;
coop web

Redaktørens analyse

Coop har et meget alvorligt problem

De meget høje omkostninger til udvikling af it og svinkeærinder som udviklingen af Coop Bank lægger nu så stort pres på kerneforretningen i Coop, at det kan udvikle sig til en katastrofe, hvor selvstændige brugsforeninger forlader detailkæden.

Det er en dyr omgang at drive detailkæmpen Coop fremad. Så dyr, at det truer selve Coops eksistensgrundlag. For de sidste par uger er der sket den overraskende og meget alvorlige udvikling, at en af Coop-kædens højtprofilerede brugsforeninger, SuperBrugsen i Fensmark i Sydsjælland, har vendt kæden ryggen til fordel for Dagrofas Meny-kæde.

Samtidig var Dagrofa-direktør Per Thau ude med meldingen i Berlingske, at man i Meny-kæden har fået flere henvendelser fra brugsforeninger hos Coop, der ønsker at skifte fanen ud med Menys.

Tendensen er ny og selvsagt meget alvorlig for Coops øverste ledelse, som i flere omgange har været i strid modvind. Det handler først og fremmest om investeringer i noget så lavpraktisk som butiksinventar. For selve Coop bruger så mange penge på at omstille sig til en ny og smart digital virkelighed, at man risikerer at glemme det nærværende problem, som mange af brugsforeningerne har. Nemlig at der skal kontanter til for at udvikle detailkædens forretninger, så de kan bevare et moderne udtryk, der gør, at de kan vokse og være attraktive at handle i.

Hvad var årsagen til utilfredsheden?

Selv om SuperBrugsen i Fensmark kan synes undseelig, så havde forretningen med opland en omsætning på 170 millioner kroner, og begrundelsen for exiten var et ønske om mere bevægelsesfrihed og bedre købsmandskab i Dagrofa. Men mon ikke der også lå mere kontante årsager bag?

I en artikel i maj i Dansk Handelsblad redegjorde Coops koncerndirektør, Kræn Østergaard Nielsen, for, at Coop bliver nødt til at skrue ned for investeringer i butiksnettet på grund af en milliardinvestering i et nyt kernesystem og i SAP Retail.

”Det er klart, at vi har noget udestående med især Irma og Kvickly, så vi kommer til at tage et markant niveauskifte ned, så vi prioriterer digitaliseringen op i den kommende periode på bekostning af butiksmoderniseringer. Vi kan ikke både blæse og have mel i munden,” lød det fra Kræn Østergaard Nielsen.

Med den melding bliver det også sværere og sværere at retfærdiggøre et projekt som Coop Bank, der langtfra er gået som håbet.

Her er en del af den fortrolige oprindelige forretningsplan for Coop Bank, som InsideBusiness er i besiddelse af. Det er ikke gået så godt som ventet

InsideBusiness er i besiddelse af fortrolige dokumenter om forretningsplanen i Coop, som den blev præsenteret for Coops landsrådsmøde i 2013. Her havde KPMG været med til at udvikle nogle ’konservative’ estimater for bankens udvikling. Man regnede med breakeven i 2016 med et overskud på 5 millioner kroner efter rente- og gebyrindtægter på 106 millioner kroner.

Sådan gik det ikke helt. For i 2016 fik Coop Bank et underskud på 50 millioner kroner efter rente- og gebyrindtægter på 40 millioner kroner. Man havde tillige regnet med at have fået 130.000 kunder, men i stedet er det endt med ca. 80.000 kunder i Coop Bank.

Nu er fremtidige businesscases jo diffuse størrelser, og det var det naturligvis også, da der blev taget beslutning om at etablere Coop Bank i sin tid, men sagen illustrerer, at der er væsentlige udfordringer i Coop, som koster på den daglige drift i butikker og skaber surhed.

 

Skal Coop Bank sælges?

Nu bliver det spændende at se, om flere brugsforeninger følger Fensmarks eksempel og forlader kæden. En anden mulighed er, at Coop-toppen skruer ned for ambitionsniveauet og eksempelvis sælger Coop Bank fra.

Men p.t. har Coops top imidlertid et tungt fokus på udviklingen af Coops mest moderne forretningsben. Som beskrevet i InsideBusiness i fredags satser Coop benhårdt på at være en af frontløberne inden for innovation i detailhandlen over for de 1,6 millioner danskere, som er medlemmer hos Coop.

Det sker, samtidig med at der er stagnerende omsætning i detailhandlen, hvilket rammer Coop hårdt på både top- og bundlinje. Spørgsmålet er, om Coops ledelse med Peter Høgsted i spidsen kan holde til, at flere store sunde selvstændige brugsforeninger forlader kæden?

Og mon det har nogen betydning for denne udvikling, at Coops højt respekterede direktør for brugskæderne, Kenneth Pedersen, den 1. maj skiftede fra Coop til Dagrofa/Meny?

 

LÆS MERE

Coop og Dansk Supermarked er vildt uenige om digital revolution af detailhandlen

Kæmpe kaos i Coop

MobilePay taber til Nets og de nye dankort

Fremadstormende online-komet og ukendt guldæg sat til salg

Lego-familie taber formue på krise i detailklenodie