Det var en overmåde trist historie, som InsideBusiness kunne bringe til torvs i sidste uge om en yngre landmand, der kun fik 11 måneder som gårdejer, før hans bank, Sparekassen Kronjylland, erklærede hans 400 hektar store landbrug konkurs.
Der er selvfølgelig altid flere sider i et sådant forløb, men fakta er, at parterne mistede tilliden til hinanden trods de lidt bedre afregningspriser på landbrugets produkter. Sagen viser, at finansieringen fortsat er et helt centralt problem for landbrugets generationsskifter. For i dag otte år efter finanskrisen er det overmåde svært at regne en meningsfuld finansiering af en større gård hjem for en yngre landmand uden en formue i banken. Der er simpelthen for få penge at tjene på at drive gården og landbruget. Risikoen er stor, for mange gårde er nedslidte, og det kræver store investeringer at bringe dem på fode.
Krisen synes endeløs
Bankerne har også god grund til at være tilbageholdende. For den danske landbrugskrise er langstrakt, og det er tankevækkende, at der endnu ikke er ryddet op i erhvervet, mens tvivlsomme ejendomsspekulanter for længst er ude af bankernes bøger.
Men der er bund under priserne på især landbrugsjord. Det skyldes bl.a., at der i stigende grad tales om interesserede udenlandske opkøbere i form af fonde med et langsigtet investeringsperspektiv, der tror på højere priser på landbrugsvarer drevet af en stigende efterspørgsel i fremtiden. Det har dog stadig svært at finde konkrete eksempler på disse udenlandske købere. InsideBusiness har kendskab til en sag, men der er tale om en planteavlsgård – og altså ikke en presset mælke- eller svineproducent. Først og fremmest er det fortsat eksisterende velkonsoliderede landmænd, der køber naboens jord.
Men Finanstilsynet har konstateret, at den værdiansættelse på landbrugsjord, man meldte ud i 2014, ser ud til at kunne bære. Det er heldigt for pressede landbrugsbanker. For lavere værdiansættelser på landbrugsjord vil kunne udløse en lavine af nye nedskrivninger – og det ville være en ny mavepuster for i forvejen pressede banker med tung eksponering overfor landbruget som Vestjysk Bank, Den Jyske Sparekasse, Østjydsk Bank og Danske Andelskassers Bank.
Dyre gårde er ikke noget værd
Desværre kan det samme ikke siges om de dyre gårde, driftsanlæg, staldinventar og lignende, som typisk ikke er noget værd. Her opstår de tab, som potentielt kan knække bankerne. For ofte er det desværre sådan, at der på en konkursramt gård ikke er penge til bankens engagement, men kun til realkreditten. Derfor opstår der så store tab i landbruget. Alene Jyske Bank, Sydbank og Nordea tilsammen ser ud til at få milliardtab på landbruget i 2016. Erhvervet er således den suverænt den største og nærmest den eneste reelle nedskrivningsgenerator tilbage i bankernes bøger.
Det skorter ellers ikke på bankernes fiffige metoder til at nedbringe tab på gårdene. InsideBusiness er dykket ned i et konkursramt landbrugsengagement i Østjydsk Bank, som har ligget mere end et år uden at komme på markedet eller på tvangsauktion. I stedet er det efter snart halvandet års drift nu lykkedes at finde en køber i nabolaget.
Men der er også en negativ side ved, at bankerne kæmper for at holde priserne oppe på landbrugsjorden. Det betyder nemlig, at bankerne er tilbageholdende med at finansiere unge landmænd til de nuværende hektarpriser. Det er altså en slags gordisk knude, hvor banken ikke selv vil finansiere nye landmænd til den hektarpris, som banken selv vil sælge sine aktiver for.
Alle mulige finansieringstiltag, pensionspenge og politiske drømme har desværre endnu ikke for alvor kunnet sætte gang i en ny generation af landmænd, der kan videreføre det kriseramte, men for Danmark uhyre vigtige erhverv.
LÆS MERE
Bank begærer ung mand konkurs efter 11 måneder
Her er landets stærkeste og svageste banker
Milliardoprydning i landbruget i 2017. Risiko for nye bankkrak
