Hempel web1

Redaktørens analyse

Dansk gigant taber ophedet budkrig

Danske Hempel må strække våben i forsøget på at sikre sig en finsk konkurrent for lidt over 8 mia. kr. Men de industrielle spillere og private pengetanke bugner af penge til offensive opkøb. Ikke alle handler giver dog umiddelbart mening.

Hempel-topchef Lars Petersson udtalte for nylig, at man har over 7,5 mia. kr. i krigskassen øremærket til offensive opkøb. Og det beløb kunne sagtens blive større, i takt med at Hempel hentede penge ind via driften.

Det, som den svenske direktør imidlertid ikke nævnte, var, at man allerede på det tidspunkt stod midt i en hidsig budkrig med det ultimative mål at sikre sig magten i den finske konkurrent Tikkurila for lidt over 8 mia. kr..

En handel, der kunne have sikret den danske virksomhed, der omsætter for milliarder på at sælge maling til vindmøller og boreplatforme, et markant hop op i størrelse på et fragmenteret marked.

Sådan skulle det imidlertid ikke være, for Lars Petterson blev hurtigt den lille i kampen om den finske virksomhed, idet branchens to største aktører, PPG og hollandske Akzo Nobel, hev de store kanoner frem, hvorfor Hempel ikke længere kunne være med.

I stedet valgte Lars Petterson og Hempels M&A-chef, Daniel Ørting, at koble sig på Akzo Nobel med en aftale om, at man ville købe en del af selskabet, herunder den nordiske forretning, ud af den hollandske gigant, så de ikke ville få problemer med konkurrencemyndighederne ved at opsluge Tikkurila.

Det viste sig dog at være den forkerte hest, for mandag morgen kom det frem, at branchens amerikanske førerhund, PPG, var klar til at betale lidt over 11 mia. kr. for de ombejlede finner. En pris, som ingen andre kunne matche.

En klar bet for Hempel og firmaets store M&A-ambitioner, hvor man er stålsat på at vokse via opkøb efter flere års pause, efter at man i 2016 blev ramt af en pinlig bestikkelsessag til 300 mio. kr.

Krigen om Tikkurila

18. december: Den amerikanske gigant PPG kommer med bud på 1,1 mia. euro. for aktierne i finske Tikkurila.

5. januar: PPG hæver sit bud til 1,22 mia. euro som modsvar til et bud fra Hempel der matchede PGE’s første bud.

18. januar: Hollandske Akzo Nobel melder sig for alvor ind i kampen med et bud på 1,37 mia. euro på det finske selskab.

4. februar: PPG hæver atter sit bud til 1,52 mia. euro, og de øvrige købere trækker følehornene til sig.

På opkøbsjagt

At Hempel nu slikker sine sår og i stedet retter kikkerten mod andre mulige opkøbsemner, ændrer imidlertid ikke ved, at vi i løbet af det seneste år har set en række af landets store koncerner og velpolstrede pengetanke kaste sig ud i markante opkøb.

Senest før jul kunne Vestas annoncere, at man havde købt 25 procent af holdingselskabet fra Copenhagen Infrastructure Partners i en handel, som investorer på begge sider havde svært ved at se ideen med, mens mediekoncernen Egmont kort før årsskiftet opkøbte svenske Royal Design Group i et helt nyt sats på boligtilbehør.

Også rederiet DFDS, der ellers har haft et rædsomt 2020 og fortsat kæmper med at få et stort tyrkisk opkøb til over 7 mia. kr.på ret køl, betalte for nylig over 2 mia. kr. for at sikre sig HSF Logistics. Og så er der selvfølgelig Tryg og topchef Morten Hübbe, der i tæt parløb med Intact i skrivende stund arbejder på højtryk for at overtage britiske RSA og herunder Codan.

Handlerne vidner om, at i et marked, hvor mange af de store kapitalfonde er en smule mere afventende end tidligere, er de industrielle købere på ingen måde bange for at gå planken ud og betale en tilpas høj pris, hvis de mener, at de rette synergier er til stede.

Private pengetanke i store opkøb

Både banker og rådgivere har i årevis talt om, at nu måtte de pengestærke selskaber snart komme på banen og melde sig ind i M&A-kapløbet efter flere år, hvor især kapitalfondene har været den primære årsag til, at både advokater og investment bankers har fået ekstra store julegaver.

Det er langt om længe sket i løbet af 2020, hvor også de private pengetanke er begyndt at melde sig på banen. Som beskrevet i InsideBusiness for nylig, arbejder den fynske milliardær Torben Østergaard-Nielsen på højtryk for at sikre sig en aktiepost i milliardforretningen CM Biomass Partners i et forsøg på at dreje sin oliekoncern i en mere grøn retning.

Også Mærsks pengetank, A.P. Moller Holding, stod i slutningen af sidste år bag en spektakulær transaktion, hvor man opkøbte Færch Plast for 14 mia. kr. En handel, som de fleste stadig har svært ved at se logikken i. Da de tidligere ejere i kapitalfonden Advent overtog selskabet fra kollegerne i EQT i foråret, 2017 lød prisen på 7 mia. kr. Siden er der ganske vist blevet foretaget en række opkøb, men det ændrer ikke på, at Mærsk-familien har betalt en meget høj pris for plastvirksomheden.

Mærsk har ganske vist nogle helt andre afkastkrav end kapitalfonde og børsnoterede selskaber, men strategien bag det overraskende køb synes alligevel noget tvivlsom. Især fordi de argumenter, som pengetanken brugte i forbindelse med overtagelsen af Færch Plast, svarer omtrent til dem, man brugte i sommeren 2019. Her var det den grønne dagsorden, der blev talt varmt om, samt ikke mindst mulighederne for at købe op og konsolidere en fragmenteret underskov af underleverandører i vindmøllebranchen. Siden er der ikke blevet købt en eneste virksomhed inden for vind, og spørgsmålet er, om man nu helt har droppet den oprindelige strategi og nu anført af Mærsk-arvingen Robert Uggla blot vil opbygge det konglomerat, man har splittet ad over de sidste 10 år.

Stilhed før stormen?

Skeptikere vil hævde, at når kapitalfonde i stigende grad overlader opkøbsscenen til industrielle spillere og især private pengetanke, er det tegn på, at vi er ved at være ved vejs ende i højkonjunkturen. For man kan med rette hævde, at vi ud over covid-19 kunne skimte en række udfordringer i horisonten, herunder brexit, der kan gå hen at påvirke den globale økonomi markant.

Alligevel strømmer der fortsat milliarder ud til alternative forvaltere, herunder kapitalfonde og infrastrukturfonde, der er under et vist pres for at få placeret investorernes penge.

Hvorvidt det kommer til at påvirke afkastene på både det unoterede og noterede marked, er endnu alt for tidligt at sige. Ikke desto mindre har vi allerede set flere kapitalfonde få problemer med de selskaber, man har indkøbt til høje priser de senere år.

Således måtte børsnoterede Chr. Hansen for nylig sande, at det tyske selskab Jennewein, der blev købt for over 2 mia. kr. sidste år, ikke kunne levere den omsætning, man havde sat næsen op efter. Muligvis blot små bump på vejen, og i M&A-markedet er der da også stor tiltro til, at 2021 bliver atter et jubelår. Blandt investorerne er stemningen dog mere afdæmpet.

 

Læs mere

M&A-marked: Her er de varmeste salgskandidater

Storbank dropper dansk corporate finance

Kapitalfondes væksthåb presset på pengejagt

PFA risikerer kæmpe nedskrivning på giftigt udlån

EQT forbereder salg af genrejst problembarn

EQT på vej med stort frasalg

Kapitalfond øjner nyt rekordafkast