;
image59bb51fa9ac19

Redaktørens analyse

Detroniseret Danske Bank-direktør oplagt som ny topchef i Jyske Bank

Mens SØIK’s frafaldelse af sigtelserne mod tre Danske Bank-profiler med Thomas Borgen i front kalder på selvransagelse i retsvæsnet, herunder muligheden for at nedsætte en særlig taskforce på finansområdet, er der nu en reel chance for, at i hvert fald en af profilerne kan komme videre i sin karriere som højtplaceret bankmand.

Det har ikke været nogen nem tid for nogen af de tre tidligere Danske Bank-topchefer Thomas Borgen, Henrik Ramlau-Hansen eller Lars Mørch, som har været sigtet i det omfattende sagskompleks om overtrædelser af hvidvasklovgivningen.

Men især Lars Mørch gik en dyster tid i møde, da han som bare 45-årig med en særdeles flot karriere bag sig som bl.a. chef for Danske Banks Business Banking og som Danske Banks topchef i Sverige blev det første offer i hvidvasksagen i Danske Banks øverste ledelse i april 2018.

Nu blæser der imidlertid mildere vinde om den nu 48-årige Lars Mørchs virke. For efter at det om aftenen til store bededag blev lækket til dagbladet Børsen, at SØIK (bagmandspolitiet) frafalder sigtelserne mod de tre Danske Bank-profiler, er der igen gode chancer for, at Lars Mørch kan få fart på karrieren.

Hans navn nævnes således i flæng, når der tales om en mulig afløser for Jyske Banks mangeårige topchef, Anders Dam, som trods egne tweets med alderssammenligninger med Joe Biden på 78 år og Donald Trump på 74 år alligevel nærmer sig en udløbsdato med sine 65 år.

Og der er ingen tvivl om, at Lars Mørch besidder mange af de kvaliteter i form af langvarig kredit- og ledelseserfaring på højeste niveau i finanssektoren, som Finanstilsynet hidtil har stillet krav om, når der skal besættes topchefjob i de store, systemisk vigtige banker.

InsideBusiness har da også tidligere peget på ham som blandt topfavoritterne til Jyske Bank-jobbet – og da han nu ikke længere er sigtet i Danske Bank-komplekset, er muligheden efterhånden reel, idet Jyske Banks Anders Dam i årevis har set med respekt på Danske Banks præstationer på f.eks. kreditområdet. Der kan dog fortsat være en risiko for, at Finanstilsynet vurderer, at Mørch måske nok er fit, men ikke proper nok til at rykke tilbage i bankernes superliga.

Dog er der absolut ingen tvivl om, at Lars Mørch var og fortsat er en særdeles respekteret profil i den danske bankverden, selv om han som den øverst ansvarlige for bankens forretninger i Baltikum blev kædet direkte sammen med den digre møgsag om hvidvask, som blev gravet frem af Berlingske.

Set med tidligere Danske Banks topchef Thomas Borgens eller nu afdøde bestyrelsesformand Ole Andersens øjne var Mørchs exit måske mest et forsøg på at ride den ophidsede mediestorm af. Uanset hvad, lykkedes det ikke – og en tid efter var både Borgen og Ole Andersen også fortid i Danske Bank efter at have publiceret en juridisk rapport fra Bruun & Hjejle, som konkluderede, “at ledere og medarbejdere, medlemmer af direktionen og bestyrelsen i tilstrækkelig grad har levet op til deres forpligtelser.” En konklusion, som nu står ved magt.

Hvorfor prøver staten ikke en retssag?

Det kom alligevel som en overraskelse for kilder i advokatmiljøet, da SØIK valgte at droppe sigtelserne mod de tre topprofiler. For hvorfor forsøger staten ikke at placere et ansvar i den øverste ledelse af den bank, som står bag det, der er blevet kaldt for verdens største hvidvasksag?

En forklaring kan være manglende ressourcer. Det er velkendt, at SØIK ikke har haft en heldig hånd med f.eks. sagsanlægget mod Roskilde Banks tidligere ledelse med Niels Valentin Hansen i spidsen, der ellers blev sat i forbindelse med noget så uetisk og uansvarligt som salg af bankens egne aktier for lånte penge. Kan man så dømme en topprofessionel bankledelse fra Danske Bank med landets dygtigste advokater i ryggen for årgamle forhold begået i et fjernt baltisk land på baggrund af en lovgivning, som dengang ikke var nær så streng som i dag?

InsideBusiness har som et af få medier fået indsigt i en flig af noget af det materiale, som har ligget til grund for SØIK’s beslutning om ikke at rejse sagen. Med det in mente må man nok konkludere, at det primært handler om, at man ville skulle dømme de tre for eventuelt at have handlet for lidt og for sent i forhold til de tvivlsomme engagementer, som sendte penge ind og ud af Baltikum. Der er ingenlunde tale om en rygende pistol i form af f.eks. et Rolex-ur fra en glad russisk mangemillionær som tak for god behandling i banken.

For Lars Mørchs vedkommende ville det også være en vældig svær sag at rejse. For selv om pressens dækning af forløbet har været særdeles kritisk, så tyder meget på, at bankens direktion faktisk handlede på de advarsler, man fik. KPMG hjalp til med en undersøgelse, det samme gjorde intern revision, og man gennemgik hele kundebasen på et tidligt tidspunkt.

Stort nederlag

Desuden var der efter bankens opfattelse ikke nogen af de offentlige kontrolorganer, som for alvor slog alarm på et tidligt tidspunkt. Man kan selvfølgelig diskutere, om bankens whistleblower på området fik den rette opmærksomhed hurtigt nok. Men det er og bliver nok for små nuanceforskelle i opfattelserne af, hvad der var ret og vrang, til at de vil kunne føre til domfældelse. Og man glemmer ofte i debatten, at Danske Banks aktiviteter i Baltikum var et uønsket barn, som banken fik med, da man under Peter Straarups ledelse opkøbte den finske bank Sampo for 30 mia. kr. i 2006.

Set med politiske briller og ud fra et retsstatsperspektiv er der dog ingen tvivl om, at SØIK’s frafaldelse af sigtelserne er og bliver et nederlag, som følger andre nederlag mod profiler i den finansielle sektor, og man kan undre sig over, hvorfor politiet, som har tiltalt den tidligere Hummel-direktør Søren Schriver for bl.a. at have brugt nogle af firmaets midler på at holde en reception for sig selv, kan rejse en så banal sag, mens de på papiret hovedansvarlige for den gigantiske hvidvaskskandale i Danske Bank slipper for at blive trukket igennem en opslidende retssag.

En mulighed kan være at nedsætte en særlig taskforce hos SØIK med profiler, der er specialiseret i at jage kriminelle forhold i finanssektoren som modpol til de hære af dygtige advokater, der har stået bag Danske Bank og de sigtede i sagen.

 

LÆS MERE

Karsten Dybvad står svækket tilbage – og Danske Bank bliver næppe offensiv på markedspladsen

Ulmende uro i Danske Banks ejerkreds  

Danske Bank fejler i nordisk bankkapløb. Investorfight tager form

Storbank risikerer kæmpe lussing på krisesag

Danske Bank lukker ned for udskældt leasing af luksusbiler

Alvorlig kriminalitet knyttes til leasingbranchen. Nu skal de brodne kar fjernes