;
danske bank

Redaktørens analyse

Danske Banks møgsag skader alle banker, pensions- og forsikringsselskaber

Danske Banks seneste møgsag kommer med utrolig dårlig timing. De øvrige banker ærgrer sig over situationen. Det samme gør forsikrings- og pensionsbranchen, selv om de også har dårlige sager – de får bare ikke så meget eksponering.

Der er grund til at bande Danske Bank langt væk i hele den danske finanssektor – de øvrige banker, forsikringsselskaberne og pensionsselskaberne. Årsagen er Danske Banks seneste møgsag om 15.000 kunder, der angiveligt er blevet opkrævet for høje renter som beskrevet i Berlingske og TV2. Problemet er, at lige præcis den sag har en uhyre dårlig timing.

I disse dage kæmper Finans Danmarks direktør, Ulrik Nødgaard, nemlig med at få forklaret politikerne, at den særlige Arne-skat til finanssektoren er en rigtig dårlig idé – og at pengeinstitutterne i øvrigt har levet op til det, der noget diffust kaldes for samfundskontrakten. Men det er blevet meget svært, for politikerne kan jo blot fremhæve Danske Banks seneste højtprofilerede møgsag, og så er debatten om overholdelse af samfundskontrakten overstået i en ruf.

Den samme udfordring har den nytiltrådte direktør for Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, til dels. For det forventes, at pensions- og forsikringsbranchen betaler ca. en tredjedel af de 2,35 mia. kr. om året, som regeringen vil vælte over på finanssektoren for at finansiere tidligere tilbagetrækning for en gruppe af danskere, der kan dokumentere et langt liv på arbejdsmarkedet.

Med en vis ret kan Finans Danmark og Ulrik Nødgaard fremhæve, at det er konkurrenceforvridende og i strid med EU-regler, hvis kun bankerne rammes af særskatten. Det skyldes ikke mindst, at forretningsområderne bank, pension og forsikring på nogle måder overlapper hinanden, idet pensionskasserne nu f.eks. tilbyder lån til store virksomheder, ligesom begge parter arbejder med kapitalforvaltning. Der vil altså kunne opstå en risiko for arbitrage, hvis man kun giver bankerne en særskat.

Danske Bank nølede med modangreb

Også internt i bankerne er der en vis frustration over Danske Bank. Nykredit var ude med skarp kritik af særskatten fra både topchef Michael Rasmussen og fra formandskabet, Jyske Banks Anders Dam har været ude at advare om, at skatten væltes over på kunderne med højere gebyrer, mens Nordeas Bjørn Bøje Jensen lancerede et sjældent vellykket angreb på tiltaget koordineret med Nordeas formand for Finansforbundet, Dorrit Groth Brandt.

Det har i den forbindelse undret og frustreret bankfolk, at Danske Banks øverste ledelse har været nærmest usynlig i debatten. Som markedsleder er det ilde set, men der er ingen tvivl om, at rentemøgsagen har betydet, at Danske Bank helt bevidst har søgt at holde lav profil. Dog med undtagelse af et skriftligt citat fra Carsten Egeriis, risikochef i Danske Bank, hvor han over for børsen redegjorde for, at bankskatten ikke gør det nemmere at understøtte kunderne, ligesom det er en ”ærgerlig mistænkeliggørelse af tusindvis af dygtige og dedikerede medarbejdere.”

Den største frustration i både banker, forsikrings- og pensionsbranche er dog den implicitte påstand, at man skylder et særligt samfundsbidrag. Bankerne kan nærmest i søvne lire diverse samfundsstøttende elementer af om f.eks. 100 mia. kr. i øgede kredittilsagn under coronakrisen, 400 mia.kr. til finansiering af grønne bygninger og meget mere, mens pensions- og forsikringsbranchen er gået ind i klimadebatten med liv og sjæl, ligesom branchen efter eget udsagn yder ”vores ypperste for at overholde samfundskontrakten og betaler årligt tæt på 30 mia. kr. i skatter og afgifter til fælleskassen.”

Folkedomstolen er en dårlig måde at udskrive skatter på

Folkedomstolen over for bankerne, herunder især Danske Bank, er en, som Mette Frederiksen tilsyneladende lægger stor vægt på, når der skal skrives skatter ud. Men man må desværre konstatere, at mængden og størrelsen af møgsager er en særdeles dårlig og uretfærdig måde at uddele ekstraskatter på.

Som eksempel kan det nævnes, at også pensionsbranchen i disse dage har flere dårlige sager, om end de ikke er så eksponerede som Danske Banks. Det gælder f.eks. PFA, hvor topchef Allan Polack for nylig var ude med skarp kritik af særskatten i lyset af det ansvar, som pensionssektoren tager på grønne område. Han efterspurgte i Berlingske et svar på, om det er payback, og hvis det er, så for hvad?

Men lige præcis PFA har i de seneste dage skilt sig ud med et par trælse sager som følge af pensionsgigantens begrænsede lyst til at betale erstatning til de kunder, som har tegnet dækning mod tab af erhvervsevne og andet. Som beskrevet i Ekstrabladet søndag tabte PFA f.eks. en sag i Ankenævnet for Forsikring, da man afviste erstatning til en kunde, der ellers havde betalt for produktet PFA Kritisk Sygdom – engangsudbetaling – børn. PFA havde afvist sagen med henvisning til, at sagen først var blevet anmeldt, da en baby var død og altså ikke før dødsfaldet.

Men PFA tabte altså med et brag i ankenævnet og måtte betale kunden 125.000 kr., hvilket umiddelbart synes rimeligt nok. Hertil kommer naturligvis den dårlige PR i sagen, og værdien af den er næppe ikke mindre end erstatningen.

PFA står stejlt i sagen om tab af erhvervsevne

Også Jyllands-Posten har beskrevet fire ankenævnssager, hvor PFA i to af tilfældene taber en sag om tab af erhvervsevne. Forsikringsområdet er som bekendt er PFA’s store økonomiske hovedpine i disse år. Det interessante er, at ankenævnet giver kritik af PFA i alle fire sager, hvori kundens forventninger til forsikringen mildest talt ikke blev indfriet. Det skyldes f.eks., at selskabet afviste at udbetale forsikringen efter 2½ år, da en journalist ikke længere kunne arbejde med et bogligt fag, idet selskabet  henviste til, at der intet var til hinder for, at manden kunne arbejde mere end halv tid i et generelt erhverv.

I modsætning til Danske Banks møgsager handler sidstnævnte sagsforløb i PFA netop om stressnedslidte og/eller uheldsramte medarbejdere, der ikke længere kan passe deres arbejde. Og på den måde er den paradoksalt nok mere relevant for debatten om Arne-skatten end Danske Banks og andre bankers virke siden finanskrisen.

Læs også

Ulmende uro i Danske Banks ejerkreds  

Banker i vildrede om covid-19 nedskrivninger

Finanstilsynet advarer om alvorlig bankkrise

Danske Banks skandale-produkt slår forventningerne

Danske banker står splittet om Saxo Banks indtog i sektoren

Konkurrenter angriber succesful forvalter. Eksperter kræver regulering