Det er noget af det tætteste, en dansk virksomhed har været på stjernekrigen: at ramme et missil afsendt fra en slyngelstat med en fart på flere tusinde kilometer i timen langt oppe i atmosfæren. Danske Weibel Scientific med hovedkvarter i Allerød er i spil til at levere en radar, som kan løse opgaven.
InsideBusiness går bag om forsvarets kommende milliardordre og bag om den bemærkelsesværdige danske virksomhed, som har en radar, der kan måle og følge et missil med så præcise data, at missilet kan rammes og skydes ned.
InsideBusiness møder Weibel Scientifics mangeårige direktør Peder R. Pedersen i helikopterhangaren på den danske fregat ’Niels Juel’, der er i dagens anledning er indrettet som konferencelokale for købmænd i forsvarsindustrien, våbenlobbyister, højtstående flådeofficerer, journalister og en lille håndfuld politikere. Vi er samlet for drøfte mulighederne for, at de tre danske fregatter kan blive en del af et avanceret missilforsvar, der kan beskytte den vestlige verden.
Officielt tales der om en ordre på omkring 1,5 milliarder kroner, som er kommet i spil, fordi Nato har bedt Danmark om at levere en skibsradarkapacitet, som kan indgå i missilforsvaret. Endnu er det ikke endeligt vedtaget, at Danmark kommer til at levere, men løsningerne debatteres allerede nu. Og de ventes at blive en del af det kommende forsvarsforlig, som ventes indgået i 2017 eller 2018.
På kajen ved den danske flådes stolthed ’Niels Juel’ står en mindre version af det højteknologiske radarsystem som en væsentlig del af det, arrangementet handler om: en cirka en meter høj metalkasse med en radar med to metalplader, der kan rotere. Det hele er monteret på en trailer med fire hjul, som kan trækkes af en lastbil.
Som sådan ser den ikke ud af noget særligt, og det er da også en ca. fire gange så stor model, som er i spil til at løse opgaven for det danske forsvar. Men Weibel-direktør Peder R. Pedersen har et godt salgsargument: et bedre kundekartotek end de fleste.
Nasa er kernekunde
For da rumfærgen ’Discovery’ skulle opsendes i 2005, fik radarvirksomheden Weibel Scientific nemlig en opringning af de mere usædvanlige. Det var den amerikanske rumfartsorganisation Nasa, som manglede en avanceret radar, der kunne følge raketterne på vej ud i rummet. I 2003 eksploderede rumfærgen ’Columbia’, og man ønskede helt præcise måledata om rumfærgens opsendelse. Nasa mente, at Allerød-virksomheden havde en unik Doppler-radarteknologi, som kunne løse opgaven.
Det særlige ved en Doppler-radar er, at den måler hastighed; det er f.eks. den radarteknologi, som politiet bruger til at måle fartsyndere. Men hos Weibel Scientific kombineres teknologien hastighedsmålingen med den langt mere udbredte pulsteknologi, som måler afstand. På den måde kan Weibels radarer altså meget præcist spore opsendelsen af en rumfærge.
Det fik Weibel-direktør Peder R. Pedersen Nasa’s ord for, da en ekskursion drog til USA og løste opgaven til UG. Siden har en dansk Weibel-radar været fast inventar i forbindelse med opsendelse af satellitter. Også for at spore nedfaldet.
Siden udviklede kontakten sig til også at indebære en kontrakt med den amerikanske flåde, som nu har en Weibel-radar om bord til Trident-operationer. I dag har Weibel Scientific indgået et partnerskab med amerikanske Lockheed Martin, som de samarbejder med om missilforsvarsteknologien.
”Vi har arbejdet med det her i 17 år, og Weibel kan levere et dansk produkt med en teknologi, som ingen andre har. Vi kan måle mere præcist på lange afstande, og vi kan identificere missilets forskellige dele. Amerikanerne har f.eks. brugt vores radarer i operationer med interkontinentale ballistiske missiler, der er langt mere avancerede end de missiltyper, som BMD (missilforsvaret, red.) er rettet imod. Men de radarer, der sidder på skibene i dag, kan ikke måle langt nok og opfange missilerne. Derfor er der behov for en radar, der kan måle længere og mere præcist end de nuværende radarer,” forklarer direktør Peder R. Pedersen.
OM WEIBEL
Weibel Scientific A / S har været involveret i teknologi siden 1936, da Marius Peter Weibel grundlagde den danske elektronikvirksomhed M. P. Weibel. I 1977 trådte Weibel-familien ud af virksomheden, og Erik Tingleff Larsen grundlagde Weibel Scientific, der har bevæget sig fra produktion af optiske detektorer til radarsystemer.
Weibel Scientific ejes af Erik Tingleff Larsen, men administrerende direktør og præsident Peder R. Pedersen har stået for den daglige drift siden 2002. Sidste regnskabsår havde Weibel Scientific et overskud på 21 millioner kroner af en bruttofortjeneste på 101 millioner kroner. Året før var tallet 48 millioner kroner af en bruttofortjeneste på 125 millioner kroner.
Omkring 100 mennesker arbejder på teknologivirksomhedens hovedkontor i Allerød.
Billedtekst:
Weibel Scientifics radarsystem kan transporteres og opstilles på flere forskellige flådeskibe. Denne mindre version blev udstillet ved Skuespilhuset, hvor fregatten ’Niels Juel’ lå ved kaj i forbindelse med en større flådeøvelse.
Selve de missilsystemer, der skal afskydes for at ramme de angribende missiler, kommer fra seks afskydningssteder, to på land og fire på vand. Det er ikke en del af opgaven, at de danske skibe skal have antimissilerne om bord, de skal blot levere radardata til Nato’s systemer, hvilket selvsagt stiller store krav til de danske skibes datalink.
Flere andre bydere i spil
Radarens integration med skibenes såkaldte command and control-systemer står den danske forsvarsvirksomhed Terma for. Men der er allerede flere bydere på selve radaren. Den mest synlige er den franske gigant Thales, som har en fordel, idet man har leveret de tre danske fregatters eksisterende radarsystemer. Thales har 120 ansatte i Danmark, hvor man har leveret alt fra rejsekortsystemet til radarer til lufthavne og meget andet.
”Det er nødvendigt at installere en helt ny radar på de danske skibe. Det er ikke så dyrt, for radarsystemet er fuldt udviklet til Hollands forsvar, der har betalt for udviklingen. Så prisen er mere end rimelig,” siger salgsdirektør Stephan de Bruijn fra Thales.
Det hollandske selskab vil altså udskifte de Thales-radarer, der allerede er installeret på de danske skibe.
”De radarer kan afmonteres og bruges et andet sted i det danske forsvar,” lyder det fra Stephan de Bruijn fra Thales, der anslår, at prisen for Thales-radaren bliver på 200-300 millioner kroner per skib.
Weibel vil nøjes med en radar
Men hos danske Weibel Scientific har direktør Peder R. Pedersen en langt billigere løsning. For på den amerikanske flåde, som anvendes i Trident-operationer, går bare en enkelt Weibel-radar på skift mellem skibene. Det danske radarsystem kan skilles ad og nemt transporteres i et fragtfly til det skib, der har brug for den.
”Med vores fleksible system behøver den danske flåde kun at købe én radar, der kan monteres på den fregat, der har missilforsvarsvagten. Efterfølgende kan radaren let og hurtigt flyttes til et nyt skib eller til landjorden afhængigt af behovet og trusselsbilledet. Det betyder, at vi faktisk kan levere en langt billigere løsning,” siger Peder R.Pedersen.
Men ud over Thales og Weibel ventes en større gruppe af våbenproducenter at byde ind på ordren til det danske forsvar. Det kan være amerikanske Lockheed Martin, som kommer med et tilbud uden om Weibel Scientific, eller Britiske BAE Systems, amerikanske Raytheon eller israelske Elta.
Dansk Industri følger situationen tæt
Hos Dansk Industri følger direktør Frank Bill forsvarets ordrer tæt for også at kunne sikre danske virksomheder modkøbsaftaler for ca. 1,5 milliarder kroner i gennemsnit per år. Ordrer, som skal placeres i danske virksomheder, når forsvaret køber alt fra missilsystemer til lastvogne i udenlandske våbenvirksomheder.
”Vi forventer, at fregatterne bliver en del af det næste forsvarsforlig, og forhandlingerne ventes at gå i gang til foråret. Man skal være opmærksom på, at Danmark kun har forpligtet sig til at stille én sensorkapacitet til rådighed.”
Det er derfor uklart, om den danske flåde får brug for en enkelt missilradar til ca. 500 millioner kroner, eller om det bliver aktuelt med nye radarsystemer til alle tre fregatter til ca. 1,5 milliarder kroner i alt.
”Selv om vi har forpligtet os til at levere til en fregat, kan man jo godt lave det om igen. Man kan også fundere over, om det er klogt at have flere kapaciteter, og om fregatterne også skal forsynes med missiler til at nedskyde fremmede missiler ned. Det er noget, forsvaret skal beslutte.”
Ordren med missilradarssystemet er ikke forsvarets største efter gigantbestillingen på nye kampfly. For forsvaret står også over for at skulle bestille nye lastbiler for et par milliarder kroner.
