Der er franske kindkys og passionerede armbevægelser til alle sider i den gamle børsbygning på Slotsholmen i hjertet af København.
En perlerække af Bordeaux’ bedste vinproducenter har sat hinanden i stævne i København for at fremvise deres årgang 2015, der ifølge mange endelig byder på oprejsning til verdens mest berømte vinområde efter flere års ørkenvandring i form af halvsløje årgange som følge af dårligt vejr og lavt udbytte.
Det er importøren Theis Vine og direktør John Krøigaard-Larsen, der har inviteret de mange velklædte vinbønder til København, hvor en hær af restauratører og vininteresserede danskere står i kø foran den gamle børs og tripper for at få lov til at smage på de dyre dråber.
Netop de eftertragtede vine fra Frankrigs sydvestlige hjørne har siden de fantastiske år 2009 og 2010 været i høj kurs som investeringsobjekter.
Store internationale banker som Credit Suisse og Société Général har valgt at lukrere på de mange velhavende private banking-kunders store interesse for de ædle druer og har oprettet deciderede fonde, hvor man for et ganske pænt beløb kan investere i vin på samme måde, som man herhjemme kan investere i fonde, der køber alt fra motorveje til vindmøller.
At investere i vin er dog stadig noget, der herhjemme er de få forundt. Enkelte har forsøgt at sætte den vanskelige disciplin i system, men indtil videre har det primært været vinentusiaster, der selv har forsøgt at kombinere deres hobby med forretning.
”Det at investere i vin og rent faktisk få en forretning ud af det er noget, der virkelig kræver indsigt og tager tid. Samtidig er man nødt til at investere relativt store beløb for at kunne få en fordel,” siger John Krøigaard-Larsen.
Han peger på, at forskellene på de enkelte årgange siden 2009 har været relativt store, og derfor er risikoen for at gøre en dårlig forretning overhængende, hvis man ikke laver en omfattende research.
”Både 2009 og 2010 var fantastiske i Bordeaux, og efterspørgslen var enorm. Det havde en direkte indvirkning på priserne, men de efterfølgende årgange kunne slet ikke leve op til de foregående. Det var som sådan ikke dårlige årgange, men forventninger var bare alt for høje,” siger vindirektøren.
Disse vine skal du investere i
InsideBusiness har bedt John Krøigaard-Larsen udpege et par vine, som han selv mener, man bør kunne lave en fin fortjeneste på.
Chateau Giscours (2015)
Det traditionsrige bordeauxslot har været gennem lidt af en rutsjebanetur siden storhedstiden i 1990’erne og har været ramt af flere skandaler. Den hollandske forretningsmand Eric Albada Jelgersma, der ejer slottet, har dog investeret ganske voldsomt i Giscours, som er på vej frem igen.
Pris: 359 kroner, eksklusive moms
Chateau Smith Haut Lafitte (2015)
Det luksuriøse vinhus fra den lille region Pessac-Léognan blev i 1990 overtaget af ægteparret Florence og Daniel Cathiard, der siden da langsomt har genetableret slottet i toppen af Bordeaux. Slottes årgang 2009 fik tildelt de magiske 100 point af guruen Robert Parker, men trods vanskellige vilkår har de efterfølgende årgange alle holdt en høj kvalitet.
Pris: 519 kroner, eksklusive moms
Chateau Canon (2015)
Hvor de to første vine skal anses som langtidsinvesteringer, er Chateau Canon på den højre flodbred i Bordeaux en vin, der er steget eksplosivt i pris de sidste 12 måneder. Prisen er næsten fordoblet, og kritikere har allerede beskrevet 2015-årgangen som den bedste under de nuværende ejere Chanel, der købte slottet i 1996.
Pris: 1.199 kroner, eksklusive moms
Anonyme årgange
Især den enorme efterspørgsel fra det kinesiske marked betød, at priserne på de bedste vine fra Bordeaux eksploderede, men kinesernes købekraft og lyst til at købe dyre vine er i dag slet ikke, hvad den var for nogle år siden.
Bordeauxsmagningen i København har primært til formål at promovere årgang 2015, der allerede før frigivelsen er blevet offer for en massiv hype takket være en lang række rosende anmeldelser.
Flere af de franske vinslotte har dog også medbragt de mere stilfærdige årgange som 2006, 2007 og 2011, men selv de knap så ekstatiske vinår behøver nødvendigvis ikke at være en dårlig investering.
”En god hovedregel er, at man i de store årgange skal holde sig til de store slotte. Altså kun de allerbedste. I de bedste årgange kan man derimod med held opkøbe vine fra de lidt mindre slotte i Bordeaux,” siger John Krøigaard-Larsen.
En vis risiko
Det at købe vine før frigivelsen, også kaldet en primeur, vil altid være lidt af et sats. Men risikoen bliver også afspejlet i vinprisen. Kanonårgangen 2015 fra et hus som hæderkronede Haut Smith Lafitte kan således indkøbes for lidt over 500 kroner, mens eksempelvis den på papiret betydeligt dårligere 2011-udgave koster over 100 kroner mere per flaske.
”Man skal være opmærksom på, at der altid vil være større risiko forbundet med at købe en vare, man reelt først fysisk kan stå med i hænderne tre år senere,” siger John Krøigaard-Larsen og peger blandt andet på, at det kræver en vis tillid til mellemmanden.
”Hvis man køber et stort parti en primeur ind, så skal man også være ret sikkert på, at den pågældende vinhandler eksisterer, når vinen skal leveres,” siger han.
