Sponsoreret artikel

Datadrevet optimering af online trafikkilder mærkes på bundlinjen

Online trafik kan være dyrt. Omvendt kan det også være billigt. Dette vurderes dog ikke på, hvad en besøgende har kostet, men derimod hvad trafikken konverteres til. Konverteres trafikken ikke til betalende kunder, er det dyr trafik.

Hvis du driver forretning på nettet, indkøber du sandsynligvis en del trafik. Når du køber trafik, er det vigtige ikke, hvad det koster pr. klik, pr. visning e.l. Det vigtige er, at det er trafik, som kan konverteres til betalende kunder. Er det ikke konverterbar trafik, har det ikke nogen relevans for dig og din forretning.

Af denne årsag er det essentielt, at du løbende arbejder med at evaluere dine trafikkilder. Trafikkilderne skal vurderes med særligt fokus på bundlinjen. Derfor skal du ikke frygte at skære trafikkilder fra, der leverer store mængder trafik. Konverteres trafikken ikke med en fornuftig ROI til følge, har den – som sagt – ingen relevans.

Hvor kommer dine betalende besøgende fra?

Når du skal optimere dine trafikkilder, har du brug for data. Uden reelle data har du intet at optimere ud fra. Denne data kan stamme mange steder fra, men trafikanalyseværktøjer såsom Google Analytics er guld værd i denne sammenhæng. Med Google Analytics kan du få svar på en lang række spørgsmål, herunder:

  • Hvem besøger hjemmesiden? Og hvor mange?
  • Hvor kommer de besøgende fra?
  • Hvor lang tid bruger de besøgende på hjemmesiden?
  • Hvor mange besøgende konverteres til betalende kunder?
  • Hvad er konverteringsraten for forskellige trafikkilder?
  • Hvor mange tilbagevendende og nye besøgende konverterer?

Ovenstående er blot et udpluk af de spørgsmål, der kan besvares via data fra Google Analytics. Eksempelvis vil en webshop som Ketshop.dk også kunne bruge Google Analytics til at finde ud af, om kunderne falder fra i købsprocessen.

Du kan dog ikke blot installere Google Analytics, hvorefter du kan dykke ned i massevis af brugbare data. Det kræver, at Google Analytics (eller et andet trafikanalyseværktøj) har indsamlet data over en vis periode. Har du ikke allerede et trafikanalyseværktøj installeret på din hjemmeside, bør dette installeres hurtigst muligt.

Evaluering af trafikkilder skal gøres løbende

Det er ikke tilstrækkeligt, at du dykker ned i dataene en enkelt gang, hvorefter du optimerer dine trafikkilder. Det er en løbende proces, hvorfor du jævnligt skal evaluere dine forskellige trafikkilders performance. Der kan sagtens opstå stor variation i deres performance, hvorfor du netop skal regulere på dem løbende.

I mange tilfælde er trafikkilderne afhængig af et annoncebudget, som du selv kan styre. Hvis du eksempelvis har en lang række kampagner kørende på Facebook, er der sandsynligvis også jævnligt nye kampagner, der testes. Præsterer de bedre end de gamle, er det vigtigt, at annoncebudgettet flyttes til de nye.

Sørger du for løbende at evaluerede dine trafikkilder, med henblik på at sætte fokus på dem, der skaber det største antal konverteringer, vil det kunne mærkes direkte på bundlinjen.