;
Jacob Aarup web

Redaktørens analyse

Derfor er Danske Banks kronprins nu fortid

Alt for meget snak om compliance og for lidt fokus på forretningen og investorerne fik i denne uge Danske Bank-kronprins Jacob Aarup til at takke ja til et job som topchef i kriseramte ISS. Hos de store investorer ledsages hans exit af stor frygt for, at Danske Banks i forvejen minimale fokus på aktionærerne nu helt vil fordufte.

Under Danske Bank-formand Karsten Dybvad er én ting helt essentiel: Alt skal gøres efter bogen. Alle flanker skal dækkes af, og landets største bank skal til enhver tid sørge for, at man har sit på det tørre, så man ikke igen risikerer at blive lagt for had på både Christiansborg og hjemme i stuerne.

Formandens ønske om at være hvidere end nyfalden sne førte i denne uge til, at Danske Bank måtte sige farvel til sin oplagte kronprins og den stort set eneste person i banken, der har taget bankens mange professionelle investorer alvorligt på det seneste.

Jacob Aarup-Andersen forlader nu Danske Bank til fordel for den kriseramte servicekæmpe ISS, hvor han skal forsøge at genopbygge de brændte broer til koncernens investorer, som afgående direktør Jeff Gravenhorst fik skabt gennem de senere år takket være talrige skuffelser, nedjusteringer og mangelfuld kommunikation.

Lige på det punkt giver Aarups umiddelbart overraskende karriereskifte mening. Talrige af landets største investorer beretter nemlig om, at den tidligere Danica- og Goldman Sachs-mand reelt var ham, der stod for dialogen med investorerne.

Det var ham, der lyttede og tog sig tid til at uddybe sine svar til bankens største aktionærer, mens topchef Chris Vogelzang mest af alt blev irriteret, når investorer stillede opfølgende spørgsmål eller ville vide, hvorfor banken ikke havde udnyttet oplagte forretningsmuligheder til at øge sine marginer.

At den hollandske direktør på mange investorer virker irriteret, når investorerne kræver svar, er imidlertid blot et eksempel på den nulfejlskultur, der p.t. gennemsyrer landets største bank. Det er en mentalitet, der starter med Karsten Dybvad og drypper hele vejen ned gennem systemet, så fokus i dag i langt højere grad er på at afdække sig mod potentielt giftige sager og for alt i verden at undgå enhver risiko.

En stribe exits

For en mand som Jacob Aarup er det ikke grunden til, at han har kæmpet sig vej til toppen af dansk erhvervsliv. Hans fokus er på forretningen og at skabe afkast i tæt dialog med investorerne. At bruge hovedparten af ni timer på et af bankens talrige bestyrelsesmøder på stort set kun at fokusere på emner som compliance, ESG og risikoafdækning er ikke noget for en mand, der lige så godt kunne være chef for EQT eller en anden international kapitalforvalter, og som har en fortid hos giganten Goldman Sachs.

Især ikke når Jacob Aarup trods Finanstilsynets afvisning af ham som topchef for Danske Bank valgte at blive i banken og siden har brugt oceaner af tid på at rejse rundt i landet og møde Danske Banks kunder som led i rollen som chef for kronjuvelen Banking Danmark.

Det store problem for landets største bank er imidlertid, at man efterhånden har sagt farvel til så mange erfarne danske chefer, at der fra investorernes side er stor bekymring for, at Danske Bank og formand Karsten Dybvads indædte fokus på bankens såkaldte samfundsansvar vil dræne enhver mulighed for at tjene penge.

Lidt af et sats

Hvor de fleste er enige om, at Jacob Aarups exit er en klokkeklar svækkelse af Danske Bank, er der anderledes delte meninger om hans overraskende skifte til servicegiganten ISS.

Den tidligere EQT-virksomhed havde ellers efter en udfordrende ejerperiode gjort det godt på børsen, men de senere år er ulykkerne væltet ned over den ekspansive virksomhed og den tidligere så solide topchef Jeff Gravenhorst. Nedjusteringer, skuffelser og halvlunke bortforklaringer er gået hånd i hånd, og det var blot en spørgsmål om tid, før Gravenhorst skulle udskiftes.

Men er Jacob Aarup så den rigtige afløser? På plussiden vejer det især tungt, at ISS – når man ser bort fra støvsugere og gulvspande – på mange måder er en kompleks finansiel koncern med komplicerede kontrakter og til tider uforståelige regnskabsprincipper.

På den front er det oplagt, at Jacob Aarup kan indtage hjørnekontoret og hurtigt få klinket skårene til de forsmåede aktionærer, samtidig med at der en gang for alle kommer styr på ISS’ finansielle rapportering.

Problemet for den tidligere bankkronprins er imidlertid, at han altid kun har slået sine folder i den finansielle sektor, hvor hans ansatte alle har haft et brændende ønske om at tjene penge.

Sådan er det ikke nødvendigvis i ISS, hvor Jacob Aarup nu står over for den yderst vanskelige opgave at få den kriseramte koncerns mange hundredtusinde ansatte til at gå i samme retning.

Ganske vist tilskriver mange Aarup store kommunikative evner, men sammenligningsgrundlaget er tyndt, når Aarups evner primært skal måles imod tidligere Danica-chef og Danske Bank-CFO Henrik Ramlau-Hansen, der kunne tale selv den mest ivrige forsamling i søvn.

De værste kritikere sammenligner Aarups indtræden i ISS med den tidligere gulddreng Eric Rylberg, der for snart mange år siden blev hentet til servicekæmpen ledsaget af enorme forventninger, men som endte med at blive en fiasko. Andre beskriver ansættelsen af Jacob Aarup som lidt af et sats, der kan vise sig for stort.

Sikkert er det dog, at det ikke kan blive meget værre i ISS, så Jacob Aarup har med sin ligesindede næstformand Henrik Poulsen i ryggen alle muligheder for at overraske positivt.

 

LÆS OGSÅ

Tilliden til Vogelzangs plan lider et knæk

Storbank skrotter danske selskaber

Afsløring: Danske Bank varsler søgsmål mod Thomas Borgen

Får vi dyb krise, bankkrak med kollaps af forskellige brancher?

Banker har milliarder i klemme i kriseramte hoteller 

Tre banker springer i øjnene med høje udlån til kriseramte sektorer