Gratis ferie på statens regning er på vej til tusindvis af danskere i deres sidste år på arbejdsmarkedet. Det bliver en realitet som følge af nye overenskomster med lukrative feriemuligheder kombineret med, at det for stadig flere danskere ikke kan betale sig at indbetale til pensionen, fordi man modregnes i folkepension og andre offentlige ydelser.
Der er nemlig markant bedre vilkår på vej for danskere, som har fem år eller mindre tilbage til pensionen. Det skyldes de helt nye overenskomster fra HK/Privat, Dansk Metal (hele C-industrien) og 3F, der alle har tilknyttet en fritvalgsordning, hvor de ældre medarbejdere frit kan bytte for eksempel pensionsindbetalinger til ferie.
Men der er et helt særligt fænomen, som gør ordningen overordentlig attraktiv. Det skyldes, at det ifølge tal fra Forsikring & Pension for ca. 30 procent af alle danskere ikke kan betale sig at spare op til pension, når de er fem år fra pensionstidspunktet. Det er, fordi opsparingen alligevel modregnes i offentlige ydelser efter pensionstidspunktet. Tallet vil endda stige til 40 procent i de kommende år. Der er med andre ord tale om en gratis fornøjelse at bytte sig til i nogle tilfælde mere end en måneds mere ferie om året.
En af de store faggrupper, som netop har fået den nye mulighed, er Dansk Metal med 230.000 lønmodtagere, som er omfattet af den nye overenskomst. Her kan man få op til 33 seniorfridage om året, og den enkelte kan frit aftale det med arbejdsgiveren. Prisen, hvis man udnytter det fuldt ud, er 15 procent af lønnen, hvoraf de 11 procent kommer fra pensionsindbetalinger. Men der er fuld fleksibilitet med hensyn til, om man for eksempel kun vil bruge pensionsindbetalingen til at finansiere lange ferier med børnebørnene.
”Det nye i overenskomsten er, at det nu er en ret, man har – og det er ikke aftale, der skal laves for hele arbejdspladsen. Der er flere gode grunde til at gøre brug af det. En af dem er, at det på grund af de såkaldte modregningsproblemer på pensionsområdet er billigere, end det ellers ville være. Men det er også vigtigt med en mere fleksibel tilbagetrækningsalder,” siger Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal.
SAGEN KORT
I disse måneder er en lang række store overenskomster for store dele af arbejdsmarkedet (HK/Privat, Dansk Metal (hele C-industrien) og 3F) faldet på plads.
De indeholder en såkaldt fritvalgsordning, der gør det muligt for medarbejdere med fem år eller mindre til pensionstidspunktet at bytte sig til seniorfridage i stedet for løn eller pensionsindbetalinger (op til 33 dage om året).
Det er en bombe under det danske pensionssystem, fordi 30 procent stigende til 40 procent – ifølge tal fra Forsikring & Pension – ikke har økonomisk interesse i at spare op til pension, når de er fem år fra pensionsalderen. De kan bruge den nye overenskomst til at holde fri på statens regning, da de alligevel bliver modregnet i de offentlige ydelser, hvis de sparer op til pensionen.
Han oplyser, at det er meget forskelligt, hvordan den enkelte lønmodtager bliver ramt af modregningsproblemerne, som betyder, at pensionsopsparing i de sidste år i mange tilfælde bliver spist af modregning i for eksempel boligydelse og ældrecheck. Derfor er det vigtigt med en individuel analyse af den enkeltes økonomi, fordi det spiller ind, om man ejer egen bolig, tidligere indkomst, og om man er samboende eller enlig. Men for en del vil det være gratis at holde seniorfridage i stedet for at indbetale til pensionen, bekræfter Thomas Søby:
”Der er nogle, som kun har marginale økonomiske effekter af at indbetale til pension de sidste år inden pensionen. Det er klart, at vi ikke kan rådgive vores medlemmer til at betale mere til pension, hvis de ikke får mere ud af det i den anden ende. Det burde være klart for hvem som helst.”
DI: Væsentligt samfundsproblem
I Dansk Industri bekræfter underdirektør Anders Søndergaard Larsen problemstillingen, men han understreger, at den nye overenskomst med mere frit valg mellem at bytte pensionsindbetaling til ferie primært skyldes, at man har ønsket at sikre et mere fleksibelt arbejdsliv for de ældste på arbejdsmarkedet:
”Det er mere et spørgsmål om, at den enkelte lønmodtager kan udfase sit arbejdsliv bedre og undgå nedslidning samt prioritere andre ting, end det isoleret har været samspilsproblemet. Men det er givet, at de mennesker, der står med et samspilsproblem, nok har et større incitament til at holde seniorfridage end til at forære pengene til staten.”
Anders Søndergaard Larsen erkender, at det kan være et væsentligt samfundsmæssigt problem, hvis danskerne dropper pensionsopsparingen og i stedet holder ferie, mens staten sidder med regningen i form af større udbetalinger efter pensionstidspunktet.
”Vi har længe appelleret til politikerne om at få løst de her samspilsproblemer, men det er altså kun noget, der kan løses politisk. Herudover har vi da også en klar forhåbning om, at folk vil blive længere tid på arbejdsmarkedet på grund af seniorordningen. Men det mangler vi at se konsekvenserne af,” fortsætter Anders Søndergaard Larsen.
I HK/Privat oplyser politisk-økonomisk konsulent Morten Skov, at man har lavet en lignende ordning LO/DA-området. Primært for at sikre de ældre medlemmer en lavere løbende arbejdstid, for at de kan holde ud at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Men for de berørte i denne indkomstgruppe er samspilsproblemerne mindre, selv om de på sigt også vil blive aktuelle her. Også her peger Morten Skov på, at det er et politisk problem.
”Vi ser meget gerne, at man i form af en kommission gennemgår hele pensionssystemet nu og på længere sigt. Desværre nedlagde regeringen jo den ellers igangsatte Pensionskommission, hvilket vi højlydt beklagede. En given kommission – hvis regeringen skulle finde på at nedsætte en igen – vil skulle afdække, hvad der er af problemer, og for hvem disse eksisterer, herunder selvfølgelig samspilsproblemer.”
De lange ferier er en provokation
Ifølge pensionsekspert Marianne Thørs fra Confida er der med de nye overenskomster tale om et kæmpe problem i hele det danske pensionssystem:
”Det er klart, at det her er en kæmpe bombe under pensionssystemet, for der bliver færre, der arbejder, og færre, der betaler skat, men de offentlige udgifter stiger. Man indførte jo netop arbejdsmarkedspensioner, for at staten skulle slippe for at udbetale pensionstillæg, og man kunne nøjes med grundbeløbet. Og det er netop dem med lavere indkomster i arbejdsmarkedssystemet, der bliver ramt. Jeg er sikker på, at de, der har lavet de her overenskomster, også gør det for at vække politikerne og få en reaktion.”
Marianne Thørs peger som andre på, at rigtig mange bliver ramt af problemet med modregning og derfor gratis kan bytte pensionsopsparing med ferie. Men det er et kompliceret regnestykke, så hun opfordrer til, at den enkelte får rådgivning, før man dropper pensionsindbetalingerne og holder ferie i stedet. Ellers bør man spare op på andre måder, så man undgår modregning i folkepensionen.
”Det er oplagt at spare op i aldersopsparing i stedet for ratepension. Ellers kan man spare op i frie midler.”
Tidligere minister slår alarm
En af dem, der har været tættest involveret i løsningen af det komplekse politiske problem, er tidligere beskæftigelsesminister og direktør for Dansk Arbejdsgiverforening Jørn Neergaard Larsen, der tillige har siddet i bestyrelsen for ATP og PFA.
Han var ifølge egen vurdering tæt på en politisk løsning på samspilsproblemerne, da han forlod taburetten som beskæftigelsesminister i november sidste år for at blive erstattet af Troels Lund Poulsen(V) i forbindelse med regeringsskiftet:
”Det betyder for den almindelige lønmodtager i den sidste del af erhvervskarrieren, at man kan bruge pengene meget bedre end ved at indbetale dem til pensionsselskaber. Det ligger gennemskrevet og belyst i helhedsplan for Venstre-regeringen, og det var min opgave at føre det ud i livet, hvilket så ikke lykkedes.”
Ifølge den garvede pensionsmand har vi kun set toppen af isbjerget, hvad angår problemerne for de offentlige finanser. For det kan i høj grad udnyttes af lønmodtagerne, at man ikke bliver modregnet lige meget for alle pensionsformer:
”Kombinationen af den negative merforretning, og at S-R-regeringen lavede aldersopsparingen, gør, at det hul, der var skabt i badekarret, nu er gjort ti gange større. Der er en kæmpe risiko for, at markedet begynder at anvende de pensionsprodukter, der er økonomisk attraktive.”
Ifølge Jørn Neergaard Larsen viser beregninger, at problemet skaber en ubalance i de offentlige finanser på omkring 20 milliarder kroner om året på den lange bane, fordi udgifterne til folkepension og boligydelse på sigt vil være stigende. Desværre er problemet komplekst og svært at løse, fortsætter den tidligere beskæftigelsesminister.
”Man er nødt til at respektere markedet, man kan ikke bare bygge videre på noget, der skal være obligatorisk, hvis det virkelig er en dårlig forretning. Derfor er man nødt til at holde op med at øge ældrechecken, for så laver man noget kontraproduktivt. Så vil de lavestlønnede mere og mere opleve, at det er en dårlig forretning at indbetale til en pensionsordning, fordi de som alternativ får pengene fra moder stat.”
Et alternativ er at opbygge flere incitamenter, der gør, at staten tvinger alle til at spare op til pensionen via skattesystemet.
”Man kan gøre beskæftigelsesfradraget betinget af, at man indbetaler en vis procentdel af sin løn til pensionsselskabet, således at man udvikler både en markedsforståelse og en egenansvarlighed i forhold til egen pensionsopsparing. Man kan også iværksætte konsekvenser af, at man ikke sparer op. Så hvis nogen nægter at spare op, så kan man gribe ind og sige, du skal indbetale mere til ATP.”
F&P: Der er en langt enklere løsning
I brancheorganisationen Forsikring & Pension mener administrerende direktør Per Bremer Rasmussen ikke, at løsningen på problemet behøver at være så kompleks. Det bliver dyrt for samfundet uanset hvad, men det vil blive endnu dyrere at lade stå til. Det skyldes, at manglende handling vil føre til tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, ringere opsparingslyst til skade for samfundsøkonomien, eller at folk begynder at spare op i andre ting, der ikke kan modregnes.
Derfor haster det med en løsning, og her foreslår Forsikring & Pension, at man konverterer en lempelse af bundskatten eller en forøgelse af beskæftigelsesfradraget til et øget fradrag for pensionsindbetaling:
DOKUMENTATION
Uddrag fra overenskomsten:
”Medarbejderen kan indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder for medarbejderen. I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til fritvalgslønkontoen til finansiering af seniorfridage.
Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere løbende pensionsbidrag, jf. § 34 / § 8. Det konverterede pensionsbidrag indsættes ligeledes på medarbejderens fritvalgslønkonto.
Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen, fra 5 år før seniorordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikkeafholdte feriefridage, jf. Industriens Overenskomst § 18 stk. 1, og Industriens Funktionæroverenskomst § 12, stk. 11, og akkumulere denne. Værdien heraf kan komme til udbetaling i forbindelse med afholdelse af yderligere seniorfridage. Efter denne bestemmelse kan der maksimalt afholdes så mange feriefridage, som det opsparede beløb svarer til, jf. betalingen nedenfor.
Ved afholdelse af seniorfridage reduceres fritvalgslønkontoen med et beløb svarende til løn under sygdom. Medmindre andet aftales, skal medarbejderen senest 1. april give virksomheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning med seniorfridage i det kommende ferieår og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget, medarbejderen ønsker at konvertere til løn. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker at holde det kommende ferieår. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. april meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for det kommende ferieår.
Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
Kilde: Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst dateret 12. februar 2017.”
”Hvis man øger skatteværdien af pensionsindbetalingerne med eksempelvis 10 procentpoint, giver man en målrettet skattelettelse til beskæftigede, og samspilsproblemet gøres markant mindre. Øges skatteværdien med 15 procentpoint, løses samspilsproblemet helt,” siger Per Bremer Rasmussen, som tilføjer, at en sådan løsning vil påvirke arbejdsudbuddet præcis som bundskattesænkningen, men løser samtidig samspilsproblemet.
”Jeg mener ikke, at løsningen er specielt kompleks. Problemet er velbelyst,” lyder det fra Bremer.
Minister er klar til handling
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) oplyser, at man er klar til at gøre noget ved det vanskelige modregningsproblem:
”Regeringen er optaget af at sikre, at vi har et solidt og trygt pensionssystem i Danmark. Vi har i dag et godt system, men kan samtidig se, at vi skal have endnu flere til at spare mere op til deres alderdom. Derfor vil regeringen gennemføre en pensionsreform, som det også fremgår af regeringsgrundlaget,” siger ministeren, som tilføjer, at overenskomstforhandlingerne er et anliggende for arbejdsmarkedets parter, som han derfor ikke har kommentarer til.
I 3F er man netop ved at færdigforhandle overenskomsten. Man vil ikke derfor kommentere samspilsproblematikken. Men fra presseafdelingen bekræfter man, at der er mulighed for at bruge noget af sin løbende pensionsindbetaling op til fem år før folkepensionsalderen og anvende det til seniorfridage ligesom i de andre overenskomster.
Billedtekst:
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er klar til at se nærmere på den for Danmark væsentlige samfundsmæssige problemstilling, at det for mange ældre på arbejdsmarkedet bedre kan betale sig at holde ferie på statens regning frem for at gå på arbejde. Men det er et vanskeligt politisk problem, som hans forgænger, Jørn Neergaard Larsen, ikke nåede at håndtere. (PR)’
LÆS MERE
Nu skal wild west-tilstandene i pensionsselskaberne tæmmes
Her er Danmarks dyreste og billigste pensionsselskaber
Kontroversiel pensionsaktør splitter pensionsbranchen. Beskylder store selskaber for regelbrud
Salg af kontroversiel aktør kan for alvor udfordre pensionsselskaberne
Kontroversiel aktør nærmer sig den store jackpot
