;
June web

Inside story

Danske fonde får milliardsmæk af dollar 

En uventet drejning i dollarkursen får de danske fonde til at bløde. PFA, Sparinvest og Saxo Bank er ramt. Det samme er Danske Banks højtprofilerede June. Nu opstår den noget aparte situation, at indeksfonde slet ikke følger de aktieindeks, de ellers skulle. Opd.

I disse dage viser der sig betydelig svaghed ved investering i indeksfonde, som ellers er det nye sort for mange private investorer. I år vælter det nemlig frem med eksempler på, at indeksfondene rammer helt skævt i forhold til de aktieindeks, de ellers er skabt til følge. 

Eksempelvis har PFA Indeks USA Aktier siden årsskiftet ligget nede med minus 0,3 procent, mens MSCI USA-indekset er steget med 9,5 procent i samme periode. Fondens formål er ellers netop at sikre en så lav afkastforskel som muligt i forhold til det amerikanske indeks. Men hos PFA har man valgt ikke at afdække valutarisikoen. 

Og det kan der være gode grunde til, for PFA’s fond har de sidste tre år leveret et afkast lidt over det amerikanske indeks på 48 procent mod MSCI-indekset på 42 procent. PFA er heller ikke indstillet på at ændre praksis, selv om deres indeksfond p.t. ligger langt fra det aktieindeks, det er sat i verden for at følge: 

”De færreste private investorer vil afdække valutakursrisikoen, hvis de selv skulle investere, og det er ikke standard at valutaafdække i indeksaktiefonde. Det er en del af det at investere i udenlandske aktier, at valutakursudsving spiller ind, hvilket man skal være bevidst om. Det er heller ikke omkostningsfrit at valutaafdække, så der vil være nogle ekstra omkostninger, som man som kunde i så fald skal være til villig til at betale,” forklarer pressechef i PFA Kristian Lund Petersen. 

Det ses på PFA’s egen kursgraf, at indeksfonden med fokus på amerikanske aktier ikke længere passer med sit indeks.

 

Sparinvest er ramt

Også i Sparinvest gør udviklingen ondt. Index USA Value er nede med 4,6 procent i år, mens Index USA Growth er steget med 5,3 procent. Har man investeret fifty-fifty i begge fonde, ligger Sparinvest dog tæt på det samlede amerikanske aktiemarked målt ved MSCI USA, lyder det fra direktør for indeksinvesteringer Mette Harbo Bossow, som i det lys er tilfreds med Sparinvests dispositioner: 

”Vi afdækker ikke valutarisikoen på nogen af vores indeks. Så når dollaren falder, går det fra afkastet. Er kunden bekymret for dollaren, så har man mulighed for at tage stilling til, om dollaren skal afdækkes eller ej. Men de fleste afdækker ikke valuta. Hverken i pund, svenske kroner eller dollar. I år er afkastet på dollarbaserede investeringer negativt ramt af dollarens udvikling. Det har været lige modsat i tidligere år, hvor kunderne har haft gavn af en stigende dollar, hvilket har været en god forretning,” siger Mette Harbo Bossow, som samlet set har ca. 11 milliarder kroner under forvaltning i Sparinvests indeksfonde. Alene i år er porteføljen vokset med 3 milliarder kroner på grund af stor interesse fra private investorer. 

Hos Finanstilsynet er det chef for forbrugerspørgsmål Ulla Brøns Pedersen, der holder øje med området. Hun understreger, at der i fondene skal være en klar beskrivelse af de risici, som kunderne kan løbe ind i. 

”Når kunder i pensionsselskaber selv placerer deres opsparing i forskellige fonde, skal der være en beskrivelse af de vigtigste kategorier af finansielle instrumenter, som fonden investerer i, og information om, hvorvidt investeringsinstituttet har et særligt mål i forhold til eventuelle industrielle, geografiske eller andre markedsspecifikke sektorer eller i forhold til specifikke kategorier af aktiver,” siger hun.  

Sagen kort

Dollaruro har ramt danske fonde hårdt det seneste år. Den faldende dollar har skabt den aparte situation, hvor selv indeksfonde, der skal følge et aktieindeks tæt, ligger helt skævt. Det har også ramt Danske Banks June.

P.t. ligger Junes alle fonde med negativt afkast siden lanceringen. Værst ser det ud for Opportunity, der er nede med -3,44 procent, mens Progressiv, Balanceret og Moderat ligger nede med henholdsvis -1,79, -1,26 og -0,53 procent. Også den mest konservative investering, Defensiv, ligger negativt med -0,14 pct.

I forhold til årsskiftet, da June kun var tilgængelig for en udvalgt skare, ligger fondene klart pænere. Her er Opportunity oppe med 1,64 pct., Progress har plus 1,64 pct., mens Balanced, Moderate og Defensiv ligger på henholdsvis 1,26, 0,91 og 0,53 pct.

Valutauroen rammer alle fonde 

Den megen valutauro har ramt hele det danske fondsmarked hårdt i år. For såvel passivt som aktivt forvaltede fonde er hårdt ramt efter to gode år, hvor en stigende dollar gav et skub i ryggen til kundernes afkast på amerikanske aktier. I foråret 2014 lå dollaren med en kurs på 5,35 over for kronen, så steg den til over 7 kroner i perioden fra 2014 til 2016, og så har kursfaldet til 6,32 i disse dage gjort ondt på hele den danske investeringsbranches afkast. Ingen ved med sikkerhed, hvor meget de danske fonde har tabt på grund af dollarens uforudsigelige rejse, men der er tale om et endog meget stort milliardbeløb. 

En af dem, der blev overrasket af den hastige udvikling, som tog fart i april, er Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Saxo PrivatBank: 

”Dollaren faldt hurtigere og kraftigere end forventet. Det overraskede mig. Som tidligere valutastrateg burde jeg vide noget om valuta. Og jeg vidste godt, at noget var ved at ske, så vi var i færd med at overveje mulighederne for at mindske vores dollareksponering. Men i sidste ende kom bevægelsen meget hurtigt hen over foråret, og vi nåede ikke helt på plads.” 

Trods de store udsving er der ikke den helt store interesse for at afdække valutarisikoen. For det bliver hurtigt en dyr omgang, forklarer Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Saxo Bank: 

”Det er meget få fonde, der bliver udbudt til private investorer, der har en direkte valutaafdækning. Den gængse praksis er, at man lader valutaeksponeringen stå åben ved aktieinvesteringer, mens man ofte afdækker på obligationer. Det koster ca. 1 procent om året at afdække valutarisikoen. Hvis jeg spørger vores kunder, om de vil betale det, så vil langt de fleste af dem sige, nej, det er alt for dyrt. ” 

Ifølge Teis Knuthsen har Saxo PrivatBank reduceret dollarfølsomheden i en række porteføljer. 

”Vi har sænket vores dollareksponering ved dels at afdække en del af vores amerikanske aktier, dels ved at øge allokeringen til europæiske aktier og endelig ved at flytte fra amerikanske kreditobligationer til europæiske”, siger han og fortsætter: 

”Det, danske investorer oplever i år, er i virkeligheden et problem for hele euroområdet, fordi euroen er steget i forhold til de fleste valutaer. Historien viser, at man som investor et eller andet sted er nødt til at forholde sig til valuta som fænomen, selv om mange vælger at sige, at det blot er en del af det at investere globalt.” 

Også Danske Banks June er ramt 

Også Danske Banks profilerede investeringsunivers June, der skal være et alternativ til indlån, er ramt af dollaruroen – endda på et kritisk tidspunkt.  

Det betyder, at June få måneder efter lanceringen har fem fonde, der alle ligger med negativt afkast. Værst ser det ud for Opportunity, der er nede med -3,44 procent, mens Progressiv, Balanceret og Moderat ligger nede med henholdsvis -1,79, -1,26 og -0,53procent.  

Også den mest konservative investering Defensiv ligger negativt med -0,14 procent. Derfor konstaterer bankens pressechef, Kenni Leth, da også, at bankens anbefaling er, at man går ind i June med en investeringshorisont på tre år. 

Også i Danske Bank overvejer man at hedge, så man undgår store udsving på grund af valutakurserne:  

”Det er noget, vi løbende overvejer, men man skal huske, at det er en dyr forsikring, der jo også tager noget af afkastet – og derudover risikerer man at fratage sig muligheden for positivt afkast, hvis valutaen (dollaren) skulle stige igen,” forklarer Kenni Leth.

 

LÆS MERE

Her er spilleren, der elsker at drille Danske Banks June

Derfor er June dødsensfarlig for investeringsbranchen

Danske Bank gør klar til massiv disruption af investeringsområdet

Nordea ruster sig til kamp på investeringsområdet

Coop og Dansk Supermarked er vildt uenige om digital transformation af detailhandlen