Bankinvest

Inside story

Bankernes bæredygtige fonde forvirrer investorerne

Investeringsforeninger på stribe har lanceret fonde med navne, der signalerer, at de vil investere bæredygtigt, men i prospekterne forpligter mange fonde sig kun til at investere under halvdelen af formuen bæredygtigt. Investeringsforeninger medgiver, at prospekterne er ”svære at læse”. Nye navne er på vej i Nordea Invest. Og nye regler for navngivning af fonde er på vej, lover Finanstilsynet.

Talrige af landets store finansielle aktører har de senere år lanceret bæredygtige fonde i håb om at appellere til de mange kunder, der går op i miljø og grøn omstilling.

En nøje gennemgang, som InsideBusiness har foretaget af en række af de bæredygtige fonde, afslører imidlertid, at det ikke er så underligt, såfremt nogle investorer er en smule forvirrede over, hvad man rent faktisk har investeret i.

Hos BankInvest er det mindre end tre år siden, at man introducerede en ny fond med navnet Globale Aktier Bæredygtig Udvikling. Signalet var helt klart at lokke de investorer til, der gerne vil anbringe deres penge i mere bæredygtige investeringer og understøtte en grøn omstilling. I dag er ordet bæredygtigt slettet fra fondens navn.

“Artikel 8-fonden Globale Aktier Bæredygtig Udvikling blev introduceret tilbage i 2020, og siden dengang er det blevet mere tydeligt, hvad der må kaldes bæredygtigt. Derfor fjernede vi ordet bæredygtig fra navnet” siger administrerende direktør Lars Bo Bertram fra Bankinvest.

Artikel 8, som Lars Bo Bertram henviser til, stiller ellers kun krav om, at fonden delvis skal investere i bæredygtige produkter. artikel 9 i EU’s fælles standarder stiller skrappere krav til blandt andet oplysninger om hvilke, og hvordan fonden lever op til taksonomiforordningens seks klima- og miljømål.

Men selv om BankInvest altså var kategoriseret efter den mildere artikel 8, så blev begrebet bæredygtig alligevel droppet i navnet, så fonden i dag hedder Globale Aktier Ansvarlig Udvikling.

Andre investeringsforeninger med fonde, hvor bæredygtig indgår i navnet, kæmper også med, hvordan de skal oplyse investorerne om, at de investerer bæredygtigt. Det viser en gennemgang af prospekter, som InsideBusiness har foretaget. Og den lemfældige omgang med begrebet kritiseres af forbrugerrådet Tænk.

”Investorerne er efterladt på herrens mark, hvis de virkelig vil være sikre på, at hele deres formue bliver investeret bæredygtigt, selv om investeringsfonden rent faktisk hedder noget med bæredygtigt” siger Jacob Ruben Hansen, økonom i Forbrugerrådet Tænk.

Han medgiver, at der i investeringsforeninger kan være en berettiget usikkerhed om, hvad der kan og må betegnes som bæredygtigt, og hvad der ikke er bæredygtigt.

”Der mangler en klar vejledning eller en quickguide til investeringsforeningerne, så de ikke kan være i tvivl om, hvornår en fond må kaldes for bæredygtig. Sådan en vejledning bør komme fra Finanstilsynet”, siger han.

Skrappe krav

Investorerne har al grund til at blive forvirret, hvis de forsøger selv at finde ud af, hvad investeringsforeningerne rent faktisk gør og mener, når de kalder en fond for bæredygtig. Et eksempel er Dansk Invest-fonden Global Sustainable Future 2. Den er kategoriseret som en Artikel 9-fond, altså en med de skrappeste krav.

Danske Invest har som mange andre samlet prospekterne for deres investeringsfonde i et samlet dokument, der således er på 884 sider.

Når man har kæmpet sig frem oplysningerne for fonden Global Sustainable Future 2, så oplyser fonden selv, at den forpligter sig til at investere 25 procent af formuen i ”bæredygtige investeringer med et miljømål”.

Andre 25 procent af formuen vil som minimum blive investeret i ”bæredygtige investeringer med et socialt mål”. Det er altså kun halvdelen af formuen, som fonden som minimum forpligter sig til her at investere bæredygtigt.

Men chefjurist i Danske Bank Stine Lehmann Schack mener alligevel, at fonden har forpligtet sig til at investere endnu mere af formuen bæredygtigt.

”Global Sustainable Future (GSF) forpligter sig ikke til alene at investere 50 procent af investeringerne i bæredygtige investeringer. Faktisk forpligter fonden sig efter prospektet til at investere minimum 80 procent af fondens midler i bæredygtige investeringer. Dette følger af afsnittet i annekset navngivet ’Hvad er aktivallokeringen og minimumsandelen af bæredygtige investeringer?’, som i henhold til den lovbestemte template er, hvor vi skal indsætte de relevante oplysninger. Tabellen på forsiden angiver alene forpligtelsen til at allokere en minimumsandel af de bæredygtige investeringer til miljømæssigt eller socialt bæredygtige investeringer” siger Stine Lehmann Schack.

På en template eller skabelon har Danske Invest altså forpligtet sig til at investere minimum 50 procent af formuen i bæredygtige aktiver, men i det efterfølgende tillæg har de så beskrevet, at de faktisk vil investere over 80 procent. Og det kan give forvirring, medgiver Stine Lehmann Schack.

”Disse tillæg er generelt vanskelige at læse henset til deres opbygning. Dette er desværre resultatet af den opsætning og struktur, der følger af lovgivningen, og som vi er bundet af” siger chefjureist Stine Lehmann Schack.

Nykredit Invest

Det samme er tilfældet med fonden Bæredygtige Aktier fra Nykredit Invest. Her er de helt nede på kun at forligte sig i skemaet til at investere 30 procent af formuen bæredygtigt, også selv om det er en artikel 9 -fond, der skal leve op til de skrappeste krav.

Og forklaringen fra Nykredit Invest er den samme som fra Danske Invest.

”Fondens investeringer er 100 procent bæredygtige, og den lever dermed op til de angivne forpligtelser i prospektet. Af prospektet fremgår det, at minimum 25 procent af fondens midler vil blive anvendt til bæredygtige investeringer med miljømæssige mål, og at minimum 5 procent af midlerne vil blive anvendt til bæredygtige investeringer med sociale mål. Det giver fonden fleksibilitet inden for de resterende 70 procent, hvor investeringerne kan være bæredygtige i enten social eller miljømæssig forstand.” lyder et skriftligt svar fra Nykredit Invest.

Og på spørgsmålet, hvorfor de kun har sat minimumskravet til 30 procent af bæredygtige investeringer, lyder svaret.

”Minimumsandelene er ikke sat højere, fordi vi ønsker en agil tilgang til fondens portefølje, hvor vi løbende har mulighed for at tilpasse dens aktiver i forhold til selskaber, som klarer sig særlig godt. De enkelte selskaber har forskellige styrker i forhold til bæredygtighed, og derfor kan andelen af miljømæssige eller sociale mål inden for bæredygtighed skiftevis gå op og ned. Fonden skal dog bestå af 100 procent bæredygtige investeringer.”

Nye navne i Nordea

Historien går igen hos Nordea Invest. I fonden Bæredygtige Aktier forpligter fonden sig kun til at investere 50 procent bæredygtigt, og i fonden Bæredygtige Obligationer er det kun 40 procent.

”Vi er i enige i, at navngivningen af fonde med forskellige andele af bæredygtige investeringer kan være forvirrende for investorer – det sagde vi også allerede for et år siden. Vi vil gerne være en investeringsforening, hvor emnet bæredygtighed er det modsatte af forvirrende, og derfor begyndte vi allerede for et år siden at se ind i den bedste måde at navngive vores fonde på fremover” siger Rasmus Eske Bruun, chef for Nordea Invest i Danmark.

”I den mellemliggende periode har der så været en del bevægelse og åbne spørgsmål i reguleringen, som vi gerne ville have afklaret bedre, før vi rykkede endeligt på sagen. Men nu er det på dagsordenen for Investeringsforeningen Nordea Invests bestyrelse, og vi håber senere i år at kunne indkalde til den ekstraordinære generalforsamling, som er nødvendig, for at medlemmerne kan beslutte at gennemføre en navneændring” siger Rasmus Eske Bruun

Han tilføjer, at mange fonde med ordet bæredygtig i navnet blev navngivet helt tilbage i 2019, hvor begrebet ikke havde så konkret en definition

Kritik af navngivning

Det er ikke første gang, investeringsforeninger får kritik for at navngive deres fonde med begrebet bæredygtig. I Finanstilsynets temaundersøgelse fra februar i år fik otte investeringsfonde påbud, fordi ”på flere væsentlige områder er oplysningerne desuden utilstrækkelige, da der enten oplyses uklart, inkonsistent eller mangelfuldt” som tilsynet skrev i sin afgørelse.

I marts måned meldte Mellemfolkeligt Samvirke ti af Danske Banks fonde til Forbrugerombudsmanden for brud på markedsføringsloven, fordi banken markedsførte fondene som bæredygtige og grønne, men alligevel investerede i gas, olie og kul.

Finanstilsynet

I Finanstilsynet er de helt med på, at problemerne ikke er løst med de otte påbud til investeringsfonde fra februar måned.

”Navnet på en fond er en central del af markedsføringen, og den må ikke være vildledende. Derfor er det også vigtigt, at fonde kun bruger bæredygtighedsrelaterede termer i navnet, hvis det kan understøttes af data”, siger Henrik Brarup Damgaard, kontorchef for tilsynet med ESG hos Finanstilsynet.

Dengang undersøgte Finanstilsynet ikke oplysningerne om, hvor stor en del af formuen selskaberne i henhold til deres prospekter de forpligter sig til at investere bæredygtigt.

”Disclosureforordningen er i princippet en række oplysningskrav, men der har udviklet sig en praksis for at anvende oplysningskravene i artikel 8- og artikel 9-fonde som ’labels’. Det giver nogle problematikker, hvor jeg mener, at det især er problematisk for artikel 8 fonde, som er en meget bred kategori. Artikel 9-fonde skal derimod som udgangspunkt kun investeres i bæredygtige investeringer” siger Henrik Brarup Damgaard

Og en af de problematikker er altså, at fondene i skemaerne kun forpligter sig til at investere under halvdelen af formuen i bæredygtige aktier.

”Jeg ser i hvert fald to udfordringer her. Enten forpligter de sig vitterlig kun til at investere en meget lav del af formuen bæredygtigt, og så er det jo en selvstændig udfordring, hvis navnet indikerer noget andet. Men vi oplever også nogle, der udfylder de her skabeloner på en måde, så de kan være svære at forstå for andre, og man skal læse længere frem i prospektet for at finde ud af, hvor stor en del af formuen der reelt investeres i bæredygtige investeringer. Her arbejdes der også på EU-niveau for at gøre skemaerne i prospekterne mere læservenlige, ligesom vi generelt i vores tilsyn har fokus på de oplysninger, som der gives i prospekterne, og måden, de gives på,” siger Henrik Brarup Damgaard, kontorchef for tilsynet med ESG hos Finanstilsynet.

”Det er supervigtigt, at man får et forståeligt og klart billede af, hvad produktet går ud på, når man kigger i prospektet og bilagene. Og det er desværre ikke altid tilfældet i dag. Det er et problem, hvis man giver oplysninger, der ikke er konsistente, ligesom hvis man oplyser mål eller måder at bidrage til bæredygtighed på, der ikke er forståelige. Ellers sidder investorerne og bliver forvirrede.”

Ny vejledning på vej

Og der er en ny vejledning på vej, der skal gøre det helt klart, hvornår en fond må kalde sig bæredygtig, sådan som forbrugerrådet Tænk også har efterlyst, fortæller Henrik Brarup Damgaard.

”Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, ESMA, offentliggjorde allerede sidste år nogle principper for navngivning af fonde, og i år har der så været høring om en mere konkret ESMA-vejledning for navngivning. Det munder forventeligt ud i en ny vejledning om navngivning af bæredygtige fonde, så kravene for at kunne anvende bæredygtighedsrelaterede termer bliver mere konkrete. Det støtter vi op om i Finanstilsynet, for der er behov for en klarere vejledning, så investorerne ikke bliver vildledt, og her vil fælles retningslinjer på EU-niveau være en hjælp” siger Henrik Brarup Damgaard.

 

Læs mere

Her er de dyreste og billigste investeringsforeninger

Har Formueplejes stifter gamblet med gevinsten?

Milliardærfamilie vil sælge skandaleramt byggegrund. Jyske Bank har 400 mio. på højkant

Formuepleje ramt af modvind på prestigeprojekt

Forbrugerombudsmanden pudses på danske forvaltere, der pynter sig med “lånte fjer”

Nådesløst afkastår: Se investeringsfondene med de bedste og dårligste afkast i 2022

Problemerne fortsætter for solcellekomet

Kapitalfonds guldæg tromler videre med vækstplan trods tilsynskritik

Forvaltere brænder fingrene på lån til virksomheder