Gik de danske banker og realkreditinstitutter i panik under finanskrisen? Spørgsmålet er nok svært at svare på, uden at man let kommer til at lyde en anelse bagklog, for alt ser jo en smule klarere ud, når man sidder og betragter dilemmaet i dag.
Faktum er imidlertid, at en række af de store ejendomsprojekter, der i årene fra 2008 og frem gav landets bankdirektører dybe panderynker, i dag er i en helt anden forfatning.
En massiv opblomstring på især det københavnske ejendomsmarked har medført, at en perlerække af ejendomssektorens sorte får i dag fremstår i dag langt mere attraktive, end da landets finansielle spillere i ren panik stod i kø for at sende ejendomme på markedet til priser, der lugtede af brandudsalg.
InsideBusiness har de sidste par uger kigget nærmere på flere af de ejendomme, der på ganske kort tid er gået fra være uønskede hos långiverne til igen at være yderst attraktive investeringer.
Det gælder blandt andet ejendomsmatador Michael Kaa Andersens Bella Center, der netop har udloddet 680 millioner kroner efter frasalget af hotellet Bella Sky. Her var det Nordea, der i mange år var dybt bekymret for den potentielt livsfarlige sag, hvor ejerkredsen både var kulørt og fattig på kontanter, ligesom byggeriet af et hotel ved det store konferencecenter må siges at være et højrisikoprojekt.
Trods bankernes store nervøsitet lykkedes det dengang Michael Kaa Andersen at holde fast i 7 procent af aktierne i det store center på Amager, der blandt andet lægger hus til A.P. Møller-Mærsks årlige generalforsamling. For blot nogle uger siden kom belønningen så i form af et udbytte på 50 millioner kroner, der røg direkte ind på Kaa Andersens private opsparingskonto.
Riskær spinder guld på omstridt ejendom
Også den farverige erhvervsmand Klaus Riskær Pedersen har formået at tjene penge på en ejendom, som ingen for blot et par år siden hverken ville eje eller have.
For nogle år siden opdagede Sydbank og Danske Bank i fællesskab, at den fængselsdømte finansmand havde overtaget en ejendom på Gammel Strand 42 i København i samarbejde med Sparekassen Vendsyssel. Ganske vist var det ikke Riskær selv, men hans to sønners firma Reboot ApS, der stod som ejere af den smalle bygning, hvor det ikoniske spisested Krogs Fiskerestaurant holder til, ligesom Klaus Riskær selv bor et par etager længere oppe.
Sparekassen Vendsyssel havde overtaget ejendommen, efter at pantebrevsspekulanten Rene Müller, der var kunde i banken, var gået konkurs nogle år forinden. For at beskytte sit og DLR Kredits udlån overtog sparekassen ejendommen for blot at sælge den videre til Riskær-familien for 50 millioner kroner i en af de pseudohandler, der var højeste mode blandt bankdirektører, der havde travlt med at sende dårlige ejendomme ud af bøgerne og langt væk fra Finanstilsynets søgelys.
Nu har Riskær og familie så i seneste regnskab for deres lille koncern valgt at opskrive deres københavnske mursten med næsten 20 millioner kroner. Ganske vist papirpenge, men flere i ejendomsbranchen, som InsideBusiness har talt med, vurderer, at de 69 millioner kroner, som de 1.100 kvadratmeter Gammel Strand 42 i dag er bogført til, slet ikke er urealistisk. Det skyldes ikke blot de stærkt stigende priser i København, men også, at der om ikke så frygtelig længe åbner en metrostation lige uden for døren.
Amagerbankens problembarn igen lukrativt
Finanskrisens nok mest omstridte ejendom er ligesom både Riskærs københavnske ejendom og Michael Kaas konferencecenter også godt på vej til at blive en regulær guldgrube.
Det store Østerfælled-projekt på Østerbro er fortsat et kardinalpunkt i striden mellem statens finansielle skraldespand Finansiel Stabilitet og den tidligere ledelse i den krakkede Amagerbanken, og da tilsynet første gang kastede sig over det enorme boligkompleks, blev Amagerbankens yderliggende pant vurderet som aldeles værdiløst.
Det store boligkompleks ved siden af Parken var dengang belånt for 1,1 milliard kroner i Nykredit, hvorefter den kollapsede byggebank havde givet bankens berygtede storkunder lån for yderligere 500 millioner kroner. Amagerbanken og bankens daværende direktør, Jørgen Brændstrup, forsøgte med sin klassiske metode at holde sig for både øjne og ører og blot holde engagementet flydende, men det fik tilsynet effektivt sat en stopper for.
Siden blev de mange mursten solgt til svenske Balder for netop de 1,1 milliard kroner., som Nykredit havde i klemme. Svenskerne kan i dag konstatere, at de har gjort en overordentlig god forretning. Østerfælled er ganske vist stadig bogført til 1,1 milliard kroner i svenskernes bøger, men en lang række interesserede købere sidder klar til at betale op imod 1,7 milliarder kroner eller måske endda mere for de mange boliger, hvis Balder beslutter sig for at udnytte opsvinget på ejendomsmarkedet.
Har bankerne lært lektien?
De mange eksempler kan ikke bruges som en facitliste, da det københavnske ejendomsmarked i dag er en helt anden størrelse end for blot et par år siden. Alligevel kan man udefra godt sidde med en fornemmelse af, at bankerne i kølvandet på den finansielle nedsmeltning ofte handlede mere panisk end rationelt.
Om bankerne har lært noget siden da, er vanskeligt at spå om, men mens datidens spekulanter er døde og borte, har udenlandske opkøbere og danske pensionskasser nu overtaget rollen som branchens største spekulanter. De tunge investorer kommer med langt mere kapital end de fantasifulde matadorer, men det er med god grund, at Finanstilsynet denne gang forsøger at tænde advarselslamperne, mens tid er.
LÆS MERE
Hotelsalg forgylder genopstanden ejendomsmatador
Ejendomsgigant gør klar til stort frasalg
Rival truer kapitalfonds drøm om milliardsalg
Pensionskasser frygter kapitalfonds køb af ejendomsselskab
Milliardhandel er gift for kapitalfonds salg af ejendomskæmpe