Små og mellemstore banker med mange nyåbnede filialer ser ud til at vinde slaget om bankkunderne, mens store spillere som eksempelvis Nordea og pressede mindre banker har svært ved at holde på udlånene.
Det ser nemlig ikke godt ud for flere af landets største banker, når det gælder det vigtige parameter for udlånsvækst. Det er en daglig kamp at få flere kunder, samtidig med at man holder på de gamle kunder og får dem til at låne flere penge. Denne kamp om udlånene kommer til at danne rammen om en ny artikelserie i InsideBusiness om bankernes vindere og tabere.
Sammen med BankResearch har vi nemlig lavet en stor sammenligning af pengeinstitutternes nøgletal målt på udlånsvækst og evne til at forrente egenkapitalen. Resultaterne er overraskende.
Hvis vi begynder på det nordiske plan, har Danske Bank-koncernen haft held til at øge udlånene med 7,5 procent fra 2014 til 2017. Hos Nordea er udlånene i samme periode faldet med 9,8 procent. Den dag i dag har Nordea fortsat svært ved at holde på kunderne.
Sagen kort
’Bankernes vindere og tabere’ er navnet på en ny artikelserie, hvor vi på InsideBusiness sætter fokus på de banker, der har held med at skabe succes med god udlånsvækst på det meget vanskelige marked, som p.t. præger bankerne. Især mindre banker har held til i stor stil at outperforme større banker, når det gælder udlånsvækst.
Men det er en hårfin balance. For der er også risiko for, at bankerne løber ind i problemer, hvis de for at få vækst løber for store risici. Det knækkede nakken på en lang række mindre og mellemstore banker op til finanskrisen.
Følg med i InsideBusiness’ nye serie.
Til gengæld er bankernes vindere, hvis man ser på tallene siden 2014, mellemstore banker som Sparekassen Kronjylland, Sparekassen Sjælland-Fyn, Lån & Spar Bank og Nordjyske Bank. Der er dog ofte tale om opkøb, der er med til at booste bankers størrelse. Ringkjøbing Landbobank er også en entydig succes.
Men i disse dage er det især de mindre og vækstlystne banker, der har held til at tiltrække udlån og i sidste ende flere kunder. Og det er en meget svær øvelse for bankerne at hente udlånsvækst, lyder det fra en af landets mest erfarne bankdirektører, Anders Dam i Jyske Bank:
”Det er meget, meget svært at hente udlånsvækst, for samlet set er der jo et solidt opsparingsoverskud i den private sektor. Sammen med reguleringen er udlånsvæksten vores største udfordring. For bankerne bliver klemt, når der er så mange penge i omløb, selv her i Jyske Bank, hvor vi sejler rigtig mange kunder ud af Totalkredit,” siger Anders Dam, der i sammenligningen ligger i den nederste tredjedel med et fald i udlånene på 4,1 procent i perioden fra 2016 til første halvår 2017. Fra 2014 til i år har Jyske Bank haft et uændret udlån.
Nykredit Bank er en anden af de aktører, som ifølge analysen har svært ved at være med. Men her skal tages det klare forbehold, at banken har et stort fald i såkaldte reverse-udlån. Målt på det generelle udlån har banken haft en overraskende vækst på 4,6 procent i udlånene, hvilket bringer Nykredits bank ind i det bedre selskab af banker, som har udlånsvækst. Der skal også tages et mindre forbehold om Sydbank, for her har der været stor lånetrafik i retning af Nykredit/Totalkredit, der har overtaget en stor del af bankens kreditrisiko på udlån, og derfor falder Sydbanks udlån også relativt meget.
Mindre bank tordner frem
Men det behøver ikke være så svært, for der er også rigtig mange af de mindre banker, som har held til at skabe vækst. Det gælder især de spillere, der kæmper for at udvide forretningen med talrige nye filialer.
Her må man må sige, at Middelfart Sparekasse gør det absolut bedst, hvad angår organisk vækst. For sammenligningens nummer to, Sparekassen Vendsyssel, købte tre filialer af Den Jyske Sparekasse tidligere på året og har fået en stor del af sin vækst derfra. Det forklarer også Den Jyske Sparekasses position som rosinen i pølseenden.
COOP Bank har den højeste vækst i sammenligningen, men er en regulær startupbank og derfor anderledes end de øvrige banker.
I Middelfart Sparekasse er direktør Martin Nørholm Baltser meget tilfreds med udviklingen i banken som landets succes med høj udlånsvækst:
“Vi har gennem flere år øget antallet af kunder med cirka 10 procent årligt, så deri ligger en stor del af forklaringen på vores udlånsvækst. Vi har åbnet flere nye afdelinger i de seneste år, hvor der er en betydelig kundetilgang, og heldigvis ser vi også, at det lykkes vores mere etablerede afdelinger at øge antallet af kunder. Dertil kommer en stigende efterspørgsel efter udlån. Både privat- og erhvervskunder har fået øget appetit på nye investeringer, og det er jo et glædeligt tegn på, at vi er ved at være ude af finanskrisens skygger.”
Evnen til at skabe vækst ved at åbne nye filialer synes at være et fællestræk for de fleste af de pengeinstitutter, der ligger lunt, konstaterer Nicholas Rohde, direktør i BankResearch og en af landets absolut førende eksperter inden for bankregnskaber:
”En aggressiv filialstrategi, hvor man åbner nye filialer, kan have en positiv effekt. Det kan vi se, da Sparekassen Kronjylland, Middelfart Sparekasse og Sparekassen Sjælland-Fyn ligger ret højt oppe. Men det kommer også an på pengeinstituttet, deres fokusområde og deres evne til at drive deres forretning.”
Hvad er en vækstbank?
Den gennemsnitlige vækst i bankerne i perioden ligger på 3,9 procent. Så man skal ligge over det niveau for at kunne karakteriseres som en vækstbank, konstaterer Nicholas Rohde. Omvendt vækker høj udlånsvækst dårlige mindelser om finanskrisen, hvor banker som Roskilde Bank konkurrerede på både at kunne booste antallet af kunder og levere den højeste forrentning af egenkapitalen. Men det gik ilde for den bank og en lang række øvrige vækstvillige banker før krisen:
”Man skal være forsigtig med at vokse ret meget mere end den underliggende økonomi. Det førte til finanskrisen, da nogle banker voksede vildt meget. Er du en vækstbank, skal du derfor have en kreditpolitik, som er lige i øjet, og ikke mindst dygtige kreditfolk til at vurdere nyudlånet. Ellers kan det blive farligt.”
Nicholas Rohde påpeger, at bankerne over en bred kam synes at have mandet sig op og styrket deres kreditvurdering. Det er da også et tema, som Finanstilsynet i høj grad har fokus på. De har nemlig gennemført undersøgelser af bankernes erhvervsudlån, lån til projektejendomme og åbning af nye filialer og har haft fokus på den heftige jagt på private banking-kunder. For man er nemlig stærkt bekymret for, om nogle banker igen bliver fartblinde.
”Der behøver ikke at være noget farligt i en høj udlånsvækst, men det bedste er at vokse med egne kunder. De har overlevet før og kommer derfor næppe til at skabe problemet. Men det er selvfølgelig farligt, hvis man ikke har en ordentlig kreditstyring. For der skal meget kreditstyring til. Vi prøver at være meget påpasselige,” siger Jyske Banks Anders Dam, der p.t. ikke har planer om at øge antallet af filialer for at fremme væksten.
Nordea-direktør advarer mod for høj udlånsvækst
I Nordea er den erfarne bankdirektør Frang Vang-Jensen direkte bekymret for situationen i forhold til långivning inden for større finansieringer, specialfinansieringer med mere.
”Når vi ser høje gearinger og lånevilkår, som er meget lempelige, så er det alvorligt. Vi ser en meget høj belåning af ejendomme og meget høje gearingsgrader generelt til projekter, så synes jeg, at man som bank og som kunde skal være forsigtig. Der ser vi, at det udvikler sig hurtigt nu.”
InsideBusiness fortsætter serien om bankernes vindere og tabere med en række interviews med konkrete banker, specialister med flere.
bankanalysen2017
LÆS MERE
Opgør mellem banker og finanstilsyn fortsætter. Ligner gordisk knude
Bankdirektører og finanslobbyister fanget mellem to onder
Finanstilsynet til pressede banker. I klarer jer, hvis I dropper udbyttebetalinger
Her er Danmarks stærkeste og svageste banker
Garvet bankdirektør advarer. Ny gyser rammer mindre banker
Småbanker er farligt land for store bankkunder
