Det er typisk de store aktier i de danske C20-indeks, der løber med både mediernes opmærksomhed og investorernes gunst. De senere år har en række mindre og mellemstore virksomheder på børsen herhjemme imidlertid udviklet sig så eksplosivt, at de har overgået de største aktier herhjemme med flere længder.
Det er selskaber som DFDS, Simcorp, Schouw Co. og Bavarian Nordic, der gennem de sidste fem år både er løbet fra det toneangivne C20-indeks, hvilket har fået flere institutionelle investorer til at vælge dem på bekostning af de større selskaber på børsen.
Mens de største danske børsnoterede aktier er steget med godt 160 procent siden oktober 2011, kan virksomheder som Royal Unibrew, Alm. Brand og Ambu fremvise stigninger i aktiekursen på henholdsvis næsten 495, 629 og 902 procent og understreger dermed, at en række af de mere anonyme selskaber herhjemme har givet langt bedre afkast end de største børsnoterede selskaber.
Udlandet kaster sig over mindre danske selskaber
Det har medført en stigende interesse for de mindre og mellemstore virksomheder på børsen primært fra professionelle investorer herhjemme og i udlandet.
En gennemgang, som InsideBusiness har foretaget, af aktiebeholdningen hos en række af landets største investorer viser da også, at selskaberne uden for C20 nu fylder langt mere i porteføljen end for et par år siden.
Det er blandt andet tilfældet for investorer som Danske Capital, Nordea Asset Management, Nykredit Asset Management og Gudme Raaschou Asset Management. Hos sidstnævnte fylder selskaber som DFDS og Simcorp næsten dobbelt så meget som DSV og Carlsberg, selv om de to C20-selskaber målt på markedsværdi er betydelig større.
Også andre investorer har fået øjnene op for mulighederne uden for C20-indekset.
”Det er klart, at man skal se sig lidt bedre for uden for C20, da likviditeten i aktierne er mindre, men hvis man er selektiv, er der en række spændende selskaber. Vi tror eksempelvis meget på både Bavarian Nordic og ALK-Abello, selv om sidstnævnte for nylig kom i modvind på aktiemarkedet,” siger den erfarne investor Michael Voss fra fondsmæglerselskabet Fundamental, der har placeret omkring 3 milliarder kroner i danske aktier.
Flere investorer understreger over for InsideBusiness, at de med investeringer i børsens lidt mindre aktører trods en mere begrænset likviditet desuden har bedre mulighed for at holde tæt kontakt til ledelsen i de enkelte virksomheder.
Fylder mere på børsen
Et af de selskaber, der har oplevet betydelig medgang på aktiemarkedet de senere år, er færgerederiet DFDS, der med topchef Niels Smedegaard ved roret har vokset sig til at være en af de absolutte sværvægtere uden for C20.
Topchefen betegner selv virksomheden som mere et transport- og logistikselskab frem for et klassisk rederi og hæfter sig ved, at man blandt andet har skabt gode resultater takket være en nøje gennemtænkt strategiplan.
”Vi fokuserer meget på at udvikle vores forretning på en lønsom måde. Det gør vi ved at være tæt på kunderne og deres ønsker, hele tiden optimere vores interne processer og samtidig investere i virksomheden,” siger Niels Smedegaard.
Selskabet har de senere år fokuseret på at udnytte sit cashflow til yderligere opkøb, samtidig med at man har været i stand til at belønne investorerne, herunder den trængte storaktionær Lauritzen-fonden, med både tilbagekøb og udbytter.
”Vi kan generelt bedst lide at købe noget, når tingene rundt omkring os er ved at brænde sammen. Prisen skal være fornuftig, det er et kardinalpunkt for os,” siger direktøren og peger på, at den strategi dog giver visse udfordringer netop nu, hvor priserne på aktiver, herunder virksomheder og skibe, er på vej op.
”Vi har et mål om at levere et afkast på 10 procent af den investerede kapital gennem en cyklus. I de sidste 12 måneder har vi i snit ligget på omkring 16 procent, hvilket vi er meget tilfredse med. Det er klart, at det er en udfordring at fastholde det niveau og ikke mindst finde investeringer, der kan leve op til de krav,” siger Niels Smedegaard. DFDS-topchefen understreger, at det strenge afkastkrav kan blive lempet, hvis de rigtige opkøbsmuligheder opstår.
”Som tingene er i øjeblikket, betaler vi penge for at have kapital stående i banken, da renterne er så lave. Set i det lys overvejer vi, om vi skal løsne grebet om vores afkastkrav en smule. Vi har dog ikke taget en endelig beslutning om det endnu,” siger Niels Smedegaard. Han peger selv på købet af Norfolkline i slutningen af 2009 som et skoleeksempel på den type investeringer, DFDS helst vil kaste sig ud i. Færge- og containerrederiet, der blandt andet sejler i Den Engelske Kanal, blev købt af Mærsk i december 2009 på et tidspunkt, hvor færgerederier både herhjemme og globalt tog vand ind som følge af finanskrisen.

Simcorp og direktør Klaus Holse har oplevet markant fremgang på børsen de senere år.
It-firma populært blandt investorer
Et andet af de selskaber, der har fået mange af de professionelle investorer med i ejerkredsen, er it-virksomheden Simcorp.
”Vi er en lidt usædvanlig case, da vi både skaber fornuftige afkast, samtidig med at vi skaber vækst år efter år. Hele nøglen til fremgangen de senere år er, at vi har udviklet vores egen platform, som vi har satset på. Senest kastede det en rigtig interessant ordre af sig,” siger Klaus Holse og peger på, at Simcorp for nylig annoncerede en stor licensaftale med det globale investeringsselskab Franklin Templeton.
Netop USA er et nøglemarked for Simcorp, der leverer it-løsninger til verdens største professionelle investorer og asset managers. Den gruppe udgør globalt en kundekreds på 1.200 firmaer, hvoraf hele 500 har base i Nordamerika. Her har Simcorp dog tidligere haft visse udfordringer, og derfor har væksten i USA slet ikke kunnet måle sig med udviklingen i europæiske lande som Frankrig og England.
Klaus Holse understreger dog, at koncernen er ved at være tilbage på sporet i USA.
”Vi begynder nu at kunne se resultatet af den oprydning, vi foretog i 2013, hvor vi sagde farvel til det gamle hold i USA. Nu begynder den ændring at give afkast, og alene i 2016 har vi fået fire nye kunder i USA,” understreger direktøren, der selv har haft glæde af aktieopturen i den danske it-virksomhed.
Klaus Holse solgte nemlig for få uger siden aktier i koncernen for næsten 10 millioner kroner, men selv om han gennem årene er blevet tildelt aktier i form af enten den årlige lønpakke eller som optioner, blev den tidligere Microsoft-direktør mødt med et noget specielt krav, da han overtog hjørnekontoret i virksomheden efter den mangeårige direktør Peter L. Ravn. Her krævede selskabets bestyrelse, at Holse for overhovedet at kunne gøre sig fortjent til at modtage en aktiebonus ved sin ansættelse, samtidig skulle købe aktier af egen lomme for 5 millioner kroner.
Siden da har Simcorp-aktien udviklet sig eksplosivt, og det har blandt andet fået flere investorer og analytikere til at pege på den danske it-virksomhed som et oplagt emne for en af de helt store globale giganter.
“Som børsnoteret virksomhed er vi jo sådan set til salg hver eneste dag. Det er dog ikke noget, vi som ledelse bruger meget tid på at tænke over, da det suverænt er vore aktionærers beslutning, om de vil sælge. Vi koncentrerer os om at skabe mest mulig værdi ved at følge den strategi, som vi har lagt sammen med bestyrelsen, og som vi løbende er i dialog om,” siger Klaus Holse.
Fond jagter nye investeringer
En af de investorer, der har nydt godt af kursfremgangen i flere af de mindre aktier på børsen, er Augustinus Fonden. Her valgte man i 2009 bevidst at gå efter strategiske aktieposter på over 10 procent primært på grund af gunstige skatteforhold.
Især opkøbet af aktier i det dengang kriseramte bryggeri Royal Unibrew og medikovirksomheden Ambu har vist sig at være guldrandede forretninger, og direktør i fonden Tommy Pedersen understreger, at han stadig holder vågent øje med landets mindre børsnoterede virksomheder.
”Vores erfaring er, at vi blandt de mindre og mellemstore selskaber kan finde virksomheder med en god udvikling, hvor vi forstår forretningen. Samtidig er flere af de virksomheder ofte undervurderede og handles derfor til lavere multipler end de større selskaber,” siger Tommy Pedersen.
Senest har fonden opkøbt en større aktiepost i den lille jyske tekstilvirksomhed Gabriel Holding, der har en markedsværdi på lidt over 1 milliard kroner. Den investering har indtil videre klaret sig solidt, men risikoen er ofte større i de mindre aktier. Hos Augustinus har man således også haft mere udfordrende investeringer, herunder opkøbet af en stor aktiepost i entreprenørgiganten MT Højgaard, der trods fremgang på det seneste ikke helt har levet op til fondens oprindelige forventninger.