;
På baggrund af en ny analyse opfordrer Dansk Industri til, at det offentlige fokuserer kræfterne på at blive bedre til at indkøbe rådgivningsydelser. PR-foto

Inside story

DI afliver fordomme om værdiløse konsulenter

Eksterne rådgivere er mere end regnedrenge i dyre jakkesæt. Dansk Industri påviser en sammenhæng mellem kommunernes samlede udgifter og deres brug af konsulenter. Det er et søm i kisten på fordommen, at det ikke kan betale sig at købe konsulentydelser.

Det skorter ikke med myter og fordomme om konsulenter – især i det offentlige. De afleverer en powerpoint-præsentation og smutter igen, får ledelserne til at fyre i hobetal uden grund og tager en formue for floskler og varm luft. For bare en måned brugte sågar statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) betegnelsen ”McKinsey-konsulent” som et skældsord om ledere, der ikke har hverken føling, interesse eller forståelse med virkeligheden.

Men er det virkelig varm luft, eller kan det rent faktisk betale sig at bruge penge på eksterne rådgivere? Svaret på det ældgamle spørgsmål mener Dansk Industri nu er være kommet et skridt nærmere, og det slår et søm i kisten på fordommen om de nytteløse konsulenter.

I en stor analyse af konsulentforbruget i landets 98 kommuner viser Dansk Industri en signifikant sammenhæng mellem forbruget af eksterne rådgivere og kommunernes samlede udgifter.

”Nogle har måske lavet den fejlslutning, at det bliver dyrere for borgerne, når man bruger konsulenter. Men man kan se i analysen, at det har den modsatte effekt. Det bliver billigere for borgerne. Vi kan ikke bekræfte årsagssammenhængen, men vi kan se, at der en sammenhæng mellem, hvor mange rådgiverkroner kommunerne bruger, og hvor mange udgifter de samlet set har. Det kan vi dokumentere,” siger Henriette Søltoft, der er branchedirektør for DI Rådgiverne, og fortsætter:

”Når man øger samtlige kommuners rådgiverkøb med 1 pct., tyder det således på, at kommunernes samlede udgifter vil være 100 kr. lavere per borger.”

Hun bemærker, at DI Rådgiverne ser på de tre områder byudvikling, bolig og miljø, transport og infrastruktur samt central ledelse og administration, fordi det vurderes at være de tre områder i kommunernes kontoplaner, hvor køb af rådgiverydelser indgår. Derudover kan det ikke entydigt konkluderes, at flere rådgiverydelser fører til færre udgifter. Mange andre faktorer spiller ind, og undersøgelsen siger ikke noget om årsagssammenhængen, idet det omvendte forhold ikke kan udelukkes, således at lave udgifter får kommunerne til at bruge flere penge på rådgivningsydelser.

Sagen Kort

Dansk Industri har påvist en sammenhæng mellem udgifterne til rådgivere i kommunerne og kommunernes samlede udgifter per borger. Jo større andel af kommunens udgifter der går til rådgivere, jo lavere er kommunens samlede udgifter.

Analysen viser, at udgifterne i gennemsnit falder med 100 kroner per borger, hver gang kommunens udgifter stiger med 1 procent.

Det er imidlertid svært at vurdere, om den enkelte rådgivningsydelse vil føre til besparelser eller merudgifter for kommunen. Derfor opfordrer DI og rådgiverne selv til, at kommunerne bliver bedre til at vurdere behovet for at hyre ekstern hjælp ind.

Indkøb er en lavthængende frugt

Et af de områder, hvor man lettest kan måle effekten af konsulenternes arbejde, er på indkøbsområdet. Her kan man helt konkret se værdien af konsulenternes arbejde i de besparelser, de leverer, uanset om det er til kommuner, regioner, staten eller det private erhvervsliv.

Herhjemme er rådgivningshuset Prokura en af de spillere, der de senere år har øget sin markedsandel markant inden for netop dette rådgivningsområde. Christian Svane, der er partner i Prokura, mener ikke, at kunderne kan være i tvivl om den værdi, der bliver skabt, når Prokura har været inde for at løse en opgave.

”Vi har lige hjulpet tre kommuner med at gennemføre en analyse af alle deres omkostninger. Blandt andre Rudersdal, som er de ukronede mestre i at tænke indkøb og driftsoptimering og her var ude med den store minesøger,” siger Christian Svane.

Udfordringen for kommunerne er, at udgifterne er store, men spredt på mange afdelinger, der køber de samme ting ind uden at udnytte storkundefordelene. Det gør det vanskeligt for kommunen selv at finde frem til og realisere besparelserne. Derudover er det generelt vanskeligt at vurdere, om de penge, der bruges på tjenesteydelser, kan bruges bedre, og derfor kan en ekstern rådgivningsvirksomhed som Prokura skabe stor værdi, lyder det fra Christian Svane.

”I al beskedenhed var det ret revolutionerende, det, vi lavede for kommunerne. Det var ret tydeligt, at de har stort fokus på omkostningerne, men der, hvor de bruger det meste af deres tid, er på indkøb af materiel såsom computere, vinduer til skolerne og bleer. Indkøbs- og økonomiafdelingerne har været relativt lidt involveret i tjenesteydelser, selv om det er her, de fleste udgifter ligger, og hvor der derfor kan hentes de største besparelser,” siger Christian Svane.

Der, hvor kommunerne kunne blive bedre, er imidlertid helt nede på vurderingen af deres eget behov for ekstern rådgivning. Christian Svane beskriver kulturen i kommunerne som fundamentalt anderledes end kulturen i mange private virksomheder. Hvor det private erhvervsliv er bundlinjefokuseret og villig til at ændre organisationen for at optimere, kan man i kommunerne ikke gå på kompromis med kvaliteten uden at modtage klagebreve fra borgerne, og det har ganske givet ført til, at man er blevet noget berøringsangst over for store organisationsændringer, vurderer han.

”Mit indtryk er, at man mange steder i det offentlige ikke har blik for den værdi, private rådgivningsvirksomheder kan tilføre. Der hersker en anden kultur end i det private erhvervsliv, hvad angår risikovillighed, og man vil for alt i verden gerne undgå klagesager,” siger han og fortsætter:

”På eksempelvis plejeområdet har man med menneskeliv at gøre, og derfor har man – med rette – en fornemmelse af, at det er en meget vigtig opgave, hvilket også gør, at man ikke må gå på kompromis med kvaliteten. Der er en kultur af, at man ikke må begå fejl, og det kan være et problem i forhold til at optimere blandt andet indkøb.”

Svært at måle værdien

Bevæger man sig væk fra indkøbsområdet, bliver det straks sværere at måle værdien af de eksterne rådgiveres ydelser. På arkitekt- og ingeniørområdet er der eksempelvis sjældent nogen vej uden om brugen af eksterne rådgivere. Men man ikke altid sætte en dobbeltstreg under den besparelse, den eksterne rådgiver har leveret.

Men også her påviser DI en positiv sammenhæng mellem brugen af eksterne rådgivere og kommunens udgifter.

En af de kommuner, der har positive erfaringer med brugen af eksterne rådgivere, er Gladsaxe Kommune.

Her stod man for nylig over for en stor klimatilpasning af Marienlyst-området, idet klimaforandringerne forventes at give flere skybrud med våde kældre, oversvømmede kloakker og skader på bygninger til følge.

I stedet for at udvide kloaksystemet indledte kommunen et samarbejde med vandselskabet Novafos og boligforeningerne ABG og GAA, og rådgivervirksomheden Orbicon om en ekstern rådgiver.

Trine Græse, der er borgmester i Gladsaxe Kommune, mener, at samarbejdet førte til både besparelser og øget kvalitet for borgerne, da alternativet med en udvidelse af kloaksystemet ville have været dyrere.

”Det gav nytænkning i håndteringen af regnvandet, som skabte rekreative områder med søer og bede. Samtidig sørgede det innovative samarbejde for en løsning, som sparede borgerne for udgifter til en ellers forventet udvidelse af kloaksystemet,” siger hun.

Divisionsdirektør i Orbicon med ansvar for forsyning og infrastruktur Jacob Larsen er heller ikke i tvivl om, at Orbicons bidrag har ført til besparelser for kommunen.

”Det billigste er at gøre tingene rigtigt og gøre brug af tilgængelig viden om området. Der er vi dem, der finder den bedste løsning, fordi vi arbejder med mange forskellige kunder, der har mange forskelligartede problemstillinger. Ved at bruge eksterne rådgivere får man de bedste og billigste løsninger. Det er den grundlæggende tanke,” siger han.

Den flyvske managementrådgivning

Når det kommer til rådgivernes nok dyreste kategori, managementrådgivning, er det ofte decideret umuligt at måle den direkte værdi af rådgivningsydelserne i kroner og øre. Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan evaluere på effekten af rådgivningsydelser, lyder det fra Brian Daniel Jacobsen, der er seniorpartner og leder af området offentlig sektor i Valcon, der er landets tredjestørste managementkonsulenthus.

”Der er ikke et rådgivningsforløb, som du ikke kan sætte succeskriterier og mål op for. Men når det kommer til for eksempel managementrådgivning eller organisationsforandring, kan du ikke nødvendigvis bare sætte kroner og øre på den værdi, rådgivningen giver. I stedet skal man måle værdien på en anden måde, og her er det vigtigt, man fra begyndelsen bliver enig om nogle succeskriterier sammen med kunden.”

For at måle værdien af de mere uhåndgribelige ydelser er det vigtigt, at kunden først gør sig klart, om man i det hele taget har brug for en ekstern rådgiver, eller om opgaven kan løses internt, om den kan løses mest omkostningseffektivt internt, hvilken rolle rådgiveren skal spille i opgaveløsningen, og om organisationen ønsker på sigt at kunne løse opgaven i eget regi.

Når det er på plads, kan man opstille succeskriterierne, siger Brian Daniel Jacobsen.

”Det lyder meget enkelt, men det er det ikke. Vi kan ikke sikre, at kommunens ledelse eksempelvis ikke begår fejl på et specialiseret område. Men vi kan godt opstille succeskriterier, der sikrer en skarpere og stærkere ledelsesgruppe,” siger han og fortsætter:

”Kvantitativt kan vi eksempelvis reducere tiden, som ledelsen bruger på møder, og gøre konklusionerne fra møderne skarpere, og det kan vi opstille succeskriterier for og måle direkte på. Men du kan også måle den kvalitative effekt og lave en baselinemåling ved at se på ledergruppen over tid og måle den i forhold til nogle parametre, man har fastsat.”

DI: Tag stilling, før I køber rådgivere

Det er samme budskab, Henriette Søltoft og det øvrige DI kommer med til kommunerne og resten af den offentlige sektor. For selv om DI tilsyneladende har påvist en positiv sammenhæng mellem brugen af rådgivning og udgifterne i kommunerne, er det ikke ensbetydende med, at det offentlige fremover skal trække eksterne rådgivere ind over alle opgaver.

Henriette Søltoft mener, at den offentlige sektor generelt er for tilbageholdende med at involvere private rådgivere, men det er ikke kvantitet, hun efterspørger, men kvalitet og behovsafklaring i de offentlige udbud.

”Vi vil gerne opfordre det offentlige til at forholde sig strategisk til, hvornår man med fordel kan trække private rådgivere ind til at løse opgaver,” siger Henriette Søltoft.

”Vi viser også, at der er en sammenhæng mellem forbruget af rådgivere og kommunens omkostninger, og med det siger vi: Vær ikke bange for det rent økonomisk. Det ser fornuftigt nok ud,” siger hun.

LÆS OGSÅ

“De andre konsulenter kan blive så sindssygt irriteret på os”

Revisorernes angreb på advokatbranchen er strandet

PwC-boss angriber advokatbranchen i stort sats på M&A

Her er de mest populære konsulenthuse

Nøglefigur stempler ud af fremadstormende konsulenthus

Topchef forlader revisionsgigant

Boston Consulting køber ind i danske vækstlokomotiver

Rådgivere i åben krig om topchefernes digitale agenda