Danmark er et lille land uden store børsaktivister; kun sjældent kommer der en Riskær-type forbi og laver ballade i et selskab, hvis ledelse tænker mere på imperiebygning end på aktionærværdier. I Sverige er det anderledes: Her har man Christer Gardell – og nej, denne artikels forfatter er ikke i familie med ham.
Gardells seneste offer er ABB, den multinationale industrikoncern med svenske og schweiziske rødder.
Christer Gardell, hans kompagnon, Lars Förberg, og deres investeringsselskab, Cevian, arbejder normalt i det skjulte; de køber sig ind og prøver at bearbejde det selskab, som de mener at kunne forbedre afkastet i.
I dette tilfælde er strategidiskussionen de seneste uger flyttet ud i offentligheden, og det er jo ikke så tit, man oplever det for et selskab på Fortune 500-listen, hvor ABB er nr. 286.
Først angreb Gardell i sidste uge ABB i et interview med Svenska Dagbladet, hvorefter ABB valgte at svare igen – i schweiziske Sonntagszeitung. Dog ikke med en officiel udtalelse, forstås; nej, den schweiziske avis havde angiveligt ”en særdeles velinformeret kilde fra koncernhovedkvarteret”. OK, så.
Budskabet fra hovedkvarteret i Zürich er: ”Nej, Gardell tager fejl, det vil ikke lønne sig for os at sælge Power Grid-divisionen fra.” Ganske vist kunne man blive bedre til at høste synergier mellem denne division og resten af koncernen, men Gardell og Cevian overser ifølge den særdeles velinformerede kilde to ting: For det første køber ABB’s kunder ofte produkter fra flere divisioner, og solgte man Power Grid fra, ville robotdivisionen miste en vigtig kanal til at hverve nye kunder inden for industri og minedrift.
For det andet overser Gardell, at elproduktion og automatisering vil smelte sammen i fremtiden, i takt med at såkaldte mikrokraftnet får større betydning. Fremtidens decentrale elproduktion i boliger og industrivirksomheder vil skabe et marked for styringsenheder fra ABB. Det mener altså den hemmelige kilde ifølge Sonntagszeitung, som også gjorde opmærksom på, at ABB forleden offentliggjorde, at man havde fået en stor ordre på opgradering af en transformator i Tyskland, og at man satsede strategisk på ordrer i forbindelse med den tyske energiomstilling, som skal bringe vedvarende energi op til at dække 80 procent af energibehovet inden 2050.
Altså: Power Grid er fortsat en kerneforretning, var det underliggende budskab.
Konglomerater truet af Kina
ABB består i dag af fire divisioner, som ikke umiddelbart har store overlap:
Electrification Products, som producerer styringsteknologi og andet udstyr til lavspændingsinstallationer i virksomheder og private hjem.
Discrete Automation and Motion, som blandt andet fremstiller motorer, gear og nødstrømsanlæg til industrielt brug.
Process Automation, som leverer styringsteknologi til procesindustrier, for eksempel olie- og gasindustrien.
Power Grids, den division, som Cevian mener, at ABB skal skille sig af med. Den fremstiller transformatorer, kraftoverføringsudstyr og meget andet til højspændingsanlæg.
ABB er grundlæggende resultatet af en af de fusioner, som 1980’erne var så rig på, også i Danmark: Svenske ASEA og schweiziske Brown, Boveri & Cie gik i 1988 sammen om at skabe en sand europæisk kraftkoncern.
Resultatet af fusionen minder da også lidt om de konglomerater, som datidens fusioner gerne mundede ud i.
Og det er det, som Cevian går til angreb på. Konglomerater har altid været noget skidt, men globaliseringen har forstærket problemet.
”Store selskaber, som består af afskilte virksomheder som ABB, er bureaukratiske, langsomme og ineffektive. Hvis ikke du er absolut bedst til det, du gør, så går det betydeligt hurtigere i dag for konkurrenterne at løbe fra dig,” sagde Christer Gardell i sidste uge til Svenska Dagbladet.
”Virksomheder specialiserer sig mere og mere. Det bliver for eksempel stadig sværere for ABB’s forretningsområde Power Grids i sin nuværende struktur at håndtere den voksende, hårdere kinesiske konkurrence.”
Og derfor burde ABB deles op, og Power Grid sættes på børsen eller sælges. Med til billedet hører, at ABB i lang tid har været en blandet fornøjelse for sine aktionærer. I januar lå aktien på samme niveau som tre år tilbage, men siden da er den faktisk steget 40 procent, til dels takket være Cevians interesse.
Grebet strammes
Rundt omkring ABB går udviklingen entydigt i retning af koncentration og fokusering. Emerson Electric, en af ABB’s konkurrenter, besluttede sidste år at udskille en tredjedel af koncernen, og den franske teknikkoncern Alstom traf i 2014 beslutning om at koncentrere sig om transportsektoren og lade General Electric overtage resten.
Og Cevian skubber gerne på. Cavian har næsten 20 procent i ThyssenKrupp, og Cevian er ikke tilfreds med ledelsen her, sagde Lars Förberg i sommer. I bygge- og projekteringskoncernen Bilfinger lykkedes det til gengæld Cevian tidligere på året at tvinge koncernledelsen til at skille sig af med sine ejendomsaktiviteter – efter at man havde strammet grebet til en ejerandel på 26 procent.
ABB flagede i juli 2015, at man ejede 5,1 procent af ABB; man ville op på 10 procent og dermed blive største aktionær, større end Wallenberg-familien. I september mødtes ABB’s koncernchef, Peter Voser, så med repræsentanter for den nye storaktionær. Det begyndte nu at pible frem i flere medier, at dette nok handlede om Power Grid, og at koncernledelsen angiveligt var parat til at se på alle strategiske optioner.
Nu ser ABB ud til at slå bak. Og Gardell går i stedet ud i offentligheden med sin kritik, mens han strammer grebet: I denne måned flagede ABB, at man nu er oppe på 6,19 procent i ABB, fraregnet ABB’s egenbeholdning.
I Zürich forsøgte man onsdag at vinde tid ved at kaste en luns kød ud til de jagende ulve: ABB’s kabelforretning blev solgt til danske NKT. Men Gardell fortsætter jagten: ”Salget ændrer ingenting. Vi mener stadig, at hele Power Grids skal udskilles og børsnoteres,” skrev han i en kommentar til Nyhetsbyrån Direkt.
