, så er det alt andet lige mere fair at ramme boligejerne bredt, hvis man da ikke vælger at indføre en slags gebyr for blot at være kunde i bankerne.

Pakken svækker lysten til at spare op til pension

Også pensionsbranchen står i en vanskelig situation som følge af forslaget. Indtjeningen i selskaberne har nemlig haltet en del på det seneste på grund af de store underskud på tab af erhvervsevne-forsikringer, og det kommer næppe til at hjælpe på opsparingslysten, at den tidlige pension bliver trappet ned, hvis man har en pensionsopsparing på mere end 2 millioner kroner. For hvorfor spare op, hvis man alligevel bliver straffet med højere skatter, omfordeling til svagere grupper og øgede byrder til de bredeste skuldre?

Den del passer alt for godt ind i det narrativ, som spreder sig blandt stadig flere ressourcestærke danskere, at pensionsopsparing er og bliver en alt for fristende malkeko for diverse regeringer med behov for hurtige penge.

Derfor bør man placere sin opsparing i andre aktiver såsom mursten, aktier, sommerhuse og lignende.

 

LÆS MERE

Her er konfliktpunkterne for ny stærk mand i F&P

Gamechanger: Velliv dumper prisen på pensioner

Kan pensionsbranchen nå til enighed, inden myndighederne skærer igennem?

Tilsynet skruer op for kontrollen med pensionskassernes værdiansættelser

Her er pensionsbranchens problematiske værdiansættelser