Aktier

Inside story

Børsmarkedet er frosset til is

For anden gang inden for få år er børsmarkedet frosset til is. Denne gang er det krigen i Ukraine, der har fået virksomheder til at sætte planlagte børsnoteringer eller kapitaludvidelser på pause. Derfor er både rådgivere og fondsbørsen enige om, at 2022 bliver et år med markant lavere aktivitet end de senere år.

Børsmarkedet er frosset til is.

Efter et travlt 2021, hvor en række af landets største noterede selskaber udnyttede de stigende aktiekurser og investorernes optimisme til at sælge nye aktier, er billedet vendt på hovedet i år.

Krigen i Ukraine har for alvor skabt usikkerhed om verdensøkonomien og har allerede nu store konsekvenser for landets virksomheder.

Samtidig føjer krigen sig til usikkerheden om den stigende inflation, som siden årsskiftet har voldt investorerne hovedbrud, mens flere af sidste års børsnoteringer har vist sig at være gedigne skuffelser for investorerne.

Derfor lyder det fra en bred vifte af aktører i det danske børsmarked, at vilkårene for børsnoteringer og større kapitaludvidelser lige nu har yderst trænge kår.

”ECM-markedet er tæt knyttet til det generelle aktiemarked og derfor afhængigt heraf. Derfor har ECM-aktiviteten i år også været en helt anden, både i Europa, Norden og ikke mindst i Danmark. Senest på grund af situationen i Ukraine kan man godt sige, at ECM-markedet er på pause, og det påvirker naturligvis alle,”” siger Christian Hansen, global co-head of equity capital markets i Danske Bank.

De samme toner lyder fra fondsbørsen i København. Her forventer man en markant lavere aktivitet i 2022 end i de foregående år.

”Jeg vil ikke spå om, hvor mange børsnoteringer vi ser i år. Men jeg tør godt love, at vi ikke kommer til at se lige så mange som sidste år,” siger Carsten Borring, der er noteringschef hos Nasdaq Copenhagen,

Usikkerheden påvirker også børsmarkedet for de mindre virksomheder. For mens det har været småt med børsnoteringer af større virksomheder de seneste år, har et væld af mindre virksomheder taget turen på den mindre – men også udskældte – vækstbørs First North.

Men også her forbereder man sig på et år med markant lavere aktivitet, lyder det fra John Norden, som driver certified advisor-huset Norden CEF, som har gennemført otte børsnoteringer de senere år på First North.

”Der er nogle, der har udskudt deres planer. Og vi har været mere påpasselige, fordi vi jo også skal sikre, at det bliver gode børsnoteringer,” siger John Norden, der spår et markant anderledes år.

”Der kommer ikke så mange børsnoteringer. Det har Nasdaq også meldt ud. De ser ikke samme pipeline, og det gør vi heller ikke. Når det er sagt, var 2021 også et vildt år med historisk mange børsnoteringer,” siger John Norden

Berømt frygtindeks stiger

Det er ikke kun børsnoteringer, som markedet forventer færre af i år.

Usikkerheden rammer hele markedet for nyudstedelser og har dermed også gjort det meget sværere at foretage kapitaludvidelser via børsen samt salg af større aktieposter – også kendt som placering af blokke.

Konsekvenserne af krigen og den stigende økonomiske usikkerhed kan for alvor læses i Vix-indekset, der i folkemunde også kaldes ‘frygtens indeks’. Vix-indekset giver et mål for markedets forventninger til de kursudsving, der venter de næste 30 dage i det toneangivende S&P 500-aktieindeks. Derfor bruges indekset som frygtmåler for stemningen i aktiemarkedet, fordi stigninger i indekset indikerer kursfald på aktiemarkedet.

Ifølge Danske Banks Christian Hansen er et sweetspot for nyudstedelser et indeks på mellem 20 og 25. Men siden årsskiftet er indekset steget fra 16,6 til over 33. Og problemet er den stigende kurve.

”Man kan godt lave transaktioner i et marked med højere volatilitet. Men det kræver, at markedet kan se, at volatiliteten har været aftagende i et stykke tid. Der er vi af gode grunde ikke lige nu. Så i hele Europa sker der som sagt intet eller meget lidt lige nu,” siger han.

Et eksempel på, at det kan lade sig gøre at agere på børsmarkedet, leverede Danske Bank for nylig. Her stod banken bag en såkaldt club deal for fintechselskabet Penneo, hvor Penneo rejste 60 mio. kr. fra en række institutionelle investorer.

Hos Nasdaq er vurderingen dog, at manøvrerummet primært er forbeholdt mere veletablerede selskaber.

”Det er svært at gå ud at lave en offering med den usikkerhed og volatilitet, der er i markedet. De selskaber, der kommer til at gøre det, vil være nogle, der er mere sikre, fordi de måske har nogle aktiver, hvor man har en mere forudsigelig værdi, som gør, at man kan sætte en prislap på selskabet, der ser fornuftig ud,” siger noteringschef Carsten Borring.

Børshåb flopper

Krigen og inflationen er ikke de eneste faktorer, der har medvirket til, at børsmarkedet er frosset til is.

En række af de seneste års nyslåede børsselskaber har indtil videre skuffet markedet i ganske betydelig grad. Det gælder vandteknologiselskabet Aquaporin, som blev sendt på børsen af Danske Bank i forsommeren sidste år. Siden da er kursen faldet med 37 procent.

En anden skuffelse er børsnoteringen af Green Hydrogen Systems, som har Mærsk-pengetanken A.P. Møller Holding og venturefonden Nordic Alpha Partners i ryggen. Selskabet blev børsnoteret under stor mediebevågenhed og skete med hjælp fra flere prominente advokat- og rådgiverhuse. Samtidig blev børsnoteringen bakket op af store investorer som ATP, Vækstfonden og Bankinvest.

Men også Green Hydrogen System har været en stor skuffelse for investorerne. Der gik således ikke længe, efter at Green Hydrogen System var blevet børsnoteret, før selskabet leverede en kraftig nedjustering af omsætning og et større forventet underskud, som sidenhen har vist sig at holde stik.

Det har været kraftig medvirkende til, at Green Hydrogen Systems aktiekurs indtil videre er faldet med 38 pct.

Samme skuffende tendens har også været gældende for mange af de selskaber, der er blevet børsnoteret på vækstbørsen First North. Stort set ingen af de selskaber, som er gået på First North, har indtil videre leveret de vækstmål, de har stillet investorerne i udsigt, og det har affødt massiv kritik fra flere fronter.

”Når der er en debat, forholder folk sig til den. Den debat har selvfølgelig også været medvirkende til, at investorerne har kigget på tingene på en anden måde,” siger John Norden.

Hos Nasdaq mener noteringschef Carsten Borring dog, at det hører med til historien om de mange skuffelser, at det globale aktiemarked for small cap-selskaber har været faldende igennem længere tid.

”Vi blev måske lidt fartblinde af, at de store selskaber blev ved med at performe, og at alle flagshipindeksene steg sidste år,” siger han.

”Hvis vi i Danmark ikke kan tage imod Green Hydrogen eller Aquaporin, når de skal tage næste skridt, forsvinder de ud af landet. Og så mener jeg, at man skal gøre sig klart, at vi skal være med til at tage noget mere risiko på aktiemarkederne. Det har vi bare ikke været vant til i ti år. Og derfor tror jeg, at mange blev forskrækket over faldene i small cap sidste år.”

Læs mere

Kapitalfond klar til salg af designklenodie

Kapitalfond øjner kæmpe gevinst. Vil have 10 mia. kr. for transportgigant

Her er landets førende M&A-advokater

Nyt hæsblæsende M&A-år i sigte. Her er de største mandater

Kapitalfond mister dansk profil

Kapitalfond i limbo efter rodet generationsskifte

Kaotisk chefexit i kapitalfond