Thorco web

Inside story

Bitter strid og oppustede værdier i Stadils shippingimperium 

For familien Stadil med Thor og Christian i spidsen har shippingforretningen Thorco altid haft en særlig plads. Familiens rederi, der sejler verden rundt med mindre projektskibe, er således en hjørnesten i den kendte erhvervsfamilies forretningsimperium. De senere år har dog langtfra budt på den ønskede succes for familiens hjertebarn, der ud over at døje med...

For familien Stadil med Thor og Christian i spidsen har shippingforretningen Thorco altid haft en særlig plads. Familiens rederi, der sejler verden rundt med mindre projektskibe, er således en hjørnesten i den kendte erhvervsfamilies forretningsimperium.

De senere år har dog langtfra budt på den ønskede succes for familiens hjertebarn, der ud over at døje med svigtende indtjening og en truende gæld er røget i totterne på både den nære samarbejdspartner Clipper samt familiens revisor, PWC.

InsideBusiness kan således nu løfte sløret for, at Stadil-familiens stort anlagte alliance med tørlastgiganten Clipper trods rosende ord og masser af omtale i virkeligheden har været præget af store samarbejdsvanskeligheder bag kulisserne, der kulminerede i et bittert retsopgør. I 2013 gik de to selskaber ellers sammen i forbindelse med en storstilet handel, hvor Clipper fusionerede sine projektskibe ind i Stadil-familiens rederi Thorco med henblik på at skabe en af verdens største spillere inden for det specifikke segment.

Allerede tidligt i forløbet slog samarbejdet dog gnister, og den erfarne Mærsk-mand Kristian Mørch, der i sin egenskab af direktør i Clipper sad i Thorco-bestyrelsen, forlod bestyrelsen i begyndelsen af 2015 på grund af store samarbejdsvanskeligheder med Stadil-familien.

Den mangeårige Mærsk-mands exit var dog langtfra den alvorligste knast i det tidligere så ambitiøse samarbejde, for det familieejede rederi Clipper var af den klare opfattelse, at Stadil og Thorco ikke overholdt den aftale, man havde indgået i forbindelse med fusionen mellem Thorco og Clipper Projects.

Strid over overskudsdeling

Et kardinalpunkt i aftalen var således, at man indgik en såkaldt profit share-aftale med henblik på at dele et eventuelt overskud, men hurtigt viste det sig, at de to parter havde vidt forskellig opfattelse af, hvad den aftale gik ud på.

For Clippers vedkommende valgte rederiet at gå rettens vej og stævne Stadil-familiens Thorco for et tocifret millionbeløb for at tvinge Stadil-klanen til at overholde deres aftale. I sidste ende måtte Thorco strække våben og give efter for en stor del af Clippers krav, men samarbejdet mellem de to rederiet var nu så ødelagt, at der ikke var megen idé i et fortsat samarbejde.

”Der var en helt klar aftale, som Stadil af en eller anden grund ikke ville respektere. Fra Clippers side var man helt overbevist om, at man havde retten på sin side, og man endte da også med at få sine penge,” siger en kilde med indgående kendskab til sagen til InsideBusiness.

Clippers ejer, Frank Gulnar Jensen, ønsker i dag ikke at kommentere striden mellem de to parter.

”Det må du tale med direktionen om. Vores samarbejde med Thorco er i dag meget begrænset, men det skyldes, at vi selv har ønsket at komme ud af det segment,” lyder det fra den erfarne shippingmand, der sammen med sin far, Torben, sidder på aktierne i det Bahamas-baserede tørlastrederi.

Finansdirektør i Clipper Flemming Steen har heller ikke ønsket at udtale sig om sagen.

Stadils shippingeventyr

Stadil-familien ejer rederiet Thorco, der sejler med projektlast.

Rederiet omsatte sidste år for 730 millioner kroner og tjente 34 millioner kroner på bundlinjen efter flere år med enten underskud eller et nulresultat.

I 2013 fusionerede Thorco med rederiet Clippers projektlastdivision og skabte dermed en større spiller på det pressede marked.

Alliancen endte dog langtfra lykkeligt, og Clipper har siden kørt en retssag mod Thorco og Stadil, da man mener, familien har undladt at betale et tocifret millionbeløb i henhold til aftalen om overskudsdeling.

I begyndelsen af 2016 blev Thorco Shipping spaltet i to, hvor Sofia Shipping overtog en række af de tabsgivende skibsanparter, som familien ejer.

Det selskab ejes ligeledes af Christian Stadil, og det er her, familien Stadil i flere omgange har været i clinch med sine revisorer fra PWC, der i flere af selskabets regnskaber udtrykker skepsis over for den måde, familien har værdisat sine skibe på.

Talrige slagsmål med partnere

Som InsideBusiness tidligere har beskrevet, er det langtfra første gang, at Stadil-familien rager uklar med sine nære samarbejdspartnere. Ud over den spektakulære fyring af den mangeårige Hummel-direktør Søren Schriver kører familiens mangeårige samarbejdspartner i Kina, Morten Ernst, en sag mod familien med et krav på omkring 60 millioner kroner, mens erhvervsmanden Ole Bødker Nielsen i Venezuela mener, at Stadil-familien ligeledes skylder ham et trecifret millionbeløb.

På baggrund af en gennemgang af samtlige regnskaber i Stadil-familiens shippingimperium kan InsideBusiness her afsløre, at familien også ligger i åben krig med sine revisorer.

Flere års faldende rater og svigtende indtjening har således sat værdierne i Thorco-rederiet under alvorligt pres, og flere af selskabets skibe, der ejes direkte af Christian Stadil via selskabet Sofia Shipping sammen med et par samarbejdspartnere, får i de seneste årsregnskaber drøje hug af revisionshuset PWC.

I hele fem af Stadil-koncernens shippingregnskaber tager revisor således forbehold for værdiansættelsen af de respektive projektskibe og skriver direkte, at familien har bogført aktiverne til en kunstigt høj pris.

Stadil-familien har ellers bogført de fem skibe til at have en samlet værdi på over 600 millioner kroner, men den vurdering deler PWC altså på ingen måde.

Alt for optimistiske vurderinger 

Revisionshusets revisorer anfører således i regnskaberne for de enkelte Stadil-skibe, at man samlet set vurderer, at skibene i virkeligheden er 150-175 millioner kroner mindre værd. Ligeledes anfører PWC, at Stadil-familiens alt for optimistiske skøn har været med til at give et fejlagtigt billede af både egenkapital og årets overskud i regnskaberne.

”Selskabet har værdiansat materielle anlægsaktiver til 10,2 millioner USD. På baggrund af impairmenttests vurderes værdiansættelsen at være for høj, idet selskabet ikke har foretaget nedskrivning til forventet genindvindingsværdi, der er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Efter vores opfattelse er materielle anlægsaktiver værdiansat 6-7 millioner USD for højt. Årets resultat og egenkapital er derfor 6-7 millioner USD for høj,” skriver PWC blandt andet i regnskabet for Thor Sapphire, og påtegningen gentages altså i fire andre af koncernens selskaber.

Ydermere er flere andre regnskaber i Stadil-familiens vidt forgrenede shippingkoncern behæftet med talrige anmærkninger fra PWC’s revisorer, der påpeger selskabernes mulige problemer med likviditeten samt skaber tvivl om værdierne.

I et enkelt tilfælde går revisorerne sågar så langt, at man simpelthen skriver, at man ikke tror på de forudsætninger, Stadil-familien har opsat i regnskabet.

”Selskabet har en betydelig negativ egenkapital, og der forhandles med selskabets investorer om at indskyde kapital og stille finansiering til rådighed til at fortsætte driften. Det er usikkert, om investorerne vil indskyde yderligere kapital, end de allerede er forpligtet til i henhold til K/S-aftalen. Regnskabet er aflagt under forudsætning om fortsat drift, hvilket vi på dette grundlag ikke finder passende,” skriver PWC og mener dermed, at regnskabet ikke er retvisende.

Uro på ledelsesgangen

Netop PWC har i en årrække arbejdet tæt sammen med Stadil-familien, og revisionshusets kraftige forbehold i de mange regnskaber er derfor bemærkelsesværdige.

Det var således også den daværende PWC-partner Kent Hedegaard, Stadil-familien håndplukkede som finansdirektør, da man i 2014 sagde farvel til Thorcos daværende direktør, Henrik Ramskov. Han nåede blot at sidde i godt 11 måneder som topchef i Thorco, og ifølge InsideBusiness’ oplysninger forlod direktøren dengang skuden efter stor intern uenighed.

Ramskov var hentet til Thorco efter mange år i blandt andet Mærsk med henblik på at professionalisere Thorco yderligere, så man stod bedre rustet til at jagte de helt store kunder og dermed udbygge sit fundament. Det lykkedes dog ikke, og Ramskov og Thor Stadil havde ifølge InsideBusiness’ oplysninger flere kontroverser undervejs.

Ramskov var således ofte i opposition til Stadil-familien og formand Thor Stadil, og mange havde derfor ventet, at tiden med Kent Hedegaard ville blive mere harmonisk qua hans mangeårige samarbejde med familien. Sådan gik det imidlertid ikke, og Kent Hedegaard forlod Thorco efter blot 10 måneder i selskabet.

Hverken Kent Hedegaard eller Henrik Ramskov ønsker i dag at udtale sig om deres tid i Thorco.

Stor gæld til Danske Bank

Det er blandt andet Danske Bank, der har været med til at finansiere en stor del af Stadil-familiens tunge investeringer i shipping. Ifølge regnskabet fra Sofia Shipping, hvorigennem Christian Stadil ejer familiens skibe, hæfter selskabet solidarisk for blandt andet gæld og sikkerheder, der i alt løber op i godt 2,7 milliarder kroner.

Så sent som i slutningen af 2015 skød Stadil-familien en kvart milliard i selve Thorco-rederiet, men det er spørgsmålet, om det kapitalindskud er tilstrækkeligt, idet revisor beskriver, at en lang række selskaber i koncernen er udfordret på likviditeten.

For Christian og Thor Stadil har de senere år været begunstiget af, at man har været i stand til at trække store udbytter ud af sine andre selskaber i Thornico-koncernen, der samler alle familiens talrige investeringer. Alene i tøjfirmaet Hummel har man siden 2012 trukket et udbytte på 295 millioner kroner ud af et samlet overskud på 320 millioner kroner, ligesom man har været begunstiget af udbytter fra æggebakkeproducenten Brdr. Hartmann, der er vokset markant, efter at Stadil-familien overtog magten i selskabet.

Christian Stadil skriver i en mail til InsideBusiness, at han ikke betragter slagsmålet mellem Clipper og Thorco som alvorligt.

“Som det ofte sker, opstod en mindre betydelig fortolkningstvivl om en aftales forståelse. Eftersom parterne og dens ledelser har et meget tæt forhold, blev vi hurtigt enige om en forligmæssig løsning. De økonomiske konsekvenser for parterne var minimale,” skriver han.

Stadil understreger samtidig, at han ikke ser noget problematisk i hans mange selskabers kritiske revisorpåtegninger.

“For så vidt angår værdiansættelse af vores skibe anvender vi typisk anskaffelsessummer, der årligt nedskrives. Priser på skibe går op og ned på samme måde som ved fast ejendom, og vi foretager derfor ikke store årlige justeringer. Er der behov for generelle hensættelser, foretages det i moderselskaberne,” skriver Christian Stadil.

LÆS MERE