RingkjøbingLandbobank

Bank/Realkredit

Priskrig på renter tager til mellem banker

Flere banker er begyndt at tilbyde kunderne større renter på opsparingskonti. Højere renter kommer i fremtiden til at være et konkurrenceparameter for bankerne, mener ekspert. Især udfordrerbanker som f.eks. Saxo lokker med attraktive tilbud, mens de store banker langsommere kommer op i gear.

Efter lang tid med lave renter på opsparingskonti er bankerne nu begyndt at sætte renterne op på de såkaldte højrentekonti – i nogle tilfælde over 3 pct. Det gælder især for mindre banker som Lunar Bank, Ikano Bank, Santander og Maj Bank, men også større banker som Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit og Spar Nord Bank er begyndt at tilbyde højere renter.

Det viser en gennemgang af bankernes rentesatser, som InsideBusiness har foretaget.

Dykker man ned i de konkrete rentesatser, viser flere markante tegn sig. Flere af de store banker som Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank tilbyder renter op til henholdsvis 3, 2,5 og 2,8 procent. Mindre banker som Lunar Bank, Saxo Bank og Santander Consumer Bank tilbyder renter på op til henholdsvis 2,75, 3,05 og 3,5 procent for de opsparingskonti, der har en bindingsperiode på mindst 6 måneder.

Ringkjøbing Landbobank, Sparekassen Danmark, Arbejdernes Landsbank og Sparekassen Kronjylland tilbyder alle lidt lavere renter, viser InsideBusiness’ gennemgang. Her ligger de højeste renter på hhv. 2,60, 2,00, 1,75 og 1,35 pct.

En opgørelse fra Mybanker viser også, at kunderne i større grad end tidligere flytter deres penge fra konti med lavere renter til opsparingskonti med højere renter end almindelige løn- og indlånskonti. Samtidig er renterne på de opsparinger, hvor pengene er bundet i en bestemt periode, dem, der har oplevet de største stigninger modsat anfordringskonti, hvor stigningen ikke har været så markant.

Tendensen viser ifølge Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker, først og fremmest, at kunderne nu for alvor udnytter rentestigningerne til deres fordel, og at bankerne følger med for at servicere dem. Men den viser også, at bankernes forskellige forretningsmodeller og behov nu kommer tydeligt frem.

“Normalt har de store banker store indlån stående, og kunderne har mange penge stående hos dem, så de har ikke brug for at skaffe flere midler. Det er anderledes for mindre banker som Santander, hvis forretningsmodel er skruet sammen på en anden måde, hvorfor de skal skaffe pengene på en anden måde,” siger han.

Banker skal passe på

Udviklingen med de højere renter viser ifølge Nicholas Rohde, direktør for Bankresearch, at konkurrencen mellem bankerne om højrentekonti er blevet skærpet, og at den kun kommer til at blive intensiveret fremover. Bankerne skal først og fremmest tænke på at drive en god forretning og tjene penge, hvilket også er årsagen til, at indlånsrenterne ikke er fulgt med i helt samme grad som udlånsrenterne, påpeger Nicholas Rohde.

”Men der, hvor bankerne nemmest og billigst kan konkurrere om kundernes indlån, er på højrentekonti, hvis kunderne accepterer, at deres penge er bundet i en vis periode,” siger han.

Han uddyber, at selv om kunder måske udtrykker et ønske om at skifte til en anden bank, er det dog de færreste, der reelt gør det. Samtidig er det også vigtigt at holde sig for øje, at selvom mange organisationer og kommentatorer opfordrer kunder til at skifte bank eller placere indlån hos de banker, der tilbyder højeste indlånsrenter, er det ikke så ligetil at oprette en konto hos ny bank – medmindre kunden flytter hele sit engagement til den nye bank og bliver helkunde der, tilføjer Nicholas Rohde.

“For bankerne ville det at skrue for meget op for renterne være at save den gren over, man selv sidder på. For det første er der ikke nogen grund til det, for så længe du ligger inden for en rimelig afstand af dine konkurrenter, kan det ikke betale sig. Og for det andet er det for de fleste almindelige kunder begrænset, hvor meget det egentlig betyder,” siger Nicholas Rohde.

Konkurrence får ikke banker til at ryste på hånden

På spørgsmålet, hvorvidt bankerne kan blive ved med at have de høje renter på længere sigt, stiller Nicholas Rohde sig tvivlende. Såfremt ECB sænker renten i løbet af 2024, som flere analytikere forudser – og Nationalbanken dermed følger trop – kan konkurrencefordelen ved højrentekonti hurtigt forsvinde.

”Som bank skal man også passe på med ikke at tilbyde kunderne alt for høje renter på at binde pengene i alt for lang tid. For hvis renten begynder at falde, forsvinder bankernes fordel ved den øvelse. Derfor ser man også flere steder, at bankerne gør kunderne opmærksomme på, at de forbeholder sig retten til at sætte renten ned med ultrakort eller intet varsel, hvis markedsvilkårene ændrer sig væsentligt,” siger han og peger på bl.a. Jyske Banks beskrivelse af vilkårene for opsparingskonti.

Her skriver banken tydeligt, at ”banken kan uden varsel lukke for nye indskud i en periode, hvis markedsforholdene ændrer sig. Det kan for eksempel være ved store rentefald.”

Udsigten til rentefald er dog ikke noget, der får bankerne til at ryste på hånden. Hos Nordea, der mandag kom ud med et rekordoverskud på 36,8 milliarder kroner, og som i skrivende stund tilbyder renter på op til 3 procent på deres Fastrentekonto, er meldingen, at de indtil videre fastholder den høje rente, da de oplever en stor tilstrømning af nye kunder, men at de også tager bestik af renteudviklingen for resten af året.

”Der er ingen tvivl om, at der er en sund og skarp konkurrence på bankmarkedet, og fremtiden vil afgøre, hvor vi ligger i den konkurrence. Og vi følger den konkurrence samt den generelle udvikling på rentemarkedet tæt for at se, hvad vi kan tilbyde kunderne,” siger Mads Skovlund, der er bankdirektør med ansvar for privatkunder i Nordea.

Hos Sydbank tilbyder de en positiv rente på alle konti fra første krone til privat- og erhvervskunder i kroner og euro. Samtidig giver Sydbank op til 2,8 procent på en fastrentekonto med en bindingsperiode på 6 måneder med minimum 100.000 kroner. I et skriftligt svar til InsideBusiness skriver Sydbank, at deres kunder følger med i renteudviklingen og derfor vælger konti med opsparingsmuligheder og højere rente, hvis der er luft i budgettet. Af samme grund ser Sydbank løbende på renteudviklingen i forhold til forretningen og konkurrencesituationen.

”Forventningerne til vores resultat for 2024 baserer sig, som vi også har skrevet i vores seneste selskabsmeddelelse (24. januar 2024, red.) blandt andet på, at Danmarks Nationalbank i 2024 nedsætter indskudsbevisrenten med 0,75 procent, og at der forventes lav vækst i dansk økonomi. Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold, der blandt andet kan påvirke niveauet for nedskrivninger,” skriver Sydbank i sit svar.

Nye spillere er optimistiske

Både Lunar Bank og Saxo Bank har været nogle af de banker, der har været fremme i forhold til at sætte renterne højt op. Den højeste rente i Saxo Bank ligger lige nu på 3,05 procent, såfremt man har over 660.000 kroner stående på kontoen. Lunar Banks højeste faste rente ligger på 2,75 procent, mod at man binder sine penge i mindst 6 måneder.

Saxo Bank har ifølge nordisk chef Philip Frijs valgt en ’transparent model’, hvor alle kunder uanset kontotype kan få positive renter uden bindingsperiode på deres indestående penge. Det sker for at sikre ’win-win-partnerskaber’ mellem banken og kunder; banken tjener penge, og kunderne får produkter, de kan lide. Samme partnerskab er grunden til, at Philip Frijs ikke frygter, at Saxo Bank bliver efterladt på perronen ved kommende rentefald.

”Vi kan godt stå distancen. Og grunden til det er, at vi stadig ser et stort antal nye kunder, der kommer ind. Det er jo kunderne, der skal fortsætte med at komme ind og købe ind på et konkurrencedygtigt produkt. Hvis ikke vi kunne det, havde vi ikke set den samme kundetilstrømning, som vi ser nu,” siger Philip Frijs.

Samme melding lyder fra Vibeke Bak Solok, administrerende direktør i Lunar Bank. I en mail skriver hun, at Lunar Bank kommer til at fortsætte med at tilbyde konkurrencedygtige renter, da det er en del af bankens mission om at ”give den bedste digitale bankoplevelse til vores kunder”.

”Det er generelt svært at spå om udviklingen for renterne og dermed også Lunars indlånsrenter. Der lader dog til at være konsensus om lavere renteniveauer i løbet af 2024. Uanset om de faldende renteniveauer fra Nationalbanken vil slå igennem over for kunderne, forventer vi ikke, at det vil ændre på, at Lunar har nogle af de højeste renteniveauer til vores kundegrupper,” skriver Vibeke Bak Solok.

 

Læs mere

Skarp kritik af Nationalbanken fra ECB

Hvorfor lægger Nykredit massivt pres på konkurrenterne nu – hvad bliver deres modtræk?

Dankort har klar fordel i tilfælde af større krisesituation

Problemerne tårner sig op for fintechbank

Bankerne har et kommunikationsproblem, og det bliver svært at løse

Hemmeligt retsopgør om kæmpebeløb: Danske Bank vinder over forsikringsgigant