;
pe-web

Inside story

Her er Danmarks bedste topchef 

De tunge danske investorer har flere favoritter blandt de største børsnoterede danske selskaber, men tre profiler nyder dog stor tillid fra de kræsne aktiekøbere. InsideBusiness løfter sløret for, hvem de store professionelle investorer herhjemme anser for at være landets bedste topchef. 

Der skal ikke mere end et par måneder til at ødelægge en direktørs gode navn blandt investorerne.

Skrækeksemplet er Novo Nordiske tidligere så succesfulde topchef Lars Rebien Sørensen, der i løbet af ganske kort tid gik fra helte- til skurkerolle, efter at insulingiganten kom i modvind på det vigtige amerikanske marked. Rebien blev alligevel kåret som den mest succesfulde topchef i verden af Harvard Business Review, men blandt de danske investorer har man ikke længere varme følelser for Novos mangeårige frontfigur.

I stedet er det en række andre succesfulde topchefer, som de danske investorer i dag sætter deres lid til.

En stor rundspørge, som InsideBusiness har foretaget blandt 10 af landets største investorer, der tilsammen ejer danske aktier for knap 40 milliarder kroner, er der ingen tvivl om, at transportvirksomheden DSV’s direktør, Jens Bjørn Andersen, er den CEO, flest investorer sætter deres lid til.

Halvdelen af de adspurgte investorer peger således på DSV-bossen som den direktør herhjemme, der har gjort det absolut bedst de sidste 12-18 måneder. Især det succesfulde opkøb af amerikanske UTi kombineret med en kursstigning på lidt over 20 procent de sidste par måneder betyder, at investorerne opfatter DSV-direktøren som en mand, der i den grad leverer varen.

DSV-chefen løber blandt andet med æren for næsen af Vestas’ Anders Runevad og Danske Banks Thomas Borgen.

”Ledelsen i DSV er nogle rigtig dygtige købmænd, der ud over at drive deres forretning godt også går målrettet efter at skabe vækst ved at foretage opkøb, hvor der er store synergieffekter. Opkøb kan ofte være en vanskelig øvelse, men med overtagelsen af UTi har man endnu en gang understreget, at man formår at købe selskaber, der passer godt ind i forretningsmodellen,” lyder det fra en investor, der samtidig peger på, at DSV med Jens Bjørn Andersen i spidsen udviser den kynisme, der er nødvendig, når man skal integrere et milliardstort opkøb i sin eksisterende forretning.

InsideBusiness har tidligere netop sat fokus på DSV’s direkte opkøbsstil, der af mange betegnes som barsk og kontant, men som samtidig hyldes af investorerne, fordi logistikselskabet via en systematisk og nøgtern filosofi lynhurtigt får høstet de synergier, der kan hentes ved opkøb.

Den benhårde strategi har ude i verden givet koncernen og Jens Bjørn Andersen et ry som en flok ubarmhjertige vikinger, og DSV er da også kendt for, at man i forbindelse med opkøb ofte gør de nye selskaber og deres ansatte venligt opmærksom på, at man enten retter ind eller finder sig et andet job.

CEORanking

Jens Bjørn Andersen (DSV) 19

Anders Runevad (Vestas) 10

Thomas Borgen (Danske Bank) 9

Jan van de Winkel (Genmab) 8

Niels Smedegaard (DFDS) 5

Søren Skou (Mærsk) 3

Kåre Schultz (Lundbeck) 2

Thomas Schultz (FLSmidth) 1

Opgørelsen er baseret på en rundspørge blandt ti af landets største investorer, der tilsammen ejer danske aktier for knap 40 milliarder kroner. Alle investorer er blevet bedt om at udpege de tre bedste direktører i det danske aktiemarked og samtidig rangordne dem. Herefter er der tildelt point for hver placering.

Lærte af kriseemission 

Både under den nuværende direktør, Jens Bjørn Andersen, og dennes forgænger, Kurt Larsen, var DSV kendt som et selskab, der gang på gang opslugte konkurrenter med henblik på at vokse yderligere og konsolidere transportbranchen. I årene op til finanskrisen overtog det danske selskab blandt andet rivalerne Frans Maas og belgiske ABX. Alene de to selskaber betalte man over 8 milliarder kroner for, og det fik for en tid DSV-toppen til at sætte foden på bremsen.

Det skyldtes for eksempel, at opkøbet blev lukket, nogenlunde samtidig med at Lehmann Brothers’ nedsmeltning satte gang i en finansiel tsunami, der også skyllede ind over Danmark. Især Danske Bank gik med et trylleslag fra at være solidt polstret til en nervøs størrelse. De nervøse trækninger på Holmens Kanal kunne også mærkes i på DSV’s hovedkontor i Brøndby, hvor man efter de mange opkøb havde opbygget en gæld, der på sigt kunne give grus i maskineriet. Ikke fordi virksomheden led nød, men fordi man var bange for, at de opfarende banker pludselig skulle stille selskabet over for nye krav, i takt med at man kom tæt på de covenants, DSV havde indskrevet i sine låneaftaler med bankkonsortiet. Derfor hentede selskabet i foråret 2009 godt halvanden milliard kroner i en rettet emission, hvormed man sikrede sig tilpas meget luft i forhold til specielt Danske Bank.

Da DSV efter flere års opkøbspause løftede sløret for det 9 milliarder kroner store opkøb af amerikanske UTi, havde man læst på lektien fra sidste emission og valgte derfor at annoncere en planlagt emission som en del af det store opkøb. En kapitalrejsning, der fik bred opbakning fra både danske og udenlandske investorer.

”DSV har en historik, hvor de har dokumenteret, at de formår at styre en opkøbsproces. Derfor ser man i markedet positivt på det, når et selskab som DSV annoncerer et opkøb. Det er ikke altid, tingene forholder sig sådan, og eksempelvis har Mærsk tidligere været et selskab, hvor man som investorer blev noget mere nervøs i forbindelse med annonceringen af større opkøb grundet forhistorien,” forklarer en investor til InsideBusiness.

Succesfuld svensker med fokus på driften

Netop en kompliceret forhistorie var også det altoverskyggende tema, da svenske Anders Runevad overtog styringen af den kriseramte danske vindmøllegigant Vestas.

Svigtende indtjening og voldsomme investeringer havde sendt selskabet på kollisionskurs med virksomhedens nervøse banker, der i sommeren 2012 så småt var ved at miste tålmodigheden med topchef Ditlev Engel. Internt ulmede uroen ligeledes i Vestas, og i løbet af efteråret udbrød der en regulær fløjkrig i det kriseramte selskab, hvor finansdirektør Henrik Nørremark i sidste ende måtte strække våben. Ditlev Engel fik dog ikke lang tid til at nyde sejrens sødme, for han blev også selv sendt på porten af den nytiltrådte Vestas-formand, Bert Nordberg, da det stod klart for den nye formand, at den tidligere så populære direktør havde mistet styringen i sin virksomhed.

I stedet håndplukkede Nordberg sin landsmand Anders Runevad fra Ericsson, der kom med masser af erfaring og et ry som en mand, der modsat den politisk drevne Engel gik helt ned i maskinrummet. Netop den egenskab var den helt rigtige medicin for vingeskudte Vestas, og evnen til at følge nøje med i selskabet er især det, de store danske investorer roser direktøren for.

”Anders Runevad giver os altid et indtryk af, at han har sindssygt godt fat i sin forretning. Det har været med til at styre Vestas gennem en svær proces, og man må tage hatten af for resultaterne,” lyder det fra en investor, der samtidig peger på, at svenskerens eneste store problem er, at han modsat den næsten jubeloptimistiske Engel altid er stokkonservativ. Så sent som i efteråret var svenskerens noget forbeholdne udtalelser om mulighederne på det amerikanske marked med til at give investorerne nervøse panderynker, hvilket satte aktien under pres.

”Vestas-ledelsen har valgt en stil, hvor man typisk har guidet lidt forsigtigt, mens andre selskaber måske udtaler sig mere optimistisk. Strategien fra Vestas’ side skal nok ses i lyset af, at man kom ud af en meget turbulent periode og har ønsket at genoprette tilliden til, at man nok skulle kunne nå, hvad man lover,” siger analytiker Casper Blom fra investeringsbanken ABG Sundal Collier.

Fakta: De var med i opløbet

Ud over Jens Bjørn Andersen, Thomas Borgen og Anders Runevad peger flere investorer blandt andet på Genmabs Jan van de Winkel som en af de direktører herhjemme, der har gjort det forrygende i spidsen for medicinalselskabet. Van de Winkel var ellers ikke spået mange chancer, da han overtog styringen efter den stærkt upopulære Lisa Drakeman.

Van de Winkels kontante stil og de talrige skråsikre udmeldinger om selskabets fremtid vakte i starten stor undren i investorkredse, men siden har den hollandske topchef virkelig løftet Genmab, der samtidig er blevet en af de danske investorer, herunder ATP’s, helt store yndlinge.

Også Mærsks topchef Søren Skou får flere roser fra investorerne, da man anser, at den erfarne shippingmand har noget af den sans for godt købmandskab, man har savnet på Esplanaden gennem flere år.

Også Lundbecks Kåre Schultz har efter sit dramatiske exit fra Novo fået skik på Valby-virksomheden, selv om det har givet topchefen nogle ridser i lakken, at Lundbecks tidligere så lovende middel mod Alzheimers fejlede i det afgørende studie.

Populær bankboss

Akkurat som Anders Runevad har genrejst Vestas, har Thomas Borgen gjort det samme i Danske Bank, hvilket er noget, investorerne i den grad har bemærket.

Tilmed er den tidligere så udskældte bank under nordmandens ledelse gået fra at være i krig med kunderne til at blive set som en bank, der takket være MobilePay-succesen både er innovativt i tråd med det, kunderne ønsker. Borgen er samtidig hjulpet godt på vej af det forbedrede økonomiske klima, som har haft en positiv indvirkning på bankens tidligere så massive hensættelser.

”Thomas Borgen giver altid det indtryk, at de ved, hvad de vil, og de forstår at skabe klarhed over det. Samtidig har man nu langt bedre styr på forholdet til kunderne,” lyder det fra en af de store danske investorer, der peger på, at banken under især tidligere direktør Eivind Kolding begik den ene kommunikative brøler efter den anden.

Netop Eivind Kolding, der efter tiden i Danske Bank havde et problematisk forløb i spidsen for Novo Nordisks pengetank Novo A/S, blev oprindelig udnævnt til topchef i Danske Bank af formand Ole Andersen for næsen af netop Thomas Borgen. Derfor var der blandt mange investorer udbredt skepsis i forhold til, hvorvidt den noget stive norske bankboss kunne magte opgaven.

Borgen har imidlertid formået at gøre den skepsis til skamme, og direktøren kan samtidig glæde sig over, at ærkerivalen Nordea de senere år har været ramt af en række møgsager, der markant har ændret styrkeforholdet i Danmark.

Rederichef populær blandt investorerne 

Den eneste dansk topchef uden for det toneangivende C20-indeks, der er i høj kurs blandt investorerne, er DFDS’ topchef, Niels Smedegaard. Under ham har rederiet været gennem en voldsom udvikling, der har gjort færgeaktien til en af de absolut bedste performere på det danske aktiemarked.

Sammen med finansdirektør Torben Carlsen har Smedegaard stået ved roret på en vild rejse, hvor der også indimellem har været modvind og høj søgang. Men netop evnen til at kommunikere klart og tydeligt og ikke gemme udfordringerne væk er den egenskab, investorerne roser mest hos det kontante ledelsesteam i DFDS.

”Vi har et klart indtryk af, at man i DFDS er rigtig god til at adressere de problemer, man møder undervejs. Man er ærlig om omfanget og giver samtidig nogle meget konkrete bud på, hvordan problemet er opstået, og ikke mindst hvordan man vil løse dem,” forklarer en investor.

LÆS MERE

Børstørke truer dansk aktiemarked

Børsstjerner tryner aktiemarkedets tunge drenge

DSV-topchef sværger til sin sikre opkøbsformel