;
Karsten Dybvad web1

Redaktørens analyse

Karsten Dybvad står svækket tilbage – og Danske Bank bliver næppe offensiv på markedspladsen

Selv om banken selvfølgelig siger noget andet, var det nok et meget godt tidspunkt at sige farvel til Vogelzang. Dog ser Carsten Egeriis' præstationer på kreditområdet ikke ud til at være prangende, viser nye tilsynsrapporter.

Der blev arbejdet igennem i Danske Banks kommunikationsafdeling mandag. Det var helt åbenlyst fuldstændig afgørende at få fortalt historien om, at den pludselig opståede ABN Amro-hvidvaskkrise for Chris Vogelzang gjorde udslaget, og at han derfor valgte selv at trække sig.

Med god grund, for med tanke på katastrofen dengang bestyrelsesformand Ole Andersen forsøgte at udnævne Jacob Aarup-Andersen, har Danske Bank og ikke mindst bestyrelsesformand Karsten Dybvad i den grad brug for at signalere, at der er styr på de indre linjer – og en god afslutning på Chris Vogelzangs tid i banken, der giver den ret uprøvede Carsten Egeriis arbejdsro.

Men går vi lidt dybere ned, er der er altid en positiv og en negativ fortælling om en topdirektørs pludselige farvel. Det gælder især, hvis man er på Danske Bank-niveau, og topchefen hedder Chris Vogelzang, som har haft stafetten i en særdeles svær tid for Danske Bank.

Hvis vi lige opsummerer det, vi rent faktisk ved om sagen: Vi ved, at det gik rigtig stærkt med udnævnelsen af Egeriis, og vi ved, at den officielle begrundelse for Vogelzangs pludselige exit relaterer sig til de hollandske myndigheders beslutning om at gøre Vogelzang til mistænkt i en undersøgelse af potentielle overtrædelser af hollandsk lovgivning vedrørende forebyggelse af hvidvask i ABN Amro.

Vi ved dog ikke, hvornår det stod klart for Vogelzang og bestyrelsen, at konsekvensen blev et farvel til Danske Bank.

Det er dog her værd at bemærke, at det allerede ved hans tiltrædelse forekom sandsynligt, at han kunne blive hvirvlet ind i ABN Amros hvidvasksag, da han blev headhuntet af Louise Vøttrup, som i dag er partner hos New Plan Partners.

Dengang valgte man altså at acceptere risikoen i bytte for en bankmand med international erfaring, der én gang for alle kunne sige farvel til det, som visse politikere har kaldt for en rådden kultur i Danmarks største bank efter den lange række af skandaler, hvor hvidvask i Estland var dominerende ved Vogelzangs tiltrædelse, mens Flexinvest- og inkassoskandalen har ramt Danske Banks selvforståelse med fuld styrke under Vogelzang.

Dybvads rene formand var slet ikke ren

Uanset hvad, svækker det Karsten Dybvad som formand, at hans nøje udvalgte – og rene – topchef må gå, fordi der alligevel ikke var helt godt nok styr på hans fortid, hvilket må siges at være helt afgørende i Danske Banks i forvejen svære situation på hvidvaskområdet. Det er og bliver en alvorlig ridse i Dybvads omdømme som bestyrelsesformand.

Omvendt har det næppe altid været et let job for Vogelzang i Danmark. Den ret joviale Danske Bank-topchef er den seneste tid blevet en person, man har talt om i krogene som én, der var lige lovlig glad for at fugte ganen med vin. Det er måske et kulturspørgsmål og ikke noget, man normalt behandler i den danske offentlighed, men for Vogelzang var snakken blevet så nærværende, at det før eller siden måtte ende som et tema for en ansvarlig bestyrelse.

Adfærden var heller ikke gået upåagtet hen i den danske andedam, hvor der er tradition for, at finanseliten og de store kunder mødes med Danske Banks topchef.

Og som en anden udenlandsk Danske Bank-topchef, Thomas Borgen, faldt Vogelzang i med begge ben, da han lovede at lære dansk hurtigt ved tiltrædelsen i 2019. Nøjagtig som Borgen blev det ved tanken, og det var nok meget godt, for der var rigeligt at se til i Danske Bank foruden at bruge sin tid på meningsløst svære danskkurser.

Men selv om det med at tale dansk kan synes som en ligegyldighed i en tid, hvor de fleste store koncerner har engelsk som modersmål, så er det faktisk et problem for Danske Bank, hvis ikke topchefen kan dansk. Det ses tydeligt på en indkaldelse fra Danske Bank til Folketingets Erhvervsudvalg den 12. april i år. Her er det ikke Chris Vogelzang, der står som afsender til politikerne, men i stedet Carsten Egeriis, som også blev blevet formand for Finans Danmark i stedet for Nykredit Michael Rasmussen.

Fra politisk hold er det noget, der undrer, når det ikke er topchefen, der tager imod i en tid, hvor især Danske Bank har offentlighedens bevågenhed. Det løser Danske Bank med udnævnelsen af Carsten Egeriis som ny topchef.

Heldigvis for Danske Bank og Karsten Dybvad lykkedes det på rekordtid at få Finanstilsynets officielle godkendelse, så man helt ekstraordinært kunne gøre godkendelsen officiel allerede mandag. Kravet er nemlig, at Finanstilsynets bestyrelse skal holde møde for at beslutte, om man kan sige ja til den nye topchef i Danske Bank.

Barsk tilsynskredit af Danske Banks kredithåndtering under Egeriis

Det var noget overraskende, at det gik så hurtigt med godkendelsen af Carsten Egeriis, selv om hans cv ikke er perfekt, og Danske Bank så sent som i fredags fik harsk kritik på kreditområdet, som netop er Egeriis’ ansvarsområde. Det er ellers meldingen fra banken selv, at der især er styr på Egeriis erfaring med kreditområdet, som han har haft ansvar for som en del af jobbet som chief risk officer på direktionsniveau i Danske Bank. Dog er det ikke helt det samme rosenrøde billede, man får af Danske Banks kredithåndtering, hvis man læser den kritiske tilsynsrapport, som udkom fredag, om Danske Banks covid-19-relaterede nedskrivninger.

Endnu værre var en rapport om Danske Banks svage erhvervskunder fra juni sidste år, hvor Finanstilsynet decideret udstiller Danske Banks kredithåndtering. Blandt andet nåede tilsynsfolkene frem til, at der var behov for betydelige mernedskrivninger med baggrund i, at Danske Bank havde implementeret dele af nedskrivningsreglerne forkert.

I den kontekst er det værd at dvæle et øjeblik ved de nye og omdiskuterede regler for udnævnelse af topchefer i bankerne. I forvejen er hele lovgrundlaget for at kunne afvise en kommende bankdirektør med baggrund i detaljerede vurderinger af erfaringsgrundlag, straffeattest med mere en summende hvepserede af en debat, fordi der sidste forår kom nye ekspertanbefalinger som blandt andet indebærer, at en topchef skal have ”10 års nylig praktisk erfaring inden for områder relateret til det konkrete instituts forretningsmodel, hvoraf en signifikant andel er opnået i en ledelsesrolle.”

Hvis man tolker disse regler i den strengeste forstand, er det ganske svært at udnævne topchefer i banksektoren. Især for SIFI-kæmpen Danske Bank, og derfor er det lidt overraskende, at Egeriis kom så hurtigt igennem nåleøjet. For nogle tolker reglerne således, at en kandidat skal have haft op mod 10 års erfaring fra en plads i direktionen i bank. Det har Carsten Egeriis ikke.

Carsten Egeriis har siddet med i direktionen i Danske Bank fra 1. august 2017 til i dag. Før det var han i chief risk officer i Barclays, men ikke på et niveau, hvor han er nævnt som en del af group executive committee i regnskabet for 2016 eller 2017.

Men o.k., han har helt sikkert haft en ledelsesrolle, dog ikke nødvendigvis på topdirektionsniveau.

Udnævnelse kan få betydning for andre banker

I disse dage kæmper brancheorganisationen Finans Danmark benhårdt for at få ændret de ganske omfattende godkendelsesregler. Med god grund, da også SIFI-bankerne Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord står over for at skulle vælge ny topchef i nær fremtid. Også Danske Banks storaktionær, Mærsk-familien i A.P. Møller Holding, har tidligere blandet sig i den debat. Så der er ikke tvivl om, at den lynhurtige udnævnelse af Carsten Egeriis vil blive gransket nøje af både headhuntere og bestyrelser. For nåleøjet for en udnævnelse som topchef i Danske Bank er nok det mindste i Danmark.

Nu er forventningen fra Finans Danmark, at man kan få politikerne til at godkende mere lempelige regler. Ikke desto mindre er det nok i høj grad de eksisterende anbefalinger fra ekspertudvalget, der ligger til grund for Finanstilsynets vurderingspraksis.

Fra sin post som topchef for ISS vil Jacob Aarup-Andersen nok altid undre sig over, hvorfor Carsten Egeriis på rekordtid kom gennem nåleøjet, mens han aldrig kom det trods 15 års erfaring fra Danske Bank, pensionsbranchen og finansscenen i London. Han kunne nemlig ikke godkendes af Finanstilsynets bestyrelse. Formentlig med baggrund i manglende krediterfaring, men det er en sag, der er fyldt med spekulationer om politisk indblanding i at bremse den fremadstormende Danske Bank-profil – og sikre en udenlandsk profil til at forestå oprydningen i Danske Bank.

For Danske Bank set med aktionærbriller er det dog ikke sikkert, at det nødvendigvis er Egeriis, som er den rigtige mand. Han har masser erfaring med compliance og kredit, men Danske Bank synes at have behov for at ramme en mere offensiv linje i markedet. Og det får man ikke, hvis fokus er på at undgå at lave reguleringsfejl.

Dermed er der set med danske briller en betydelig risiko for, at Danske Bank fortsætter i sin defensive rolle på markedet, hvor selv tidligere udfordrede aktører som Nordea og Sydbank under Karen Frøsig synes at have fundet koden til at skabe vækst og gode resultater, for  ikke at tale om realkreditkæmpen Nykredit under Michael Rasmussen, som sagt på godt jysk lammetæver Danske Bank på det stadig vigtigere marked for realkreditlån.

 

LÆS OGSÅ

Ulmende uro i Danske Banks ejerkreds  

Danske Bank fejler i nordisk bankkapløb. Investorfight tager form

Storbank risikerer kæmpe lussing på krisesag

Ejendomme for milliarder i spil. Se de bedste mandater  

Banker strømmer ud af ophedet ejendomsmarked

Krisefrygt: Bank træder hårdt på bremsen på ejendomsområdet

Finans Danmark risikerer konkurrencesag på negative indlånsrenter

Mystiske sammenfald mellem bankernes negative renter